|
5te Octbr. Jeg har seet mig nødsaget til at nægte et Brev fra Stiftsdirectionen til Provst Lind min Underskrift. Tingen selv er en Bagatel, men da der slet ikke reflecteredes paa min Anmærkning, og da jeg havde maattet lyve paa mig selv, naar jeg havde gjort de Ord til mine, lod jeg Brevet gaae tilbage upaategnet. Mine egne Affairer som Biskop kommer jeg saa overmaade godt ud af, men gjør jeg et Skridt som Medlem af Stiftsdirectionen, ligger der en uover- stigelig Anstødsteen i min Vei. 7de Octbr. Fra Holtermans har jeg tillaans den Prædiken, hvor- med Biskop Brun for 20 Aar siden indviede Nykirken. Hvad skrev han, hvor der ei var store Skjønheder, og ved Siden af disse Platheder og Underligheder? Blandt disse henhørte især de mange fremmede Ord, der maatte være Almuen og den mindre cultiverede Middelstand aldeles ufor- staaelige, ikke at tale om de Billeder og Lignelser af vort eget Sprog, hvorved Enhver forstaaer Ordene, men ikke fatter | |
| s.282 | deres Betydning paa dette Sted. For at beundre Brun, maatte man overalt høre ham; paa Papiret seer meget ud som tomt Skelet, der, fremført af ham, fik ei alene Liv og Blod, men ogsaa Liv og Aand -- mangt som glimrende Nyrenbergerstads, hvilket hans henrivende Svada overtalte os til at ansee for et fast symmetrisk Heelt. I Eftermiddag fik jeg et høist uventet Brev fra Pram paa St. Thomas. Den Jordan, hvem jeg havde givet Anbefalingsskrivelse1, kom til Øen 21de Juli, døde af Climatfeberen den 30te og blev begraven 1ste Aug. Pram sender en foreløbig Regning over Udgifterne, der be- løbe sig til omtrent 250 vestindiske Specier (er vel omtrent 500 norske) samt Forklaring over disse Udgifter, hvoraf nogle ere heel curiøse f. Ex., at der skal kjøbes sort Flor til Hattene og hvide Bomuldsvanter for de Følgende. Pram befinder sig vel, bliver tyk og feed, er i godt Humør, og ærgrer sig over at han i den Situation kan være det. Hans Indkomster ere store, større end en dansk Statsministers, men Levestedet er uhyre dyrt; han lønner sin Fuldmægtig med 2000 Specier om Aaret, sin sorte Tjener med 20 Spe- cier maanedlig. Hans Stilling er ikke glimrende, da han som Statsraad i sit 65de Aar staaer under Guvernøren, en 30-aarig Kammerjunker, og to simple bornerede Personer, som udgjør det saakaldte Raad; men overalt møder han me- gen Høflighed og Agtelse, og han finder mange brave Folk over sin Forventning. De Sorte finder han at være høist elskværdige Mennesker, føielige, godmodige, i høi Grad tro og redelige, saa at man ikke veed af Tyverie, men lader alle Døre og Gjemmer staae aabne for dem. Deres Kaar er nok |
| s.283 | heller ikke saa slette, som man ofte har afmalet dem, og hvad Huusnegerne angaaer, istemmer han, hvad andre før har sagt, men følsomme Mennesker benægtet som umuligt, at de have det bedre end Tjenestefolk i Europa; især ved den For- pligtelse, der hviler paa deres Herskaber, at forsørge dem i deres Alderdom og Svaghed saalænge de leve. In puncto sexti hersker der stor Tøilesløshed, og de ordentlige Ægte- skaber ere faa, baade hos Sorte og Hvide, Slaver og Frie. Han længes efter norske Producter, litteraire og naturlige, og beder mig af de første sende ham, hvad jeg kan over- komme. Over de vestindiske Frugter persiflerer han, og fore- trækker langt vore Multer og Hardangeræbler. 12te Octbr. Departementet bevidner mig baade sin Fornøielse og Taknemmelighed over mit Skoleforslag, men, som jeg befryg- tede, meget deraf kan Regjeringen ikke anordne, saasom Bor- gernes Udnævnelse til Inspecteurer, om Mulcter m. v. Man vil da for det første ved Circulærer til Overøvrighederne indskjærpe de gamle Lovsteder om selvbeskikkede Skoleholdere, og seer man, at det intet frugter, vil man indgive Forslag til næste Storthing. Jeg indseer, at man ikke kan gjøre andet, men ogsaa at hiint Palliativ vil være aldeles unyttigt; alt- saa, da jeg indseer at alt om to Aar er in statu quo, be- laver jeg mig paa, hvis jeg lever saalænge, at bringe Sagen i ny Gang, og saalænge maa det forblive i den gamle Slen- drian. Det bliver maaskee saa fremdeles, naar Jurister, for hvem Formaliteter er Alpha og Omega, faae Fingre med i Spillet, men saa er min Samvittighed frelst. -- Af Rigs- tidenden anføres: Mellem Kjøbenhavn, Stockholm og Pe- tersburg vexles Courerer, ventelig Tyrkekrigen angaaende. Endnu synes intet derom at være bestemt; man snakker frem og tilbage, men synes at ville nedstemme Ideen om Tyrkernes |
