30te Octbr.    Jeg svarede Jersin (paa et Spørgsmaal, som nok er glemt at indføres her) at skjønt det vistnok er lovstridigt og i bedre Tider vilde være forargeligt, at sammenvie en Mand med sin Kones Søster, der to Gange i hans Ægte- skab var besvangret af ham, fandt jeg det dog rigtigere, end at lade Manden ved Høiesteret dømmes til Død eller Sla- verie, derpaa af Kongen benaades med 8 à 10 Dages Vand og Brød, og siden tage Pigen til sig som Frille, og avle med hende Sønner og Døttre i Hobetal. Dog bad jeg ham, i Forlovernes og to Medhjælperes Nærværelse at foreholde dem deres Synd, og formane dem til, ved enigt, christeligt og sædeligt Forhold at give deres Medchristne et godt Ex- empel, der kunde udslette Indtrykket af det onde, de før havde givet. s.300   1ste Novbr.    Visitatsmødet holdtes i Formiddag i min Storstue. Jeg spurgte Irgens, om Skolecommissionen snart var fær- dig. Man har begyndt paa Redactionen, men endnu ere vig- tige Puncter uafgjorte. Med det samme bad jeg Præsterne udstrække deres Opmærksomhed ei alene til de autoriserede Almueskoler, hvorom de i disse Dage ved et Brev fra Stifts- directionen paamindes, men ogsaa til de fornemmere Qvasi- Instituter, besøge dem engang imellem og indmelde, hvad urigtigt eller mistænkeligt de maatte forefinde. Men alt dette forudseer jeg, vil ikke hjælpe det ringeste. Allehaande Privathensyn ville blande sig ind i Spillet, nogle Præster have formegen, de fleste forliden Myndighed og Gravitet. Det bliver aldrig godt, før mit Forslag iværksættes; det tænker jeg med det første at skrive til Departementet. -- Om Klokker Wahls ublue Fordringer er ofte klaget hos mig. Jeg fremførte Klagen i Forsamlingen, og bad Stiftsprovsten formane ham til Moderation. En saa bibelfast Mand kjen- der vel det Sprog: "Læge, læg dig selv!" og Lignelsen om Splinten i Broderens Øie; vil altsaa først prøve, rense og advare sig selv. -- Kirkeværge Maartmann klagede over Peblinge, især af Latinskolen, som gjøre Ustyr paa Kirke- gaarden og nedrive Indhegninger om Gravene for at gjøre sig Stylter. Han havde været hos Professor Arentz, der intet Raad vidste. Jeg raadede ham til at skrive til Stifts- directionen, opgive factum og fralægge sig alt Ansvar, saa- fremt man ei vedtog eller foreskrev ham betryggende For- holdsregler.    Paa Harmoniens Concert i Aften optraadte Post- mester Groth fra Porsgrund, der det ene Halvaar paadra- ger sig Cassemangel, og det andet reiser om og giver Concerter, for at dække den. Dette vil dog ikke lykkes ham ved den Concert, han gav paa Theatret, hvor der kun var s.301   lidt over 200 Mennesker. Hans Deficit hjemme skal være 500 Spd., og den rene Beholdning i Søndags var kun 50 Spd. 2den Novbr.    Bohr bad mig og Stiftamtmanden give Skolecommis- sionen en Irettesættelse for dens Langsomhed, da det endnu har vidtløftigt Udseende. Jeg sagde ham, at en saadan Bod- vækker var underveis. Iøvrigt talte vi om den Control, der bør holdes med Privatskoler. Han lovede at laane mig en Kjøbstadanordning, der udkom i Danmark kort efter Rigernes Adskillelse. Jeg har siden faaet den, og den er fortræffelig. Saare langt staae vi tilbage her i det frie Norge, og det er sandt, i saadanne Ting kan en souverain Monarch ved sit: "Hermed skeer min Villie!" udrette en Hob mere, end en Regjering, der baade i Lovgivning og Pengevæsen har bundne Hænder.    