HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

d.III,b.2,s.437  
["VARME MARIBOESKE VAFLER"!]

(Indsendt.)

Statsborgeren 17. juli 1836.

   "Varme mariboeske Vafler! Varme mariboeske Vafler! -- --
I Jøssu Navn saa hør da! -- Varme mariboeske Vafler til Stor-
thinget ere at faae idag og imorgen af frisk Bagning i alle Byens
Boglader for 14 Skilling Stykket. Frisk an! Varme Vafler til
Storthinget! Vafler netop saa store som et Ark med Bogstaver
saa store som paa Honningkagerne. Friskan! 14 Skilling! Ved
Brua!"
   Nu da! er det gamle Markskrigeri begyndt igjen? Ja bevares!
En saadan Leilighed som Storthingets Foretagender i dets sidste
24 saa glimrende Timer, kan ei gaa ubenyttet hen af En, som
har opdaget, at et politisk Navn ligesaavel som en Lampe be-
høver Olje af og til, og at der ikke skal mere end en ofte repe-
teret Skjælden paa "Demagoger, exalterede Hoveder og liden-
skabelige Ynglinge" for at have Miner af en adstadig viis Mand,
og kun lidt Air og skrupuløs Afvejen, dog saaledes at Skaalen
tilsidst hælder did man mindst burde ventet sig, for at præstere
en taalelig Dommer- eller Overdommerfigur. Nei! nu var den
almindelige Stemning for mørkfarvet til at man ikke skulde give
sin afblegede politiske Kolorit en Tinte.

   Men det er at stryge paa saa det forslaaer. Ny Grud paa
gammel Grud. Oraklet eller rettere, da det kun vises liden
Opmærksomhed, denne Demosthenes, som altid tager Stene i
Munden og deklamerer for det buldrende døve Hav, vil nemlig:
1) at Statsraadet skulde have negtet at udlevere Storthinget
Afskrivt af Protokollerne vedkommende dets Opløsning; 2) at
Odelsthinget skulde have erkjendt sig inkompetent til at drage
Nogen til Ansvar som det der ellers paaengang skal være An-
klager og Dommer i egen Sag; 3) at Storthinget skulde have
ladet sig nøje med Addressen som den der "tillige skal være
en Slags Appel til Folket;" 4) at Lagthinget in pleno, ikke at
tale om de 4 Medlemmer, der deeltoge i Kommitteens Affordring
af Protokollerne, skal være inhabilt som Domstol, fordi det har
i Storthinget vedtaget Addressen in terminis; og endelig 5) at
d.III,b.2,s.438   "den første Beslutning,1 som Storthinget burde have fattet, var
at forringe Skatterne, Afgivterne og andre offentlige Byrder,
der vare bestemte fra 1ste Juli 1833 til 1ste Juli 1836, for de
følgende 3 Aar."
   Bravo! Hr. Kapitainen er ingen "Middelveisfarer;" thi videre
kan man ikke komme i Paastande mod sund Fornuft, Retfær-
dighed, Billighed, Storthingets Værdighed og Nationens Nytte.
Vaflen har vi faaet tillivs, saa varm den var; men gid den var
vel oppe igjen. Og imorgen surrer atter Skriget om vore Øren
"varme mariboeske Vafler! mariboeske Vafler til Storthinget!"
Ve Os og det arme Storthing, som faaer sligt Traktement; men
Statsministeren og -- Prosit die Mahlzeit!

1  tilbakeDersom Hr. M. havde været paa Thinget, tør man nok gaa god for, at
man ikke var kommen til nogensomhelst Beslutning.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE