17de April.    Nationalbladet begynder med et høist vederstyggeligt Stykke angaaende Indstillingen om Opgjørelsen med Dan- mark, hvor en af Committeens Medlemmer anklages for, at have bragt denne, skjønt forhandlet og affattet inden lukte Døre, til Statholderen. Med rene Ord siges ikke dette, men indhyllet i et saa tyndt Slør, at Meningen ei lader sig miskjende. Af Privatbreve veed man, at Stadshauptmand Tønder er den Anklagede, og at der i Storthinget er fore- slaaet at forlange Forfatteren actioneret. Til Kongen selv gjøres lumpne Sidehug. 18de April.    Nogle Bønder med Lieutenant Hoel i Spidsen havde fore- slaaet, at Udpantning af Skatter skulde stilles i Beroe. Efter nogen Debat forkastedes Forslaget mod 9 Stemmer, og omtrent tre Fjerdedele af Thinget bleve enige om, at det aldeles skulde henlægges. Kommer saa ikke den ufor- skammede Karl Dagen efter frem med et aldeles ligelydende Forslag, kun med et ubetydeligt Tillæg! De fandt Under- støttelse af Tank, men det hjalp intet. -- Motzfeldt har oplæst et kongeligt Rescript, "at hvis nærværende Storthing be- stemmer sig til at opsætte at tage nogen Beslutning i Henseende til Adelens Privilegier, og det følgende ordentlige Storthing aldeles tiltræder de tvende forrige Storthings s.145   Beslutninger angaaende denne Gjenstand, da er H. M. villig til at sanctionere samme". Da jeg først læste dette, hvilede et tykt Mørke for mig over denne Sag. Lidt klarere er den bleven mig efter Stiftamtmandens Fortælling, men det Lys, den udbreder, skjærer mig i Øinene. Det skal være et af den hellige Alliances Hovedøiemed at opretholde Adelen. Ifølge heraf skal de store Magter med allernaadigst Mishag have seet, hvad der i Norge er gjort til dens Ophævelse, og derfor tør ikke Kongen sanctionere Loven. Men naar han ikke tør nu, hvor kan han da bestemt love at gjøre det om tre Aar? og kan det nærværende Storthing indlade sig i denne Opsættelse? Det kan henlægge Sagen, det kan gjøre Modificationer i Forslaget, hvilket da bliver et nyt Forslag, som Kongen ikke før 1827 behøver at sanctionere, men hvorledes det kan opfylde Kongens Ønske uden at over- træde Grundloven, det fatter jeg ikke. 19de April.    Det er nogle elendige Skærthorsdagspsalmer, der staaer i Guldbergs Psalmebog, mørk sandselig Pietisme, som jeg ikke kan faae over mine Læber. Foreningen, saaledes som den her fremstilles mellem Mennesket og Jesus, er ubeskri- velig ækel. Langt heller da physisk Elskov skildret i den slibrigste Roman! det veed man, hvad det skal være: der viser Mennesket sig som Dyr, behersket af sine dyriske Drifter. At det bærer Guds Billede og sættes kun et Trin nedenfor Englene, det har en saadan Forfatter hverken selv tænkt paa, eller villet henvende Læsernes Opmærksomhed til. Men her antydes noget Høit, Aandeligt, Noget der skal hæve Sjelen over det Jordiske, give Forsmag paa Himlens rene Glæder -- og Indbildningskraften ledes med Magt ned i det dybeste, skidneste Dynd. Det er umuligt for den ei aldeles Uskyldige og Uerfarne ikke at tage Forargelse deraf paa en eller anden s.146   Maade. Jeg har forhen omtalt Psalmen: "Du skjænker mig dig selv". Saa grov er ikke den Høimessepsalme Brun i Dag havde valgt: "Du Livsens Brød, Immanuel!" men dog saadan, at det var mig ligesaa umuligt at synge om dette Brød, som om den forestaaende Kiv med Djævelen, man synger om hver Prædikedag i 40 af Aarets 52 Uger. Brun holdt en god Prædiken "Om det Ansvar og det Tab vi paadrage os ved Ringeagt for Jesu Ord: Gjører dette til min Ihukommelse". Efter hans Fremstilling blev ellers ikke Nadverens Sacramente stort andet end et Erindrings- maaltid, en Benævnelse, hvorimod hans Fader i sin Tid saa heftigen ivrede. 20de April.    Uagtet det ved kongelig Resolution af 20de Nov. 1800 var bestemt, at der alle Høitidsdage uden Undtagelse skal spilles paa Orgel, hvor man har noget, er det dog be- standig anseet for lovstridigt at have Orgelspil Langfredag og Bededag. Tilfældigviis erfarede jeg det igaar, og da jeg selv vilde prædike i Dag, skrev jeg til Brun, at jeg ikke vilde savne dette Middel til at holde Sangen og de Syn- gende i Orden. Vi fik altsaa for første Gang siden Prote- stantismens Indførelse Orgelspil i Bergens Domkirke. Det gjorde behageligt Indtryk, og jeg troer ikke min Prædiken fordærvede den gode Sensation. Den handlede om Jesu sidste Ord paa Korset, anvendte paa os selv som Døende, et Æmne, jeg oftere har behandlet; en af mine trykte Prædikener er over samme, men jeg læste den ikke igjennem, bestjal mig altsaa ikke selv. 21de April.    Efter Statstidenden har Prof. Herholdt oplæst i det medicinske Selskab en Beretning: "De variis animi corpo- s.147   risque affectibus, quibus virgo Hafniensis per plures annos vexata fuit, accessione 273 acuum feliciter sublatis!!!1 23de April.    Atter var jeg i Domkirken, mindre for at høre Brun, end for at synge den deilige Psalme: "Som den gyldne Sol frembryder". Det er en Paaskepsalme! Digteren, der skrev den, troede vist baade Jesu Opstandelse og sin egen. Bruns Prædiken var, som den første Høimesseprædiken han vel nogensinde har holdt paa Paaskefesten, ikke meget god. Han viste, at Jesu Opstandelse styrker os i vor Overbevisning (a) om Jesu personlige Høihed, (b) om Venners Møde i Evigheden, (c) om vore Legemers Opstandelse. Han takkede tilsidst for Offer. Taksigelsen var temmelig kold; han klagede ikke, men viste sig ei heller synderligen tilfreds. Hvad der meest havde rørt ham var, "at Daglønnere havde skjænket ham af deres Mundportion".    Med Nordposten fik jeg et Brev fra Skoleholder Ole Knudsen i Geranger. Han er dog en Nar, det kan ikke be- nægtes. Hovedinholdet af hans Brev var Klage over at Valgforsamlingen og Ligningsforretningen holdes i Kirkerne og Bøn at jeg vil raade Bod paa det Uvæsen, hvorom maa siges som der staaer: "Mit Huus er et Bedehuus, men I have gjort det til en Røverkule". I et Postscriptum yttrer han sit og manges Ønske, at jeg vil udgive nogle af mine Taler om Igjenfødselen og Fornyelsen, hvilken han mærkede udgjorde Hovedsagen i min Lærdom. s.148   24de April.    Neumann takker mig for mit Nytaarsbrev til Præsterne, og viser sig saare tilfreds dermed. Han beklager, at Bech aldrig, uden i Ministerialbøgerne udlader sig med sin Dom om, hvad han har seet og hørt. Han troer, at Bisperne burde sammenkalde Provsterne til en Synode, hvor de for- enede kunde aftale de Principer, der ved Visitatserne skulde følges. Hverken i Aggershuus eller Bergens og slet ikke noget andet Stift lod det sig gjøre; imidlertid har dette fornyet hos mig et længe næret Forsæt, som jeg nu inden min Afreise skal udføre. -- Med den nye Ministerialbog er man i Aggershuus Stift ikke fornøiet; Dagsregisteret især troer man vil forlede til Hyklerie eller Løgn. -- Neumann har gjort Bekjendtskab med den Lancasterske Methode, der ei be- hager ham, og staaer i hans Tanker under den Pestalozziske.    