Rigstidenden var saa fuld af Naadesbeviisninger, at det sortnede for mine Øine. 18 Mennesker ere frigivne af deres Fængsel i Slaverie og Tugthuus. At en Stakkel, ved Navn Salomon Hockvig for Blodskam har maattet lide Fæst- ningsstraf i 3 Aar og 1 Maaned, var streng Behandling, da nylig Mons Madsen og hans Stifdatter for samme Brøde ere dømte til Fiskerleierne, den første 2, den anden 1 Aar. Salomon H. maa nok have besvangret sin kjødelige Datter. Bør man tie til saadant? 4de Novbr.    Omendskjønt jeg vel tør tro, at den Prædiken, jeg holdt idag, var en af mine bedste og holdtes med Liv, Kraft og Aandsnærværelse, var jeg dog baade før, under og efter den meget nedstemt. Det var Protestanternes aarlige Taksigelsesfest, og jeg tænkte paa Grækerne og den hellige s.302   Alliance, Jesuiterne, der brændte Bibelen, og alle andre vor Tidsalders uheldbringende og uheldvarslende Symptomer. Det var Bibelselskabets Høitidsdag, og med Blusel oplæste jeg den utilfredsstillende, nedslaaende Prospectus, der umu- lig kunde fylde nogen ærlig Bibelvens Hjerte med glade Følelser. Det var endelig Syvaarsdagen, fra Norge og Sverige forenedes. Idag et Aar vilde jeg takke Gud af mit Hjertes Fylde, men, efter hvad der er skeet i dette Aar, kunde jeg ikke. Jeg seer Mørke for mig, som Schultz og flere saa i selve Foreningens Dage, og jeg venter ikke at opleve den Dag, da det adspredes. Alle mine Følelser kunde jeg ikke give Ord, men at jeg i ingen af de tre Henseender betragtede Dagen som Glædesfest, det mærkede nok enhver tænkende Mand og Qvinde blandt mine Tilhørere. 6te Novbr.    Atter kundgjør Rigstidenden to Benaadninger. En Mand og hans Stifdatter, som have bedrevet Utugt med hinanden, slippe hver med Vand og Brød, han i 4 Uger, hun i fjorten Dage. "Det er nogle ugudelige Mennesker, der sidde i Conventen," sagde ofte gamle Postmester Chrystie i Brevig. Saaledes maa jeg og sige: "Det er nogle ryg- gesløse Mennesker, der sidde i Høiesteret, at de kunne gjøre saadanne Indstillinger." 7de Novbr.    Provst Birkelands tre Sønner foreviiste deres Charac- teerbøger. I Anledning af, at de to ældste hedde Peter (med forskjellige Navne bagved) har Conrector Winding gjort nogle scurrile Anmærkninger, som virkelig synes at være skrevne i Fuldskab. Hvis jeg skulde afgive mit Votum som Skolens Ephorus, kunde jeg havt adskilligt at erindre. Jeg er og skal, saalænge jeg staar i Forbindelse med dette Men- s.303   neske, være hans erklærede Modstander, det dølger jeg for Ingen, og det skal jeg, om jeg opfordres, ei heller dølge for ham. 8de Novbr.    Christie ønsker og haaber, at alle Constitutionsforslag uden Undtagelse slaaes i Hob og lægges paa Hylden. Et Præsidentskab, som det af Kongen foreslagne, uden Debat- terings- eller Voteringsret, vilde han som Storthingsmand alvorligen frabede sig og slet ikke modtage. Ved Secretai- rerne finder han ei den Vanskelighed, som jeg, da de skulde udnævnes af Storthinget og tages i Eed -- o ja, noget hjalp det, men jeg seer ikke, hvorfor den Mand ei kan tages af Thingets Midte. 9de Novbr.    Byfoged Bull har faaet det nyoprettede Amtmandskab i Jarlsberg og Laurvig Grevskaber. Man finder den brave Overinspekteur Nielsen høiligen forurettet derved. Endmere vilde det dog overraske Publicum, hvis, som Rygtet gaaer, Sebbelow skulde blive Krigscommissair, i afdøde Heiss's Sted. I Rigstidenden meddeles en halvofficiel Artikel af "Almänna Journalen", hvori gjendrives et Par Avisartikler af Courier des Pays-bas og "The Times", der angav den russiske Ministers Ankomst til Christiania og alvorlige Fore- stillinger i Keiserens Navn som Grunden til at Kongen ei efter sit Forsæt forandrede eller omstyrtede Norges Consti- tution, i hvilken Hensigt Land- og Søemagten var sat i Bevægelse. Sagens Sammenhæng være nu som den vil, jeg skulde intet have imod denne Gjendrivelse, naar Kongen ogsaa med samme Iver havde ladet gjendrive de skjændige Bagvaskelser, der i fremmede Aviser ere udspredte om den norske Nation, men da dette ei er skeet, priser jeg N. Hertz- s.304   bergs Forsæt at skrive en saadan Refutation, og faae den paa Tydsk og Engelsk til Hvermands Brug. 12te Novbr.    I Christi Krybbe var den Sørgefest, der for mig som Embedsmand er den pinligste Dag i hele Aaret, mod hvilken Visitatsdagen i Nordhordlehn aldrig kan sammenlignes. Chor- degnen, en bemidlet Kjøbmand, beværtede os med en Frokost, som jeg uden Skam kunde sat for Statholderen, men paa den anden Side af Gangen saae det mindre brillant ud. Der stod 70 -- 80 meest smaa Børn, hvoraf de tre Fjerdedele utilgjængelige for Visitator, som da heller ikke fristedes til at examinere dem, naar han mærkede, hvorledes det stod til med dem, der stilledes til Skue i første Rad. Chordegnen begyndte med en ret smuk Tale, men saa begyndte jeg paa Ungdommens Overhøring, og saavidt jeg erindrer, har den aldrig været saa vankundig som denne Gang. Dette gjælder imidlertid blot Besvarelsen af mine simple, populære, i For- klaringens Ord grundede Spørgsmaal, thi da det var mig umuligt at faae et eneste fornuftigt Svar, blev jeg kjed af det og bad Chordegnen katechisere. Det havde da en anden Art; da kunde de, vel ikke med stor Færdighed, men dog taaleligen besvare Spørgsmaal saa høitravende, at det aldrig i mit Liv kunde faldet mig ind at spørge den Ungdom om sligt. Stiftsprovsten og jeg vare enige om at erkjende dette for tankeløst udenadlært Papegøiesnak, og jeg imponerede Lærer og Lærlinge Silentium. Nu frembragtes en halv Snees Skrivebøger. Tre af den talrige Skare skrev slet Sammenskrift, 6 -- 7 andre hæslige skjæve Bogstaver, og saa sandt jeg det ufornødent at spørge om Regning og deslige. s.305   13de Novbr.    Kirkedepartementet melder at Christiania Byes Præster for et Aar siden har begyndt med at holde ugentlig Guds- tjeneste i Raadstue-Arresten, og beder mig at opmuntre Ber- gens Præster til at følge hiint Exempel, hvorved man til- lige maatte være betænkt paa at skaffe de fornødne Bøger, især Bibler og Psalmebøger. -- Det mærkeligste i Rigs- tidenden er, at Moniteuren har i en Udsigt over Europas nuværende Politik, ogsaa beæret os stakkels Normænd med sin Opmærksomhed, og udtrykker sig saalunde: "I Norden af Europa seer man en Konge forsvare Adelstandens Ind- retning, og ved sin Bestemthed at hindre Udførelsen af saa- danne Ideer, der undergrave alle naturlige Støtter for et Monarchie." (Eja!) 15de Novbr.    Stiftsprovsten fortalte, at den Bøn, som det efter Generalens Brev til mig blev ham overdragen at forfatte, og som han indsendte først i Juni, endnu ikke er brugt, og at der, efter Oberstelieutenant Reins Sigende aldrig er given Ordre til anden Bøn, end den urimelige Trommehvirvel, som fra gammel Tid har været indført. Har Generalen blandet sig i den Sag, skal han, hvis det er sandt, erfare, at jeg ikke blot er et tjenstagtigt Redskab, men ogsaa vil vide, hvad der foretages. 16de Novbr.    Jeg gjennemlæste det kongelige Forslag om Univer- sitetet. Hvad der ved første Øiekast forekom mig overmaade anstødeligt: at Kongen vilde uddele akademiske Grader og Værdighed, grundede sig blot paa et misforstaaet, men rig- tignok saare galt Udtryk, og betyder blot, at han vil bestemme, hvilke Grader ved Universitetet kunne meddeles. Men ellers s.306   har H. M. villet tilegne sig en Myndighed, som jeg neppe, naar jeg havde Votum i den Sag, vilde indrømme ham. Saaledes vil han f. Ex. udnævne Universitetets Rector; Facultetets Inddeling skal aldeles beroe paa ham, da han ene har Ret til at bortgive Embeder; Katalogen over de offent- lige Forelæsninger skal underkastes hans Prøvelse, og han kan udslette deraf hvad han vil o. m. dl. For det første bliver da Statsraad Treschow og hans Eftermand Enevolds- herre over det norske Universitet, da Carl Johan neppe be- sidder de Indsigter, som udfordres til at bedømme en Lec- tionscatalog. Oscar profiterer vel saameget af sine Stude- ringer i Upsala, at den, naar han bliver Konge, kan fore- lægges ham til allerhøistegen Revision. Den akademiske Frihed gaaer fløiten som al den øvrige. Naar vi vænne os til alt dette, kan man dog virkelig som Statsborger føre et meget sorgfrit Liv. Jeg seer slet ikke, at vi nu ere friere, end da vi stod under en Enevoldsmagt. Det er godt, at jeg i denne Tid er en gammel, ordensdecoreret Biskop, og ikke ung Student. 17de Novbr.    I Rigstidenden og Morgenbladet læses om den uende- lige Stads man har havt i Christiania i denne Tid. "Tre hellige Dage tilende", d. 4de, 5te og 8de har man levet med den rige Mand i Herlighed og Glæde. Den 4de var da Foreningsdagen! Den 5te var den store Dag, da Carl den Trettende for 11 Aar siden (intet godt Tal! "eilf ist die Sünde", siger Zeni i Wallenstein) adopterede Carl Johan, og da en Æresstøtte, opreist for den høisalige Papa, af- sløredes i Stockholm med megen Pomp. I deiligt Veir samledes alt hvad Stort og Fornemt var paa Agershuus Fæstning, hørte Kanonskud, saa Soldater og raabte: "Gud bevare Kongen og hans Riger!" Derpaa kom stort Diner s.307   hos Statholderen; man aad og drak og sang en slet Vise; 600 Fattige bespistes. Næsten hele Byen var den Aften illumineret, og en utallig Mængde Tilskuere spadserede om paa Byens Gader. -- Saa kom da vor kjære, savnede Eugenies Fødselsdag d. 8de. Om Morgenen tordnede Ka- nonerne, om Aftenen gav Excellencen stort Bal, og under Maaltidet istemtes en endnu slettere Vise, men "om end Evald kom ned fra sit Paradis" kunde han neppe kogt en kraftigere Suppe paa den Pølsepind. 18de Novbr.    Uden Tvivl har Bulls Amtmandskab gjort ubehagelig Sensation i Hovedstaden. Ingen drømte derom, ikke engang Statsraadet. Det ansaaes for en afgjort Sag, at Nielsen maatte faa Embedet. Statsraad Diriks havde endog ønsket det, men vilde ikke søge det, for ei at gaae Nielsen i For- kjøbet; Falsen kunde vel og havt Idee derom, men fandt at det ikke nyttede. Imidlertid havde den gamle Justitiarius faaet Kongens bestemte Løfte -- og dermed var det forbi.    Mit Bostonspil med Christie, Falsen og Bernhoft af- brødes af et Par behagelige Intermetzoer, som overalt det Monradske Huus, hvad den selskabelige Tone angaaer, er det behageligste i Bergen. Apothekeren, indhyllet i en rød Kappe, satte sig i en Lænestol som Barselkone, og Else Skolemesters (Fru Jørgensen) Dorthe Knapmagers og Ølle- gaard Sværdfegers (Frue Lassen og Mad. Krohn) og Gedske Klokkers (Fru Monrad) i ægte Costumer aflagde Visiter. Mad. Krohns Spil var fortræffeligt, de andres godt. -- -- Anden Gang skede Anskrig, at Laterna magica, var at see. Siden forevistes en heel Deel af disse Udklipninger Thorvaldsen skal være Opfinder af, der see ud som ingen- ting, men vise sig paa Væggen som skjønne Portraiter. s.308   20de Novbr.    Fra Stiftsprovsten kom et Brev, hvori han underretter mig om, at Vagtbønnen alt i flere Uger er holdt. 21de Novbr.    Rein døde i Formiddags Kl. 11. Han sov usædvanlig roligt i Nat; imorges vaagnede han oplivet, men kunde ikke reise sig og tale. Efter et Par Timers Forløb sank han igjen i en dyb Slummer, udgav et fast umærkeligt Suk -- og var død. Et skjønt Endeligt for den udlevede Olding! hos Manden paa 60 Aar1 med en saa lys og kraftfuld Aand, som hans, er saadan total Hensvinden til Planteliv, og omsider selv Plantens Visnen Blad for Blad sjelden og sørgelig. For hans Enke og 6 Pigebørn er Tabet haardt; iøvrigt er det ikke af de Dødsfald, som stemmer Hjertet til Veemod. Et elskværdigt Menneske var aldrig Rein. Ind- sigter og Aandsdannelse besad han vist, men ligesom man alt længe siden havde revet fra hans Tinding den Digter- krands, der flettedes for ham i det attende Aarhundredes sidste Decennier, saa gjordes nok ogsaa engang altfor meget Væsen af hans Ypperlighed som Prædikant. Der var en imposant Værdighed i hans Foredrag, det første han traadte frem, men siden blev han kold og tør, og den dæmpede monotone Stemme betog efter et Quarteers Forløb mig, som dog kunde forstaae og følge ham, al Opmærksomhed. 25de Novbr.    Holtermann var sortklædt, og ved den Leilighed under- rettedes jeg om adskillige Bergenske Sørgeskikke. Enhver honnet Mand bærer Sorg for sin Sognepræst, indtil han er begraven. Ligesaalænge bæres Sørgedragt af Mænd, s.309   Qvinder og Børn i de Huse, hvor man har ladet tilkjende- give Dødsfaldet. Alt dette lader jeg nu for saavidt passere, men at man stimler sammen for at condolere, naar En er død, ligesom for at gratulere, naar man er bleven forlovet, har faaet et Embede eller en Ridderorden, det er en erke- dum Skik. 26de Novbr.    Sagens Ærinde var at laane de Bind af Lærde Efter- retninger, hvor Reins Hagen og Axel samt begge hans Poesisamlinger ere recenserede. Sagen skriver en Nekrolog for Tilskueren, til hvilket Blad ogsaa min Ligtale ønskes overladt, men det kan neppe skee. Deels er det endnu uvist, om jeg skriver Talen, deels bliver den af religiøst Indhold, altsaa ikke passende for det Blad, hvor Falsens Protest mod en fuldstændig Bibeludgave og Wielands Indvendinger mod Aabenbaringen ere indrykkede. Rein bliver først begraven en Dag i næste Uge, da han havde taget det Løfte af sin Kone, at hun skulde lade ham ligge 14 Dage efter hans Død. En underlig Historie havde han ellers fortalt om sin første Kone, den saa bitterligen begrædte Lina. Han var i Schieberg, og hans Velynder og Befordrer Generalauditeur Wessel var kommen for at besøge ham. Der var Nedgang fra Dagligstuen til Kjelderen, og Mad. Rein skulde derned. "Lad mig følge med," sagde Wessel, "og lyse Dem ned i denne Grav." -- En Maaned efter døde Mad. Rein, og fjorten Dage efter hende ogsaa Wessel. Javist har det en egen Beskaffenhed med disse ominøse Udtrykke; jeg nægter ikke, at jeg er bange for dem. Undertiden faaer jeg saadant et Indfald, men Ordet døer paa min Læbe, jeg tør ikke ud- sige det, og særdeles nødigt hører jeg saadant af andre. s.310   27de Novbr.    Provst Munchs Tale paa Bibelselskabets Høitidsdag er forsaavidt ret god, men efterat have en Tidlang levet og svævet i russiske, danske og hollandske Bibelaffærer, fandt jeg rigtignok ikke deri stort andet end det evige Einerlei, kun med den Forskjel, at Sagen paa de benævnte Steder møder Deeltagelse og synes mærkeligen at gaa fremad, hvorimod jeg hos os ikke kan spore andet end fromme Ønsker og kraft- løse Anstrængelser. -- Af Rigstidenden sees, at foruden de 3 Storthingsmænd: Svanøe, Øverland og Evjenth, have 30 andre faaet Hædersmedaillen for Borgerdaad. De op- regnes amtviis, og ere da: af Aggershuus Amt: En Bonde, Provst Munch, Provst Juell, Provst Hørbye og Huus paa Kjeldsaas. -- Smaalehnene: fire mig ubekjendte Mænd. -- Budskeruds: Præsten Holst i Røgen og 3 Bønder. -- Hede- marken: Skovinspecteur Ramm og to Lensmænd, hvori- blandt den bekjendte Ole Evenstad. -- Jarlsberg: to Lens- mænd. -- Laurvig: Præsten Stephansen. -- Nedenæs: Jacob Aall og en Bonde. -- Stavanger: Provst Reiner. -- Søndre Bergenhuus: to Bønder, hvoriblandt den brave Johannes Aga. -- Romsdal: ogsaa to Bønder. -- Søndre Trondhjem: Provst Rønnau, Oberstlieutenant Rogert og Lensmand Forseth. -- Finmarken: en Skoleholder.    Her kommer et Circulaire fra det dramatiske Selskabs Direction, hvorover jeg blev bitterligen arrig. Der forbydes at snakke og skrive under Musiken mellem Acterne. Saa- dant Forbud er sjeldent; dog lad det gjelde, naar det var fremsat som en beskeden Erindring, men at tale i en saadan Skolemestertone til et helt Selskab, der blandt sine Med- lemmer tæller Byens første Embedsmænd og Borgere, det er "høist upassende samt uanstændigt". Faldt det engang Conrector Winding ind at skrive et Circulaire til sine Skole- drenge efter hans Princip, at en Lærer bør behandle sine s.311   Elever som en Compagnichef sine Soldater, blev det vel om- trent stemt i den Tone. 29de Novbr.    Jeg talte Jørgensen til i Anledning af det uartige Directionsbrev. Han syntes ei at begribe, at Nogen kunde føle sig fornærmet derved uden de, Bebreidelsen ramte, hvor- hos han forsikrede, at der blandt Selskabets Medlemmer gives virkelig Pøbel, der ei lod sig bevæge ved lempeligere Tiltale. Mon ogsaa disse Mennesker læser det lange Brev igjennem? Og hvorfor optager Selskabet saadanne Med- lemmer? Hvorfor overlades det til Mandfolkene at tage med sig, hvilke Fruentimmer, de ville? Hvorfor indvoteres ei disse, ligesom i Christiania? 30te Novbr.    Der skal have staaet i tydske og hollandske Aviser, at Gustav den fjerdes Søn har spiist tre Gange hos Kongen af England i Hanover. Det kan være sandt uden at have ringeste Betydning, men muligt er det, at der virkes i Stil- hed for det unge Menneske, og at alle Carl Johans Be- stræbelser for at tækkes de store Magthavere, i det høieste ville hjælpe til at holde ham fast paa Thronen saalænge han lever, men nytter Oscar intet, naar han er død. Og egentlig kan jeg ikke sige, hvad der er skeet siden 1815 og 16, som skulde bevæge os til at dømme anderledes nu end da. Man veed jo i Grunden slet intet andet om vor Kron- prinds, end at han er en Ven af de skjønne Konster og Videnskaber. Det var vist i ligesaa høi Grad og med lige- saa megen Indsigt Prinds Christian, men hans Regentværd var derfor ikke større. Overalt -- man lærer saalænge man lever. Og i de 8 Aar, som endes d. 14 Jan. 1822 har man havt god Leilighed baade til at nedstemme Haabet og s.312   at dæmpe Frygten og med roligt Phlegma sinere mundum vadere sicut vadit. 1ste Decbr.    Christie talte om de uddelte Hæderstegn, og han undres, hvorledes Provst Munch kom i det Selskab. Som Amt- mand havde han foreslaaet, foruden de to Bønder, som fik Medaillen, Jersin paa Voss og Bohr. Jeg deler hans For- undring over at den sidste bestandig forbigaaes, men hvad den første angaaer, da kan han maaskee være en god For- ligelsescommissair, og er unægtelig et eiegodt Menneske, men at han intet Hæderstegn bærer, kan jeg ei bedrøves over, da jeg for min Deel nok først recommanderede Halvdelen af Stiftets Præster, inden Touren kom til denne uden Tvivl saare lunkne og phlegmatiske Embedsmand. 2den Decbr.    Neumans Brev afhandler meest, hvorledes jeg rigtigst skal sige Kongen mine Tanker om Benaadningsrettens Mis- brug. Han fraraader mig at skrive til Kongen eller noget Departement, ligeledes at expectorere mig i noget periodisk Skrift. Derimod troer han det rettest, at jeg skriver en Afhandling, udgiver den særskilt og dedicerer den til Kongen. Deri skulde jeg fornemmelig betragte Sagen i Almindelighed, uden udtrykkelig fremført Anke mod de Misbrug, her gjøres af denne Ret. -- Jeg indseer at Raadet er godt. 3die Decbr.    I Klubben oplæstes ved Bordet en Anmodning om Reisepenge for en Carl Gustafson, Finlænder af Fødsel, som en Tidlang har opholdt sig i og ved Bergen, og tildeels ernæret sig ved Aalefangst, hvori han havde en besynderlig Force, saa at man endog troede ham i Besiddelse af hemme- s.313   lige Midler til at lokke Aalene ind i sine Ruser. Han troes at være en Standsperson, expatrieret i urolige Tider, nogle mene en Søn af den Oberst Hestesko, der blev halshugget som Hovedmand for den militaire Opstand mod Gustav den Tredie 1789. Nu vilde han besøge sit Fædreland, som imidlertid er bleven en russisk Provinds. 5te Decbr.    Amtmand Bull forsikrede, at Reins Jordefærd var den høitideligste han har bivaanet i Bergen. -- I Bergen maa- skee, skjønt det dog nok skulde være underligt, om ikke Biskop Bruns var høitideligere. Man samledes Kl. henved 2 i Storstuen rundt Liigkisten. Der herskede dyb Stilhed, blot hist og her hørtes sagte Hvisken, og det vil jeg ikke fragaae, var sømmeligere, end de luxuriøse, høirøstede Frokoster i Christiania og Kjøbenhavn. Det mærkedes, da vi kom til Kirken, at den Afdødes Broder var Høistcommanderende over Byens Garnison, thi der herskede megen Roe og Orden; Pøbel indlodes aldeles ikke. Sang, Klokkeklang og Orgel- spil i den Kirke ere hverandre værdige: alle under Kritik. Jeg talte over Ebr. 13, 14, det Sørgelige og det Glædelige i denne Vished: "Vi have her intet blivende Sted". Jeg gjorde Anvendelsen paa Rein, som han var før og nu i hans sidste Dage, og lod ham vederfares Ret, uden dog at holde Lovtaler over ham, hvortil han i ingen Maade fore- kom mig at qualificere sig. Han har da ogsaa faaet nok af dem siden: -- Nu istemtes da Sagens Sang, Choral kaldet, og hvad Melodien angik virkelig Choral, men i alle 7 Vers var der næsten ikke et christeligt Ord. Desuden havde Sangen adskillige baade upassende og uheldige Steder f. Ex., at Rein "som Skjold var Norges Folk i selve Kongeborg" (naar var det?) og at "hans ædle Bryst den Orden bar, som Dyd selv under Pjalter har" (en utidig og uværdig Stiklen). s.314   Sangen udførtes vel af Harmonisterne, hvorpaa Liiget blev baaret ud. De saakaldte Sørgepar fulgte med, og imidlertid sang vi andre en Psalme. Efter Tilbagekomsten førtes vi ind i et mørkt Værelse (Klokken var henved 4) hvor vi efter Stedets absurde Skik bukkede og vandrede hver sin Vei. -- To Ark Tilskuer vare komne; deres Indhold var Dagens Anliggende: "Reins Død og Jordefærd". Sagen havde forfattet