| s.284 | Uretfærdighed og Grusomhed. Et Firman fra Storherren til den græske Patriark, læses her in extenso, og melder heel pudserligen, "at Naade og Mildhed er den høie Port med- født", item "at Naade og Barmhjertighed ere Grundtrækkene i deres Characteer". Imidlertid er paa Candia Erkebispen og to andre Geistlige i et Kirketaarn, og i Thessalonica Er- kebispen og to Kjøbmænd halshuggede, og deres Hoveder tjente i nogle Dage Pøbelen til Legetøi. 13de Octbr. Jeg gjorde Visit hos Amtmand Falsen, som med Fa- milie kom hjem i Forgaars. De havde en fatal Hjemreise, og maatte ligge i 3 Dage for Storm og Modvind i et Bon- dehuus, mellem Viig og Brække. Der fulgte Falsen Oberste- lieutenant Dons's Exempel, hvilket var mig høist overraskende. I Søndags fik han fat i Møllers Huuspostil, og fandt deri en ret god Prædiken over Dagens Evangelium. Han lod indbyde de nærmeste Naboer, og forelæste dem denne Prædi- ken, hvorover Bønderne havde været særdeles glade. Om Aftenen dandsede han og hans Kone Polskdands med dem. -- Falsen troer, at Kongen aldrig kommer til Bergen. Lande- veien er for ham ufremkommelig: Søereiser ængste og ennui- ere ham. En underlig Skik hersker, hvor Kongen spiser hos Privatmænd. Verten bringer ham, som rimeligt, selv en Flaske Viin, men maa først skjænke deraf et Glas for sig selv og tømme det. Hvad skal dog saadant betyde? (Vilde man forgive ham -- og hvilken fornedrende Mis- tanke!) det kunde skee paa mange Maader, om endog Vinen var en sand Lebensbalsam. Ellers er hans meste Drik Selt- servand, hvori han blander nogle Draaber Viin. At han spiser godt, har jeg selv været Vidne til. |
| s.285 |
14de Octbr. Bohr laante mig nogle Nummer af allgemeine Littera- turzeitung, hvori stod en fortræffelig Recension over de nyeste i Tydskland udkomne Skrifter om den Bell-Lancasterske Lære- methode. Recensenten finder den at svare til det øvrige engelske Maskinerievæsen, der fremmer Arbeidets Forædling, men hindrer Menneskets. "Die neue Schuleinrichtung", siger han blandt andet, "verdankt ihre Vorzüglichkeit demselben Grundsatz, welcher in England den Grund zur Vortrefflich- keit aller Gewerben ausmacht: Vertheilung der Arbeit. Dieser Grundsatz bringt ebenso viel Unsegen als Segen. Man bekommt durch seine Ausführung wohlfeile Manchester, Kattunen u. s. w., aber schlechte, verkrüppelte und rohe Menschen." Og saaledes staae da de Ideer, jeg, ved at besee de Kongsbergske Fabriker og Manufacturer, for 7 Aar siden udspandt af mit eget enfoldige Hoved, og neppe turde yttre for noget Menneske, paa Prent den ene Gang efter den anden, stadfæstede af berømte Philosopher og Pædagoger. 15de Octbr. Fra Falsen kom som Foræring hans nysudkomne geo- graphiske Beskrivelse over Norge, og som Laan to kongelige Propositioner og en Anonyms (maaskee Biskop Bechs) Be- tænkning om Kirketugten. Efterhaanden som jeg læser disse Ting skulle de vorde nærmere omtalte. Saameget blot her, at Kongen -- man siger efter Treschows Forslag -- vil have en Magt og Myndighed over Universitetet, som Dan- marks souveraine Monarch aldrig har havt eller rettere tilegnet sig; thi at han har Magt til at afskaffe Universi- tetet og i Unaade afskedige alle Professorerne uden Pension, hvo tvivler derom. |
| s.286 | Ogsaa denne Gang expectorerede jeg mig ligeoverfor Dr. Hedrén med al mulig Aabenhjertighed, og det Sørgelige i denne Sommers Tildragelser, som han intet synes at vide om, eller idetmindste ei at erkjende, udviklede jeg for ham, vel ikke med den bittre Indignation, som adskillige Yttringer i denne Bog have tolket, men dog saaledes, at han vel neppe, hvis han kan entrere i mine Ideer, mere vil betragte Troppe- samlingen som et nyt Baand, der har forenet Nationernes Hjerter. At der imidlertid ogsaa af dette kan udkomme noget godt, er meget muligt, og til fælleds Beroligelse er- kjendte jeg denne Troe, men Anvendelsen af Josephs Ord: "I tænkte at gjøre ondt mod mig, men Gud har vendt det til det Gode," maa vise ham, fra hvad Synspunct jeg be- tragter, og fra hvad Grund jeg haaber disse (maaskee) vel- gjørende Frugter. 17de Octbr. Det mærkeligste og meest originale ved Falsens Geo- graphie ere de historiske Noticer ved ethvert Sted, hvor i ældre eller nyere Dage noget af Vigtighed er forefaldt. -- Trondhjems Stift er mig næsten som henhørende til en frem- med Verdensdeel. Jeg har ordentlig en Slags uforklarlig Aversion for Trøndelagen, og med alle de Lovtaler, der holdes over Trondhjem, gad jeg ikke boe der. Rigtignok troer jeg, en vis Selvfølelse ligger til Grund derfor, da det nok ikke kan nægtes at Trønderne i Almindelighed see med en stolt Ringeagt ned paa os, og takke Gud, at de ikke ere som vi andre Normænd. Og ihvad de nu kan have været i gamle Dage (ogsaa dette er mig tvivlsomt) nu er der dog visselig slet intet, hvori de udmærke sig fra Norges øvrige Sønner. Slagtervæsenet var endnu ikke ophørt, da vi kom til Holtermanns; endnu under Thedrikningen drev de unge Men- |
| s.287 | nesker, under gamle Holtermanns Anførsel et flaut, utidigt Spøg, ved at gjennemskjære med Penneknive de næsten fær- dige Pølser, saa at Fyldingen vælder ud af dem igjen. Flere saadanne Buffonader skal finde Sted her i nogle Familier, f. Ex. at sende Pølser i Present fulde af Sener og andet uspiseligt Tøi, undertiden endog ureenligt. 18de Octbr. Om Falbe fortalte Falsen, at han nyder liden Agtelse i Christiania, og at Statholderen drikker ham fuld, naar han er Gjæst der. -- I Bechs Forslag om Kirketugten finder jeg intet, som enten udvider eller berigtiger mine Ideer. Med Udelukkelse fra Communionen bør man i vore Dage, især i Kjøbstæderne, være overmaade varsom. 19de Octbr. N. Hertzbergs Brev var et af hans interessanteste. Gjen- nem det sædvanlige underlige Foredrag i Efteraarsbetragt- ninger fremskinner dyb Eftertanke og Følelse; jeg vil haabe, at det ikke er Anelse, thi fast Manden har sine mange og store Svagheder, er han mig kjær og som Provst uundværlig. 20de Octbr. Indholden af Brevene til Hertzberg kan aldrig angives. De ere, ligesom Brevene fra ham, et Potpourri, Spøg og Alvor, Fortællinger og Anmærkninger mellem hverandre. 21de Octbr. Departementet skriver, at to andre Bisper (ventelig Bech og Bugge) ere af samme Mening som jeg, at de i Re- scriptet 10 Mai 1765 anordnede Gudstjenester under Skole- holdernes og Medhjælpernes Bestyrelse mere vilde skade end gavne; imidlertid troer Departementet, at der dog vel hist |
| s.288 | og her kunde være Communer, hvem denne Indretning vilde behage og opbygge, og herom ønsker det nøiere detailerede Oplysninger. Rigstidenden har ingen svensk, dansk eller norsk Nyhed. Derimod lyder en Artikel fra Wien af 26de Septbr. som følger: Vor Monarch, der uafladelig sørger for den op- voxende Ungdoms Underviisning og alle sine Undersaatters aandelige Vel, har nu tilladt Fædrene af Jesu Selskab at oprette et Noviciat i Wien. Man troer, at alle Under- viisningsanstalter i Fremtiden ville komme at staae under Opsyn af Jesuiterne." -- Umiddelbar derpaa følger en Fortælling fra Schweitz, at den Berniske Bibel- committee havde, med Biskoppens Tilladelse, sendt til Canton Wallis en af catholske Geistlige erkjendt god Oversættelse af det nye Testamente, men Jesuiterne opsnappede og -- opbrændte dem. 22de Octbr. Hysing2 er hjemkommen, og gjorde os i Dag et Besøg. Skolen og Universitetet var det, han især talte om. Chri- stiania Skole er i Aftagende, og mangler ligesom vor gode Lærere. Philologerne Kynsberg og Aubert skal være de bedste. Med de andre Skoler gaaer det ikke bedre. Rector Borch i Drammen holdes, ligesom fordum Thorlacius og Sahl i Kjøbenhavn, for Nar af Disciplene. Derimod skal Overlærer Boye være særdeles ferm. Ambergs Usselhed som Rector |