Det er Engestrøms Malconduite, som har gjort den Bodøeske Sag til en ministeriel Sag, hvilket den ellers aldrig kunde bleven. -- Man taler om at 3000 af vore Tropper i Mai skal trække i Leir ved Fredrikstad, og frygter for An- greb fra russisk Side. I Storthinget har været gruelige Spectacler i Anledning af noget, Rosenkilde havde oplæst, og som gav Anledning til det Stykke i Nationalbladet, mod hvis Forfatter der, med en Pluralitet af 3 Stemmer, be- sluttedes at anlægge Sag. Man frygtede Storthingets Opløsning. Med Actionen er Neumann misfornøiet: "Storthinget gjør selv Angreb paa Skrivefriheden, og styr- ker Regjeringen i dens Lyst til at kue den". Wulfsberg takker mig for mit Bidrag til Morgenbladet. Han er i Christiania "enten for at redde noget af sine Eiendomme, eller for at være Vidne til, at han mister dem aldeles". Om Storthinget taler han adskilligt; af Bønderne ere denne Gang de fleste Skrab. Hansen2 er flyttet til Throndhjem, s.149   og hans Bortgang er det især, som har bragt Morgenbladet i Decadence. Det volder Wulfsberg Pengetab; derimod lever han og Døderlein af Rigstidenden, ligesom Hjelm af Natio- nalbladet. Han frygter, Storthinget kunde faae Lyst til at berøve ham hans Vartpenge; saa maa vel Kongen give ham et Embede. 26de April.    Jeg udførte mit under 24de fornyede Forsæt, og for- fattede et Circulære til Provsterne, hvori jeg udbeder mig nøiagtigere og fuldstændigere Visitatsberetninger, end jeg hidtil fra de fleste har modtaget, især med Hensyn paa Præsters, Kirkesangeres og Skoleholderes Embedsførelse, hvorimod jeg dispenserer dem for de intetsigende Critiker over Prædikenerne. 27de April.    Foruden en legemlig Invitation (til stort Middagssel- skab paa Søndag) fik jeg i Dag en aandelig, der var mig heel overraskende. Stiftsprovsten besøgte mig, og deels leve- rede mig til Gjennemlæsning og Bedømmelse to Prædikener, han har holdt 1ste Søndag i Faste og og Skjærthorsdag, deels indbød mig at høre hans Confirmationstale paa Søndag, der er over en meget alvorlig Materie. Prædikenerne, som han troede, "just ikke vare af de sletteste", har jeg endnu ikke læst, men hvad der kan bevæge ham til at indbyde sin Biskop til at høre en almindelig Confirmationstale, det er vi alle begjærlige efter at vide. Endnu en ligesaa underlig Anmodning fik jeg i Morges. Jeg har omtalt en Mand, som gik bort fra Alteret Skjærthorsdag, uden at have com- municeret, og Bruns Forsøg paa at berolige ham. Nu kom i Dag hans Kone til mig, og yttrede det Ønske, at jeg vilde gaae hen til ham, da han, som ellers skyer al Menneskeom- s.150   gang, havde yttret en Slags Længsel efter at tale med mig. Jeg gik da derhen. Manden er Hattemager, synes at være svensk af Fødsel, og noget baade aands- og legemssvag. Han er i bestandig Uroe Dag og Nat, kan aldrig staae, sidde eller ligge stille, afholder sig næsten fra al Mad, er ingenlunde vanvittig, blot i høi Grad tungsindig. Hans Tale, som ellers kun er saa korte afbrudte Repliker, dreier sig om samme Gjenstand som alle disse Menneskers jeg har fundet i min lange Embedstid, og af hvilke det vel neppe lykkedes mig at bringe to eller tre til sand, varig Beroligelse. Saalænge man taler til dem, synes de at høre med Op- mærksomhed og indvende intet mod, hvad der er sagt; man faaer da snart udtalt og troer i sin uerfarne Ungdomstid, at man har overtydet Forstanden og rørt Hjertet, men saa- snart man vender Ryggen er det lige nær, og naar man kommer igjen maa man begynde forfra. 29de April.    Efter Stiftsprovstens Indbydelse indfandt jeg mig i Dag i Korskirken. Var det end ikke sjeldne Retter af høieste Gout, han bevertede med, Huusmandskost var det virkelig ikke heller. Texten var Ebr. 10, 38. 