nogle biografiske Noticer, i det Hele virkelig meget smukke og passende; kun ophøies hans Digter- og Talerværd vel meget. At han yderst sjelden skrev noget af det, vi nu med Føie kalde Poesie, erkjendes nok af de Fleste udenfor hans Vennekreds, og Zetlitz var i mine Tanker langt bedre Digter end han, men om han var Taler -- ogsaa dette er mig tvivlsomt. Han var en grundig Lærer, skrev et reent, skjønt Sprog, havde en ret behagelig Anstand: men egentlig Veltalenhed er dog ikke dette. Af Talere har jeg hørt yderst faa i mine Dage; i dette Øieblik besinder jeg mig ikke mere end 3, Biskop Hagerup, Biskop Brun og Gut- feld, men grundigere, opbyggeligere Prædikanter end disse 3 ere rigtignok mindre sjeldne, og fra denne Side vilde Rein maaskee overgaaet dem alle, naar han havde været mere populair, en Egenskab, der ligesaalidt, skjønt Modifikationerne kunne være forskjellige, bør savnes hos Kjøbstæd- som hos Landsbyepræsten. 6te Decbr.    Det bliver for vidtløftigt i denne travle Tid at gjen- nemgaae alle de udkomne Nummere af Nationalvennen. Jeg nævner altsaa blot en Afhandling om Jury, som Forfatte- ren vil have indført overalt, hvoraf jeg seer, at min Mening om denne Domstoel hidtil har været urigtig, men ogsaa, efterat den er berigtiget, at jeg efter min Overbeviisning s.315   bør give Juryens Modstandere større Medhold end dens Talsmænd. 7de Decbr.    Rigstidenden giver først fra Stockholm en meget ud- førlig Beretning om Stadsen ved Carl den Trettendes Sta- tues Afdækning, samt Justitsministerens Tale til Kongen og dennes Svar. Excellencen fortæller om det berømmelige Navn, Carl den Trettende havde forhvervet sig i Historiens Aarbøger, endnu førend Carl Johan fæstede nye Laurbær paa hans graahærdede Isse ved de skandinaviske Rigers For- ening. Kongen fandt naturligviis stort Behag i, at de Herrers Følelser og Anskuelser stemte saa ganske overeens med hans egne, og finder i denne Tale et Beviis paa, at han rigtigen har beregnet de skandinaviske Folks Dyder. Men idet man i alt dette finder tom Flitterstads og intetsigende Ord, velsigner man sin Lod som Carl Johans Undersaat ved at læse den næste Artikel: Udtoget af et Circulaire, den østerrigske Keiser har sendt til alle Regje- ringer af det tydske Forbund, Grækerne angaaende. Visselig, der er mange "store Høveder" blandt denne Tids Konger og Fyrster, men Rangen som dux gregis vil nok Ingen gjøre Keiser Frants stridig. Optegnede man alle hans be- rømmelige Ord og Gjerninger, kunde man faa et sandt "Vademecum for tænkende Læsere", der let kunde friste til at tvivle om, hvilket Lands Indbyggere de helst gad være: Tyrkiets eller Østerriges. 8de Decbr.    Moniteuren har gjort Christiania den Ære at ind- rykke et langt Brev derfra, med Gjendrivelse af det Avis- rygte om Kongens Hensigter mod den norske Constitution, om Troppernes skarpe Patroner og General Suchtelns An- s.316   komst. Denne paastaaes, hvad nok ogsaa er sandt, blot at have havt Hensyn paa de tyrkiske Anliggender. Om Tyrke- krigen høres ellers nu intet; i den sidste Tid synes det at gaae Grækerne ret godt. -- Ved Høiesteret er en Karl paa Søndmør dømt i 3 Maaneders Tugthuusstraf for at have stjaalet 6 Skilling i Penge og en Pægl gule Erter. Jeg vil haabe, han benaades, thi ellers er der en besynderlig Contrast mellem denne Straf og en Ægteskabsbryders Hen- sidden paa Vand og Brød i 14 Dage, efter 4de eller 5te Leiermaal. 1  tilbake Rein var født 30te Januar 1760.

bla bakover

bla videre