| s.289 | er Gud og hver Mand bekjendt. Naar en Discipel voxer stærkt i Høiden, forlanger A., at han skal lade sig dimittere, og saaledes blev da i Aar en lang Lømmel rejiceret, fordi Rector fandt, at han ved sin Legemsmodenhed qualificerede sig til academisk Borger. Ligesom maadelig Disciplin i Bergens Skole skal have ufordeelagtig Indflydelse paa Elevernes Sæder, saa siges og en raa Tone og dermed forbundne Ud- svævelser at have indlistet sig ved Universitetet. Noget skal det dog være forandret, siden Studenterboligen flyttedes ind til Byen. Medens den var paa Grønland, og de unge Herrer uden Opsigt og Control, besøgte de flittigen Verts- huse og Dandseboder, og holdt Venskab med Politiet, saa at, naar andre bleve paagrebne eller udjagede, beholdt de, som Musernes Sønner, Marken fri. 23de Octbr. Endelig har Provst Buschmann betænkt mig med et Brev. Som rimeligt er den gamle djerve Oppositionsmand ikke fornøiet med denne Sommers Tildragelser. Han be- klager Normændenes Forblindelse i at reducere Armeen til Halvdelen af hvad den var før, hvorved Svenskens Over- magt bliver altfor decideret. Han giver Kongens slette Raad- givere Skyld for alle de Spectakler, og agter fremdeles Carl Johan, ja troer det gavnligt at spille den svenske Adel det Puds, at gjøre ham til Enevoldskonge, hvorved han troer Nationens Held og Ære bedre vilde fremmes end ved Amalgamationen. -- Pavels3 fortæller, at Kongen ved Af- skedsaudientsen havde sagt til Sorenskriver Landmark: "Hils mine Venner Christie og Pavels!" Sagen er meget vred paa Universitetslærerne, især den unge Lector Bugge, som er overmaade streng. Han beklager |
| s.290 | sig med Føie over det lidet, han og hans Medlærere i Skolen faaer for det Arbeide, hvormed de overvældes, og veed ikke, hvorledes det skal gaae tilsidst, naar der ei skeer Forandring heri, da Lærernes Antal tager af, Disciplenes voxer. Det forekommer mig imidlertid, som der kunde gjøres noget, hvis de to Adjunctposter fremdeles blive ubesatte: tilbage- kalde den Tilladelse, der er givet Winding og Sagen at un- dervise i Realskolen, og paalægge dem at anvende i Latin- skolen de Timer, som tilbragtes der, imod at de oppebar den for Adjuncter reglementerede Løn. Naar Arbeide og Indtægt blev de samme som hidtil, saa har dog Kathedral- skolen størst Fordring paa Mændenes Tid og Kræfter. Hvor- ledes deres Tab i Realskolen erstattedes, det være Direc- tionens Sag! 24de Octbr. Venit summa dies et ineluctabile tempus Dardaniae -- fuimus Troes! fuit Ilium et ingens Gloria Teucrorum! Familieklubben er ikke mere! -- Den havde en sagte og rolig Død, uden Krampetrækninger eller andre rædselsfulde Symtomer. I Stilhed, uden Sang og Klang, uden saa- meget som en Liigpræken eller et Epitaph, bares den til sin Grav. Sit illi terra levis! -- En Generalforsamling var tilsagt her i min Storstue. Rolfsen førte Ordet, og fore- drog, hvad vi alle vidste, at Falsen nu selv behøvede sine Værelser. Vel syntes Falsen, at Selskabet nok kunde ved- blive, fordi der ei spiltes hos ham, at man kunde leie Væ- relser for 100 Spd. aarlig, og den forhøiede Contingent var intet mod den kostbare Beværtning, som han anslog til 80 Spd. pr. Aften, men Ingen havde Øre for dette Forslag, og jeg, Stiftamtmanden og Bernhoft modsagde det lydeligen. Nu gjaldt det da blot at disponere over Selskabets ringe |