39 og Thema: "Vig- tigheden af under alle Livets Fristelser at bevare sin Troe." Havde han talt for en Menighed af megen Læsning og Aandsdannelse, vilde jeg sagt, at det han advarede mod, som Neologie, ikke længer fortjener at kaldes saa, men er virkelig, efter den blandt Dagens Skribenter herskende Aand, alt meget gammeldags. Men ligesom man før var seen til at give slip paa Orthodoxien her i Byen, saa er man nu i de sidste Aar ei synderligen gaaet frem med Tiderne, men indbilder sig (hvad enten man gjør sig det til Pligt at følge eller bestride den) at det endnu er Modetour, som længe siden har ophørt at være det. Dog er man endog mindre s.151   end for en Snees Aar siden vantroe par principe af Høi- agtelse for den souveraine Fornuft: letsindig, ligegyldig for Religionen, som for alt, hvad der er høit og ærværdigt, sandselig og usædelig, det er man nu som da, og saa bliver altid Advarslen vigtig, og som den fremsattes af Irgens, med Lys, Kraft og Blidhed, aldeles paa sit Sted. De Vink han gav om Romanlæsning, vare, skjønt jeg rigtignok ikke saa ganske har fulgt dem, ogsaa meget nyttige. Paa to af mine Børn har den slet ikke virket, den tredies Aand har den dannet uden i nogen Maade at forstemme eller fordærve hendes Hjerte; men at der for mange af Bergens slet op- dragne, fjantede, forskruede Piger kan være Gift i de Ro- maner de læser, det bør man ikke negte.    Den anden Indbydelse honoreredes af os alle. Efter Middagsspisen var Dands til Kl. 4 om Morgenen. Hvor passende denne Forlystelse er paa en Confirmationsdag, derom ere Meningerne delte; efter mine Børns Confirmation kunde det aldrig falde mig ind at holde Bal. Man kunde sige, at der ligesaalidet føres religiøs Tale ved Spise- og Spille- bordet, som i Dandsesalen, men ved Maaltidet ere de Unge subordinerede, ved Spillet udeeltagende Personer; var der god alvorlig Stemning hos dem, forstyrredes den ikke i det stille Selskab af idel voxne Mennesker. Hvorledes denne derimod kan vedligeholdes under Valts og Springedands til den lyse Morgen, hvorledes Ynglingen og Pigen, træt og søvnig, efter en heel Nats Vaagen, kan gaae til Hvile med alvorlig Henblik paa den vigtige Dag, Tak til Gud, som lod dem opleve den, Bøn om Viisdom og Kraft til at gaae frem paa den Bane, de nu have betraadt -- det for- staaer jeg ikke. 30te April.    Schydtz havde fra Christiania, at Rusland, Preussen og Danmark ere misfornøiede med vor Constitution og ville s.152   med væbnet Haand paatvinge os Forandring deri. Det er vel kun løst Rygte; ellers kan man tiltroe de Godtfolk alle- haande. Man skulde troe, det var i 1492 og 93 at Ludvig den sextende var stødt fra Thronen og halshugget. At Frants alt var Keiser, Alexander og Friederich Wilhelm voxne Thronarvinger, da det skede, kunde man ei let falde paa.    To Bønder fra Nordalen paa Søndmøre besøgte mig i Eftermiddag. De havde intet andet Ærende end at takke mig for sidst, see hvorledes jeg levede, og bevidne mig sin Hengivenhed. 2den Mai.    Regenter pleie gjerne ved noget Nyt at udmærke deres Regjerings Tiltrædelse. Det gjør da ogsaa forsaavidt, efter Statstidenden, Churfyrsten af Hessen. Churfyrstindens Hof- etat skal betydeligen forstørres, Skuespilsalen ligesaa og mange ledige Hofcharger skulle besættes. Ved saadan Fyrstedaad vil den Mand forevige sig; hver har sin Maneer. 3die Mai.    Ved at revidere Udskriften af den søndhordlehnske Visi- tatsprotocol for deraf at uddrage, hvad der i Sommer bli- ver at tage under Overveielse, ærgredes jeg atter over min gode Christian Hertzberg, der endnu ikke har kunnet orientere sig over Visitatsmøderne. Der har han nu indskrevet Dom over Præsternes Prædikener, og ladet hver Præst selv un- derskrive det Vidnesbyrd, at han holdt en grundig og opbyggelig Prædiken (den næsten uforandrede Formular). Hvad han selv har talt om, anfører Provsten og, og sees deraf, at han 3 -- 4 Gange, skjønt med forskjellige Texter, har afhandlet netop det samme Æmne: "Guds Ords Kraft til at befordre vor Lyksalighed". s.153   4de Mai.    Min sidste Aften-, undertiden og første Morgenlecture er i denne Tid Minerva; og saaledes stødte jeg i Morges paa en Prædiken af Broca, kaldet "Den gode Borger"3, hvilken Pram havde hørt med megen Fornøielse, og faaet Tilladelse til at oversætte og trykke. Og det er en Præ- diken! Jo vist ere vi nu paa en bedre Vei end for 29 Aar siden; saadan politisk Skjønsnak vilde dog ikke nu vorde hørt med Henrykkelse fra en kjøbenhavnsk Prædikestol. 5te Mai.    Efter de mange Mandsselskaber troede Fru Bernhoft Tonen blandt Mandfolkene her rude, men finder dem fine og dannede over al Forventning. Derimod finder hun me- get bagvendt og kleinstädtisch hos de fleste unge Piger, ihvor- megen Flitterstads de end behænge sig med. Jeg fandt strax efter i en god tydsk Roman et Sted, der bogstaveligen stem- mede overeens med denne rigtige Dom. Forfatteren taler om Fruentimmercirkler, "hvor en Rad af smukke, smagfuldt klædte Piger sidde stille, ogsaa vel undertiden reise sig og gjøre en ganske artig Compliment, men den Fremmede, som af alt dette lovede sig virkelig Dannelse, maa lee over deres forkerte Tale, og vidste ikke at de smukke Børn kun havde copieret den alleryderste Side af de store Stæders Leve- maade, og nu troede at Dannelse bestod deri, og at intet andet behøvedes for at gaae i Selskab." -- Fru Bernhoft fortalte ogsaa om hvorledes Amtmand Falsen og Kones Bryllupsdag var celebreret. Der var stort Selskab hos Hagbarth Falsen Dagen før. Efter Kl. 12 om Natten før- tes de ind i et andet Værelse med Illumination og Trans- s.154   parenter, hvor en Troup Leirdøler traadte frem og i en versificeret Lykønskning complimenterede deres Amtmand. 6te Mai.    Den i sig selv ubetydelige, men som det synes, i nær- værende Øieblik vigtige Sag om Adelen har været for i Storthinget. Kongens sidste Proposition underkastedes Over- veielse. Falsen understøttede den i en Tale, der er aftrykt i Morgenbladet, med Grunde, hvis Gyldighed jeg maa erkjende og -- beklage. Aars, Bull, Foged Landmark, Stadscapitaine Blom, Knudsen og Præsidenten (Gram eller Heidemann?) vare af samme Mening. Imod Propositionen talte derimod Bøchmann, Grüner, Tonning, Payechen, Rosenkilde, Forli- gelsescommissaire Blom, Lundegaard, Sebbelow, Pløen, Dein- boll og Oxholm. Der voteredes skriftlig og med 35 Stem- mer mod 21 forkastedes Propositionen. Mod 3 Stemmer besluttedes nu, at Lovforslaget tredie Gang skulde indsendes uforandret. At Lagthinget er af Odelsthingets Mening, derom kan neppe tvivles. Mod Krogh, Sibbern, Arntzen, rimeligviis ogsaa Byeskriver Falsen, Aschehoug og maaskee Nansen vil det Flor-Hoelske Partie udgjøre en bestemt Plu- ralitet, og saa er da Loddet kastet. At de udenlandske Magter ville paaføre os Krig for en saa reen Nullitets Skyld som den norske Adel, skulde rigtignok være besynder- ligt, men hvad kan man ikke tiltroe dem? Og saa vilde jeg da, om jeg havde været i Storthinget, af Omsorg for mit allerede nedtrykte Fædrelands Sikkerhed og Roe, stemt med Falsen, endskjønt det i andre Henseender stred aldeles mod min Overbeviisning. 7de Mai.    Nordposten bragte et nyt Andragende fra Anders Jelle om Kirkesangerposten. Man kunde vedblive at vrøvle et s.155   Par Aar, men der er vrøvlet nok i denne Sag, og nu skal den staae. Kan gjerne være at Lars Ous intet duer, er selvklog og herskesyg som mange af denne Tids kalkonske Bønder, men naar han ei har farligere Medbeilere end Lars Jelle, vilde det være den største Uretfærdighed at forbigaae ham. Han faaer intet Svar, ligesaalidt som den Geran- gerske Projectmager Ole Knudsen.    