|
[BYFOLK, EMBEDSFOLK OG BØNDER]
(Indsendt.)
Statsborgeren 14. juli 1836.
I Lagthinget 6te d. under Behandlingen af Haandværksloven
anførte Sorenskriver Borchsenius, som yderligere Grund imod
at udvide Cirkumferencen til 1/2 Miil inden hvilken de paa Lan-
det Haandværksdrivende skulde være pligtige at svare Byskat,
den Anledning man derved gav til Udbredelse af Bylivets Luxus
blandt Landalmuen. Hensigten med at udvide Haandværksdrif-
ten til Landet er nu vel ikke at drage en snever Kreds af saa-
danne Næringsdrivende saa nær uden om Byernes Skattelinje
|
| d.III,b.2,s.435 |
som muligt; men at udvide den over Landet uden anden Ind-
skrænkning end den personlige Beqvemmelighed fastsætter. Og
dette Gode er saa overvejende, at det maa taale den Omstæn-
dighed, at byvante Haandværkere, som maatte flytte paa Landet,
medbringe den Levemaade, de hidtil have ført. Erhverve de
sig Velstand, da luxurieres naturligviis noget hos dem som hos
andre; men i Almindelighed ere vore Haandværkere mere hen-
faldne til forfængelige Pretensioner paa at agtes fremfor Bøn-
derne og til at distingvere sig i deres Ydre og Antrækket end
i den egentlige Levemaade. Dette er nu galt nok, og deslige
"Spræt-i-Vasfad'er" gjøre ligesaalidet godt i Bondegutters og
Bondepigers Øine, naar de vise sig ved Kirken og andre Sam-
menkomster, som de hjempermitterede Garnisonskarle i fuldt
By-Kavaleerkostyme; men denne Daarskab henhører til den
Klasse af Daarskaber som maa taales og som straffe sig selv,
om ikke til dem, som derfor rette sig selv. Men hvem kan
under de sørgelige Betragtninger over at Kjøbstædlevemaade
skulde faa Indpas hos et Folk af Bønder, undlade at opdage
den Indflydelse, som Embedsstandens Maade at leve, opføre
og repræsentere sig i det borgerlige Samliv paa har paa Lands-
folket? Den afsondrer sig i de fleste Egne altfor skarpt; den
udbreder ikke sin Kultur, men kun Exempler paa sin Luxus, og
heri gjør kun den yderste Trang i afsondrede Egne til Selskab
med Væsener, der dog have menneskeligt Ydre, nogen Foran-
dring. Selv Borgerfestene den 17de Mai meddeler den ingen
ædlere Socialitet. Og om Nogle af denne Kastes Medlemmer
ikke have Raad til at pleje et saa overdrevent Vellevnet, som
de mere Begunstigede, saa er der dog tusinde Maader, hvorpaa
de lægger sine umaadelige Fordringer for Dagen. Selv det at
lade en atlaskraslende Dukke paradere op et Par Ganger om
Aaret i Guds Huus er en. At være byfødt eller en Embedsmands-
Afstamling er nok til at være Konditioneret og forresten Intet,
og da har man nok Adkomster til at erholde alle selskabelige
Fortrin og de Indtægtsposter, som bortgives inden Distriktet;
og har Personen endogsaa uden slige Fødselsaccidentser kun
en sort fiin Kjole til, saa er det nok til uden videre at lade ham
repræsentere for Hs. Majestæt, mens de anseeligste Bønder maa
holde til udenfor.
|
| BLA BAKOVER |