| s.291 | Efterladenskab, og skjænkedes da Cassebeholdningen (cirka 30 Spd.) til Søndagsskolen, og Coulisserne til Falsen, forsaa- vidt de ikke allerede vare hans Eiendom. Man takkede ham for Værelserne, Lieutenant Foss for hans utrættelige Virk- somhed, de andre Directeurer for deres milde og naadige Regjering, og saa -- adieu pour jamais! 26de Octbr. Fra Statssecretariatet kom de mangfoldige Constitutions- forslag til næste Storthing. En anden Dag, naar jeg har gjennemlæst dem med Opmærksomhed, angiver jeg her de Vigtigstes Indhold og tilføier maaskee nogle Betragtninger. Her allene dette, at Kongens Propositioner ere langt mere moderate, end jeg havde forestilt mig dem, og give tydeligen tilkjende, at det ikke nu er hans Hensigt strax at omstyrte vor Forfatning, der i det Væsentlige bliver uforandret, om endog alt antages. Hvad der for nogle Maaneder siden kan have været besluttet, og hvilke arrières pensées, der kunne ligge skjulte i Baggrunden med Hensyn paa en nærmere eller fjernere Fremtid, det er en anden Sag, hvorom ei her kan være Spørgsmaal. -- Endelig var der to Breve fra Hersleb, et til Stiftscommitteen, et til mig. Deres Indhold var mig overraskende. Saxild4 har maattet nedlægge Secre- tariatet og melde sig ud af Centralcommitteen. Trods alle venlige og alvorlige Advarsler viste han en Skjødesløshed, der har paadraget Committeen mangehaande Krænkelser; han har været og er endnu halv forrykt. Det blev omsider altfor galt, han maatte fortrække, og den arme Hersleb, nok- som sysselsat og plaget i Forveien, har indtil videre ogsaa maattet overtage Secretairens Forretninger. Archivet var et |
| s.292 | sandt Chaos, der fandtes Breve fra forrige Aar komne til Centralcommitteen og aldrig forelagte den, Expeditioner fra Committeen ligesaa lang Tid tilbage uafsendte. At Saxild, som jeg vel har fundet borneret og forknyttet, men derhos altid ansaae for en ordentlig, accurat og redelig Mand, nu da han endelig havde faaet et Embede, der vel føder et børnløst Ægtepar, skulde komme saaledes in culpa, havde jeg aldrig forestillet mig. Iøvrigt er det nu bedre med Herslebs Helbred, ogsaa med Stenersens. Den hyp- pige fortrolige Omgang mellem Sverdrups og Skjelderups Familier er ophørt. Hersleb kommer sjelden eller aldrig i den Cirkel. Han, Sverdrup og Steenbloch komme til hver- andre; ellers er det forbi. Alt i Christiania synes mig er gaaet skrækkelig tilbage siden vor Bortreise. Rigstidenden lærer, at Hjelm har faaet Portofrihed for sin Nationalven, indtil H. M. finder for godt ander- ledes at ordinere Fastings Dom, afsagt d. 13de d. M., læses i alle Aviser. Commandeur-Gagen fra 31te Marts 1815 til Udgangen af 1817 (3868 Spd. 96 Sk.) skal tilbage- betales, "som oppebaaren uden lovlig Hjemmel". Advocaterne skulle have 350, Høiesteretsbudene 30 Spd. Iøvrigt fri- kjendes han for videre Tiltale. 27de Octbr. Constitutionsforslagene ere 19 i Tallet, hvoraf 3 fra Kongen, de andre fra Storthingsmænd. No. 1 er den vig- tigste, Kongens Proposition til de bebudede Forandringer i Grundloven. I en moderat Tone fremsættes først nogle Præmisser, som i det Hele synes rigtige, skjønt der mod enkelte Steder kunde være meget at indvende, hvor der f. Ex. i Anledning af det ubetingede Veto mod Storthingets Be- slutninger siges, "at Kongen altid bedømmer Statens Interesse mere upartisk end Folkerepræsenta- |
| s.293 | tionen, fordi han er ophøiet over al personlig Interesse." Havde han sagt, at han fra sit høie Standpunct klarere kunde overskue det Hele, end Repræsentationen, hvem det som oftest er umuligt at undgaae Eensidighed, saa vilde jeg maaskee givet ham Ret. Men er Repræsentationen par- tisk, dømmer den blot efter personlig Interesse, saa er det Beviis paa, at den ikke er, hvad den bør og kan være, men at enten en Stand prædominerer paa Storthinget, hvil- ket er aldeles mod Grundlovens Aand, eller at man har valgt moralsk slette Mennesker, som nedlade sig til at spille Cabaler, og har man end desværre Exempel paa begge Dele, saa retfærdiggjør dog ikke dette en saa almindelig Dom, der forudsætter, at det ei kan være anderledes. Forslagene er da: I. At Statsraaderne kunne blive i Stockholm ind- til 3 Aar. II. At alle Kongelige Embedsmænd (Dommere undtagne) uden Lov og Dom kunne afsættes. (Jeg yttrede for noget siden, at naar vi