Jeg har nu læst de to Prædikener af Irgens. Den paa første Søndag i Fasten er, paa Indgangen nær, over- maade god. Exegesen over Evangeliet finder jeg fortræffelig. Langt mindre Priis sætter jeg paa Skjærthorsdags-Prædike- nen, hvor i megen Korthed "den hellige Nadvere betragtes som en Glædesfest", og hvor man synes at mærke, to Fest- prædikener i de samme Dage skulde holdes, der heller ikke kunde rystes af Ærmet. De lærde Bemærkninger om Over- gangen fra tredie til fjerde Capitel hos Lucas og om Tiden, da Jesu Afskedstale holdtes, vilde Korskirkens Menighed ikke savnet. 9de Mai.    Fra Statssecretairiatet kom Førstegrøden af Storthin- gets Love: at Hittegods ei maa oplyses fra Prædikestolen, men fra Kirkebakken. Skulde det ellers opfyldes, hvad Rigs- tidenden og Morgenbladet true med, blev Høsten kun ringe og total Misvæxt maatte befrygtes. Storthinget er nemlig prolongeret til -- 16de Mai! At der i 3 samfulde Maa- neder kunde og burde været langt mere udrettet end der er, kan Ingen negte; men da dette nu ikke er skeet, da det endog med langt større og ordentligere Virksomhed vilde været umuligt i disse 3 Maaneder at blive færdig med alt, hvad der skal afgjøres, da bestemt Landets Ulykke nu vilde være en Følge af Thingets Opløsning, hvad Følge man end kan vente af dets Fortsættelse, og da det vilde været Kongen s.156   langt værdigere, at bevillige den ansøgte Prolongation, men derhos lempeligen dolere over Thingets Langsomhed, saa fragaaer jeg ikke, at jeg høiligen misbilliger dette Skridt af Regjeringen. Skal Hensigten være at sætte Storthinget Kniven paa Struben, og aftvinge det en gunstig Beslutning om Opgjørelsen med Danmark, Adelen og det Berlinske Laan? Hvad jeg dømmer om de to første Ting er sagt her og andetsteds. Af Hjertet afskyr jeg Demagogernes, Hoels, Flors og Seddelows Adfærd, men saaledes at stoppe Mun- den paa dem, var en uværdig Fremgangsmaade -- overalt Tidernes Tegn ere atter saare slemme; jeg haaber gjerne saa længe jeg kan, men nu er jeg tilbøielig til at frygte. -- Hvad Morgenbladet iøvrigt fortæller om Storthingets Be- drifter er følgende: Efter Flors Forslag besluttedes een- stemmigen Anmodning til Regjeringen om at sætte Christi- ansands Magistrat under Tiltale. -- Vedkommende Committee har foreslaaet, at det norske Flag skal bestaae af fire Qva- drater, to hvide og to høirøde; i det ene hvide den norske Løve, i det andet 5 gule Stjerner. Men naar nu dette eller andet Forslag bifaldes, vil saa det norske Coffardieflag erkjendes og honoreres af de andre europæiske Magter? Det forekommer mig som vor Selvstændigheds Erkjendelse er ind- sluttet inden for Norges og Sveriges Grændser, og at det gaaer os omtrent som den Mand, en Konge udnævnte til Geheimeraad, paa Vilkaar, at han ikke maatte sige det til noget Menneske. -- Flor har foreslaaet at den grundlovsmæs- sige Tid for Storthinget forlænges fra 3 til 6 Maaneder.    I Nationalbladet er nu Amtmand Falsen under større Forfølgelse end Amtmand Collett i Borgerfestens Dage. For- resten anmærkes at de sidste Nummeres Indhold et Forslag om at udsætte Præmie for et Mindedigt og en Mindetale over Zetlitz. Til Digtet skulde og, à la Nationalsang sættes ny Musik. Gud veed om Ideen vinder Bifald! Zetlitz var s.157   en god, talentfuld Mand, og havde som Drikkevisers og Nationalsanges Forfatter umiskjendelige Fortjenester, men paa en saadan Maade at udmærke ham, er omtrent ligesaa utidigt som at holde Borgerfester, Krigsraad Flor til Ære. 10de Mai.    