skulle underkastes saadan Vil- kaarlighed, de andre ogsaa kunne drikke samme Skaal, men er nu av modsat Mening. Helst saae jeg, at Ingen kunde afsættes uden efter Dom, men naar galt skal være, saa kunne dog Mænd, som have umiddelbart Referat til Regje- ringen og arbeide under dens Øine, lettere bedømmes af den end en underordnet Embedsmand, som Regjeringen ei kan kjende uden efter hans Superieurs Angivelse, og hvor let en partisk Overmand med Forstand og Conduite kan give en og samme Handling en god eller slet Vending efter Godt- befindende, det maa jeg forstaae). III. At Storthinget aabnes første Dag i Juni. (Ventelig for at Skatteaaret kan blive æqualt med det borgerlige). IV. At Kongen efterat et ordentligt Storthing i 3 Maaneder har været samlet, kan opløse det og befale nyt Valg. (Dette Forslag synes meget odiøst, men ved nærmere Eftertanke finder jeg det ikke saa galt; Grundene kan jeg ikke her op- |
| s.294 | regne). V. At Kongen udnævner af de valgte Repræsen- tanter 3 Præsidenter, en til hvert Thing. Disse Præsiden- ter tabe deres Stemmeret, og Suppleanterne indkaldes. (Dette Forslag bifalder jeg ikke. Langt heller saa jeg, at Præsidenterne udvalgtes blandt duelige Mænd udenfor Thin- get, dog uden Debatterings- og Voteringsret. Sæt at de 3 Suppleanter, som dog var muligt, vare Uslinge eller Kjeltringer, kunde disse 3 Stemmer frembringe et for Kon- gen ubehageligt, og for Nationen skadeligt Resultat. Lad f. Ex. Amtmand Heidemann, Assessor Arntzen, Stiftamt- mand Christie blive Præsidenter, og Lieutenant Hoel, Mar- cus Pløen og en af Bergens mange Mowinkler Suppleanter, hvorledes lod det sig afværge?) Hvert Thing udnævner selv en Secretair udenfor Storthinget. (Heller ikke dette kan jeg bifalde. Der forefalder dog adskilligt, som indtil videre maa holdes hemmeligt. De af Kongen udnævnte Præsidenter antages at være agtede Mænd i Staten, der ei gaae om i Byen og føre Sladder; derimod synes det betænkeligt at gjøre en obscur Person, der skriver en god Haand, og er vant til at føre en Protocol, deelagtig i Statshemmelig- heder, der dølges for de meest hædrede Mænd udenfor Thinget). VI. At Grundlovens § 79 gaaer ud og Kon- gens Veto er uindskrænket. (Der stod engang i Tilskueren et Stykke, som heel tydeligen godtgjorde det ufuldstændige og contradictoriske i hiin Paragraph. Lad den altsaa gaae ud). VII. At Kongen ogsaa vil sanctionere Naturalisation. (Herimod havde jeg i 1814 slet intet at erindre; nu har jeg heller ikke andet, end at man ei bør miste en Ret, som man aldrig har gjort Mine til at misbruge. Da til denne Dag Ingen er naturaliseret, som kunde være Kongen til Mishag, og Ingen er nægtet Naturalisation, som Kongen har yttret Ønske om at den maatte forundes, saa synes man at kunne oppebie den Tid, da noget saadant skede eller idet- |
| s.295 | mindste ymtedes om). VIII. At en vis Orden i Storthin- gets Forhandlinger fastsættes, saa at aldrig Bagateller med- tage den Tid, der burde anvendes til det Vigtigere. -- No. 2 er da den altfor vel bekjendte Proposition om den nye Adel. No. 3 Kongens Forslag om en Forandring i Rigs- rettens Organisation. Efter det skulde Rigsretten bestaae af Justitiarius i Høiesteret og de to ældste Assessorer (men er en Høiesterets-Assessor under Action, da Chefen for Ju- stitsdepartementet og de to ældste Statsraader). II Stift- amtmanden, og III Biskoppen over Agershuus Stift. IV Generalauditeuren. V Justitiarius i Christiania Stifts- overret. VI De to ældste juridiske Professorer. VII 9 Mænd, som Lagthinget vælger af sin egen Midte. (Det kan vel ikke nægtes, at dette er et vel saa respectabelt Corps, som det nuværende, hvor det lod sig tænke, at de bedste Mænd kunde udskydes, og Bønder og Kjøbmænd udgjøre en Pluralitet, som frikjendte den, der uden Skaansel burde for- dømmes. Fra Kjøbenhavns Skilderie er i Morgenbladet indført et Stykke, hvis Forf. erklærer sig uenig med Storthinget i Henseende til en Jurys Oprettelse i Trykkefrihedssager, og troer at just denne er den meest passende Domstol. Jeg maa sige, jeg heller aldrig har begrebet, hvorfor man var en Jury som første Instants saa fiendsk. At Brøde er be- gaaet, være først afgjort af den! Brødens Grad og Straf bestemme da et høiere Tribunal efter Loven. 28de Octbr. No. 4 af Constitutionsforslagene er fra Assessor Elie- son. Af tre Grunde vil han have Statsminister Embedet afskaffet. Jeg kan ikke være enig med ham deri. At Em- bedet er nødvendigt eller særdeles nyttigt, vil jeg ikke paa- staae, men Savnet af en Embedsmand, som i Sverige er |