I Spidsen for Rigstidendens Nyheder staaer, at Biskop Bechs Søn Thomas er bleven Capellan pro loco ved Slottet og Aggers, en ny Grund for mig til at glædes ved min Forflyttelse fra dette Embede. Jeg kjender slet ikke den unge Mand; han kan være meget honet og brav, men førend jeg vilde have Bechs Søn til min Capellan og det i selve Chri- stiania Bye, slog jeg gjerne nogle Procent af Honetteteten. Udenlands seer det ret saare uroligt ud. Italien er under- kuet, Spanien og Portugal bliver det vel og med Tid og Leilighed; i Tyrkiet ventes idel blodige Optrin; Rusland synes og at blande sig med i Spillet. England og Frank- rige ere de eneste Lande, hvorfra man har fredelige Efter- retninger. 12te Mai.    I Nationalbladet er det halve Nummer 53 -- 54 mær- keligst. Deri opregnes da de Voterende for eller imod Kon- gens Proposition om Adelen. Af det seirende Partie var 5 i og 30 udenfor Embedsstanden. For Udsættelsen voterede 16 Embedsmænd og 5 andre, hvoriblandt Meltzers, Svanøes og Aalls Uafhængighed erkjendes; derimod troer man Evjenth og Stadscapitaine Blom have Speculation paa Embede. De 3, som, efterat være blevne overstemte, endnu modsatte sig det andet Alternativ, vare: Gram, Evjenth og Foged Landmark, som derfor kaldes Adelens Venner, ivrige For- fægtere m. m. s.158   13de Mai.    Fra Irgens kom Svar paa mit Spørgsmaal om Sogne- præsters og Capellaners gjensidige Pligter og Rettigheder, halvfjerde Folioside langt, særdeles instructivt. Han er dog virkelig som Stiftsprovst og Bispens Vicarius en udmærket duelig Mand. Ogsaa her maa jeg anvende det optimistiske System, hvortil jeg har henført næsten alle mit Livs Be- givenheder. Det var dog nok godt, at Pavels's Ønske ei opfyldtes -- i flere Henseender. Han var maaskee hverken bleven god eller yndet Byepræst. 14de Mai.    Der tales om at baade Treschow og Wedel ville tage Afsked. Holst og Vogt skulle blive deres Eftermænd. 15de Mai.    N. Hertzberg sendte mig Udtog fra et Brev fra Klokker Brynildsen, hvori fortælles at Storthinget -- ventelig en Aabenbarelse, Flor, Hoel eller Sebbelow har havt -- har faaet Oplysning om, at Norge har 16 Millioner tilgode af Danmark, ikke Danmark 3 Millioner af Norge. Royalister (?!) i Storthinget kaldes de Hvide, Oppositionen de Sorte. Disse indbydes ei af Statholderen. Capt. Danckel, som er i Stockholm, har skrevet til Oberstelieutenant Dons at Wedel er falden i Kongens Unaade. Anker er jevnlig plaget af Koldfeber; Lægerne troe, han ei længe udholder den. Fra Boyesen fik jeg 7 tætskrevne Foliosider. Gud veed, hvorfra han med sine mange Foretagender og mange virkelige Sorger faaer Tid og Stemning til at skrive saadanne Epistler! Han gaaer langt tilbage i Tiden, og beskriver med megen elegant Udførlighed Farer han har været i, og Forskrækkelser, han har havt paa Reiser og andensteds siden han kom til Leirdal. Som rimeligt ønsker han et andet Embede; kan det lade sig s.159   gjøre, vil han gjerne gjøre en Reise til Christiania, medens Kongen er der.    Af Nationalbladet maa jeg afskrive følgende Lovforslag: "Saasnart en Gut er confirmeret, skal han af Provsten(?) erholde et Exemplar af Grundloven. I den Anledning har Bispen at besørge det Fornødne". Hvilket er det? kjøbe de fornødne Exemplarer? dog vel ikke for egen Regning? sende Præsten de fornødne Exemplarer? skal Bønderne kjøbe dem, eller faae dem gratis paa Statens Regning, og rive dem itu? Et sindrigt Forslag.    NB. Jeg har talt med Folk, der ansee det for Ironie. Det er vanskeligt at sige i disse Tider, da der for ramme Alvor gjøres mange Forslag, ligesaa dumme som de, der indsendtes til Republiken i Holbergs Comedie af dette Navn. 16de Mai.    