| s.296 | den høieste, vilde fremkalde Ideen om Norge som en Pro- vinds eller idetmindste et subordineret Rige. At den norske Statsminister kan, naar han har Ancienitet, være den for- nemste Embedsmand i begge Riger, med Undtagelse af den Mand, som umiddelbar repræsenterer Kongens Person, vid- ner om fuldkommen Liighed. -- No. 5 er 4 1/4 Linie fra Anders Aasved om Udeladelse af Ordet "midlertidige", hvor der i Grundloven tales om Gager og Pensioner. -- No. 6 fra Amtmand Krogh i Finmarken, men indgivet af Foged Nilsen, angaaer Valgforsamlinger og Valgmænd deroppe, ligegyldige Ting for det hele øvrige Norge. -- I No. 7 vil Flor, at den constitutionelle Tid for Storthinget skal være 6 Maaneder istedetfor 3. (Man skulde dog formode, den Tid engang maatte komme, naar den civile og criminelle Lovgiv- ning er bragt i Rigtighed, da 3 Maaneder vare mere end nok, helst naar den af Kongen foreslagne Orden ubrødeligen fulgtes. Jo længre Terminen er, jo mere Tid har man til Dovenskab, Vrøvleri og Cabaler). -- No. 8 og 9 er Rosen- kildes og Hoels høivise Projecter, at ingen maa søge eller modtage Embeder eller Naadestegn af Kongen, førend en vis Tids Forløb efterat han har været Folkerepræsentant. Hoel beraaber sig paa et haardt Decret af det spanske Cortes, og tilføier: "Saaledes tales der blandt de spanske Repræ- sentanter, hvis Committenter nylig har afrystet sig Fanatismens og Fordommens haarde Aag." Begge Forslag ere dumme, Rosenkildes dog i superlativ Grad. Han vil, at ikke engang en Æresbeviisning maa modtages, hvoraf synes at følge, at man ikke engang maa komme til Kongens Taffel, eller lade sig sige et smigrende Ord af ham, ja af den yngste Statsraad, der ogsaa hører til den norske Regjering. Ihvorvel der vistnok er gjort Misbrug af den Ting, kan man dog ikke andet end drive Spøg dermed som almindeligt Forslag. Reent at udelukke alle Embedsmænd, |
| s.297 | synes at være de to Mænds bestemte Hensigt. -- No. 10 angaaer et Tillæg til Grundloven, foreslaaet af Wulfsberg, og som eget Forslag erkjendt af Aars, at der aldrig maa indføres noget Tallotterie i Norge. (Om Indførelsen af saadant er jo aldrig talt eller skrevet et Ord, hvorfor da fremdrage det? Ignoti nulla cupido). -- No. 11 til 15 incl. ere alle af Amtmand Falsen. Han vil I. At Valgenes Gyldighed, naar de omtvistes, skulle paakjendes af Høieste- ret (som jeg troede blot berettiget til at dømme efter de civile og criminelle Love, ikke at fortolke Grundloven, der ene tilkommer Storthinget, eller i visse Tilfælde den execu- tive Magt. Jeg kan aldeles ikke bifalde dette Forslag). II. At Kongen skal udnævne en Præsident fra Storthinget samles til det er aabnet. III. At et fast, bestemt Regle- ment for Forhandlingen engang for alle antages. (Amen!) IV. At Districtsforsamlinger til Repræsentantvalg skulle holdes inden October Maaneds Udgang. V. At (efter hans gamle Forslag) Statsraader have Ret til at møde i Stor- thinget, og tage Deel i alle Debatter, blot med Und- tagelse af dem, der angaae Storthingets indre Politie. VI. At Odelsthingets og Lagthingets Medlemmer skulle vælges hver for sig hjemme i Districterne, de sidste især paa en meget indviklet Maade, da Valget først fuldendes i Stifts- staden. Repræsentanterne skulle være 90, istedetfor nu 77. Ingen Bonde maa sidde i Lagthinget; derimod er Justiti- arius i Høiesteret, Biskoppen over Agershuus (!) og Gene- ral-Auditeuren dets faste Medlemmer. (Allerhelst ønskede jeg, sandt at sige -- hvad ogsaa Kongen lempeligen peger paa -- at baade Odelsthing og Lagthing, som de nu ere, vare Pokker i Vold, da de, naar Lagthinget ei er et høiere Corps som Overhuset i London og fordum Oldingsraadet i Paris, gjøre mere Confusion end Gavn; men siden nu dette ei kan skee, seer jeg helst, at alt bliver som det er). -- No. 16. |
| s.298 | Byeskriver Falsens meget vidtløftige Forslag gaaer ud paa, at den norske Statsminister, eller i hans Forfald en af Statsraaderne skulle være tilstede ved de diplomatiske For- handlinger, og derfor kunne drages til Ansvar. -- No. 17. Forligelsescommissair Blom vil, at alle de Embedsmænd, der efter Grundlovens § 22 kunne afsættes uden Lov og Dom, skulle være udelukte fra Storthinget. (Gaaer nu Kongens Forslag om hiin Paragraph først igjennem, og der- paa Hr. Bloms, saa God Nat alle Embedsmænd, "da" -- som Herman von Bremen siger -- "kan vi med Rette kal- des et frit Folk.") -- No. 18. Øverland paastaaer, at siden Høiesterets Medlemmer skulle indstevnes for Rigsretten, saa bør Høiesterets Protocoller med Undtagelse af Voterings- protocollen, revideres. (Det er virkelig en curiøs Ting med de Høiesterets-Assessorers Indstævning for Rigsretten. For hvilke Forbrydelser skulle de indstævnes? hvoraf erfares disse? hvad kan der staae i de Protocoller, hvoraf Odels- thinget kan finde dem qualificerede til Action? En Stats- raads Brøde kan og maa næsten blive skjult til Protocollerne revideres, da indtil den Tid Sottiser gaae paa Kongens eller den samlede Regjerings Conto; men naar nu et Høieste- rets Medlem drikker sig fuld, skjælder, giver Ørefigen eller begaaer andre grove Excesser i Retten, eller gjør sig skyldig i en anden notorisk Brøde, tager f. Ex. Stikpenge, hverver hemmeligen Stemmer o. dsl., alt dette strax efterat Stor- thinget er hævet -- hvor er da den Rigsret, som skal dømme ham? skal han vedblive at fungere i halvtredie Aar, til Storthinget samles? eller skal han suspenderes af Kon- gen? med eller uden Pension eller Vartpenge. Jeg for- staaer det slet ikke). -- Endelig er No. 19 indgivet af Pløen Dagen før Storthingets Slutning. Der foreslaaes, at naar Storthinget holdes i Fredstider, ingen Sammenkaldelse af Tropper maa finde Sted i Norge, ligesom og at i intet |
| s.299 | Tilfælde mere end 3000 Mand af alle Vaaben maa kunne i Fredstider inddrages af det ene Rige i det andet. Mit Hjerte bifalder aldeles Forslaget, men min Forstand siger mig, at det, naar de gyldne Tider kom, da Sværdet om- dannedes til Plovjern, vilde være ufornødent, og at det i vor nærværende Jernalder, da alle Jordens Mægtige ere af langt anden Mening, er unyttigt og uantageligt. Imidlertid er det mig kjært, at det staaer der. Jeg forelæste Bohr Brevene om Saxild. Han over- raskedes ikke af denne Tidende; Svigersønnen Olsen5 har længe siden skrevet ham til, at det var galt fat. Besynder- ligt! den Mand, der syntes saa enthusiastisk for Religion og Bibel! Før vilde jeg troe, at han lod sine Raadstuesager ligge; og det gjør han maaskee ogsaa. 1 tilbake Se herom et i Magazin for Reiseiagttagelser, udg. af R. Nyerup IV (Kbhvn. 1825) S. 332 meddelt Brev fra Pram (til Nyerup selv?). 2 tilbake Albert Hysing, dengang Adjunct i Bergen, siden Rector i Laurvig. Den her udtalte haarde Dom om de høiere Skolers Tilstand er vel desværre i det væsentlige ikke ugrundet, og vist er det, at vore faa Latinskoler dengang led under Mangel paa dygtige Lærere, og at Cathedralskolernes Rectorer, Rosted, Arentz, Boye og Amberg alle vare Oldinge, der engang havde været agtede, ja ansete Mænd, men havde overlevet sig selv. 3 tilbake Biskoppens tidligere omtalte Fætter. 4 tilbake Raadmand E. N. Saxild (  1846), en Mand, der i Mangt ogMeget havde Lighed med den i det 18de Aarh. bekjendte Agent Holck. 5 tilbake Andreas O., tilsidst Byfoged og Sorenskriver i Laurvig (dengang Justitssecretair i Høiesteret). |