I Morgenbladet har man endnu ingen Efterretning om Udfaldet af Adelssagen, men af Privatbreve veed man, at den har været for i Lagthinget, og at Kongens Proposition med 10 mod 8 Stemmer er forkastet. Det er da nu forbi. Ville Europas Magter paaføre os Krig for vor Halstarrig- hed, saa ere vi ret strax i Ulykken; falde de paa fredeligere Tanker, saa skriger Oppositionspartiet: "Der kan man see, at det var blind Allarm; Kongen vilde skræmme os, forlede os til et grundlovstridigt Skridt, smedde os i Adelsaristo- kratiets Lænker". Lunkenhed og Mistillid til ham udbredes Landet rundt; galt altsaa ihvad der end skeer. "Ein böser, böser Zufall!" maa man vel gjentage med Wallenstein. Iøvrigt indeholder Morgenbladet følgende Storthingsnyt: Actionen i Anledning af hiin Pasquil i Nationalbladet har man opgivet. Med Hensyn paa Thingets truede Opløsning enedes man, efter Heidemanns Forslag, at antage Udarbei- delsen af Skatteloven, samt Loven om Told og Consumtions- s.160   væsenet for det vigtigste af alt. Flor nævnte 3 andre høist vigtige Sager, hvoriblandt Udfaldet af Revisionen af Stats- raadets Protocoller; man oplyste at alle 3 ville kunne be- handles inden Thingets Slutning. Odelsthinget er blevet enigt om, at det norske Coffardieflag skal være rødt, med et hvidt Kors, og indeni dette et blaat. 18de Mai.    Christie er yderst misfornøiet med Tingenes Gang paa dette Storthing, og deri har han vel storligen Ret; men en Yttring af ham fandt jeg afskyelig. Dersom Norge ei paa- tager sig Udbetalingen af de 3 Millioner, vil Krig være en uundgaaelig Følge. Det troer jeg med ham; men saa troer han endvidere, at Sverige vil finde Krig med Norge(!!!) mindre vovelig end Krig med Rusland. For at undgaae denne, mener han at de Svenske med væbnet Magt ville, ja bør falde ind i Naboelandet, og tvinge det til at opfylde dets Forpligtelser. "Sad jeg i svensk Statsraad", tilføiede han, "vilde jeg bestemt tilraade det, og som Normand, der elsker mit Fædreland, kunde jeg ikke misbillige det". Til at commentere udførligen herover har jeg ikke Tid, det vilde og være ganske overflødigt. Mine Tanker og Følelser be- høver jeg ikke at hensætte paa Papiret, for at bevare dem dybt rodfæstede i mit Inderste. Det vilde være mig kjært, om jeg kunde afsondre Ordene fra den Talende, saa at Fø- lelsen over hine ei forplantedes paa denne. Et Par Maa- neders Fraværelse vil idetmindste formilde den, hvis ei Be- givenheder imidlertid indtraf, hvorved Hjerternes Tanker end yderligere aabenbaredes.    Aabel skriver, at han halvveis havde engageret sig som Personelcapellan hos Provst Munch, men saa kom Biskop Bech og sagde: "Jeg vil have min Søn Thomas der", og den Mands "sic volo, sic jubeo" er almægtigt. s.161   19de Mai.    Oppsættelsessagen har været fore i Storthinget. Sagen blev udsat for at indhente nærmere Oplysninger, især med Hensyn paa det ved Statssecretair Holst yttrede Tilbud fra Sveriges Side at deeltage i Gjelden(!!). Hoel foreslog at Holst burde indkaldes til personligt Møde i Storthinget; der var lige mange Stemmer for og imod, men ved Præsidentens Stemme blev afgjort, at dette ikke skulde finde Sted. Storthinget siges at have faaet Prolon- gation til Juni Maaneds Udgang -- en uventet Naade, som imidlertid synes at vise, at man har havt Resolutionen i Beredskab, ligesom 1814 Christian Frederiks Tale, og blot vilde skræmme de smaa Børn med Bussemanden, for at de skulde være flittigere. 1  tilbake En Jødinde, Rachel Hertz, ("Synaalejomfruen") havde forstaaet at indbilde den høit ansete Læge, Prof. Herholdt, de utroligste Ting angaaende hendes Sygdom. Bedrageriet blev naturligviis afsløret, men først efterat endog udenlandske Læger havde valfartet til Kjø- benhavn for at see den mærkelige Patient. 2  tilbake M. C. Hansen. 3  tilbake Reformert Præst i Kjøbenhavn; den fra Fransk oversatte Prædiken findes i Minerva 1792. III. 350 fgg.

bla bakover

bla videre