3die August.    Her i Indvigen ligesom i Gloppen er den hele Alter- tavle bemalet med forgyldte Bogstaver. Af Præster og Præ- stekoner findes adskillige Portraiter, blandt andet en Jon Mogensen, hvis mærkelige Historie jeg fortæller i Morgen. -- Cammermeyer taler med Frimodighed og Eftertryk, og er blandt Stiftets heldigste Prædikanter. Jeg fandt Ung- dommen over min Forventning, og der var en Orden og Stilhed under Gudstjenesten, der ogsaa contrasterede mod hvad et altfor sandt Rygte længe har sagt mig om den lede Aand, som herefter i de fleste af Præstegjældets Sogne.    Cammermeyer havde fortalt i sin Prædiken, at han i Dag fyldte sit 63de Aar. Efterat nu min og min Kones Skaal vare udbragte under Canonskud, erindrede jeg da Fødselsdagen, hvormed forenedes en ny Salve. Flere Skaa- ler ledsagedes af lignende, og det kunde med Sandhed siges, at "man sparte ei paa Krudt", som man da endelig ikke gjorde med nogen Ting, undtagen Caffe og Thee, som begge vare slette. 4de August.    Ved at eftersee Embedsbøgerne, fandt jeg optegnet be- meldte Jon Mogensens Historie. Han blev 1617 halshugget her tæt ved Kirken for Troldom. Hans Kone, Magdalene Andersdatter, var hans Angiver. Han blev dømt fra Livet, men siden pardoneret af Kongen, hvilken Pardon man dog tilbageholdt til Executionen var forbi. Paa Retterstedet forlangte han et Glas Viin at styrke sig med. En Pige løb hjem og hentede den, men Konen mødte hende, slog hende Flasken af Haanden og raabte: "Lad den Hund drikke Vand!" Han ønskede hende i sin Dødsstund et langt Liv, og Ønsket bønhørtes, thi hun blev ældgammel, og derhos saa fattig s.69   og elendig, at man bar hende i en Kurv fra Huus til Huus, da Ingen vilde give hende stadigt Opholdsted1.    I Visitatsmødet klagedes over Vertshuse ved Annex- kirkerne, hvor store Uordener begaaes: overalt er vistnok Drukkenskab her ligesaa almindelig som sjelden paa Sønd- mør. -- Jeg foreslog en Forhøielse i Skoleholdernes urime- lig ringe Løn. Resultatet blev, at hver af dem fik et Til- læg af -- en halv Specie!    Vi drak Caffe og spilte vor Lhombre i et net lidet Huus lige nede ved Vandet, som Cammermeyer har ladet opbygge til Enkesæde for sin Kone. Stedet har det dobbelte Navn Siegfridsminde og Metteshvile. Ogsaa her bragtes os Salut af de 3 smaa Canoner, og med lige Fest- lighed udbragte jeg det Ønske, "at Stedet endnu i mange Aar ei fuldelig maatte svare til sit Navn." 8de August.    Frimann2 leverede mig en Charakteristik over Præste- gjældets Kirkesangere og Skoleholdere, særdeles god og in- structiv. Jeg er aldrig før falden paa den Idee, men nu har jeg foresat mig herefter ved enhver Visitats at forlange mig en saadan forelagt. Fremdeles overgav han mig Dispo- sitionen til den originale Visitatsprædiken, han holder i s.70   Morgen. Den er ikke over nogen Text, men handler om: "Hvilke de vigtigste Ting ere, der bør findes i en landlig Menighed, naar den vil vente Tilfredshed og Bifald af en Kirkens Overtilsynsmand ved sit Kirkebesøg hos dem." Disse ere: 1. Christelig Religionslære, fremsat ei alene reen, men ogsaa i en passende Form. 2. Ungdommens Op- lysning og Forældrenes Børneopdragelse. 3. Gjensidig Kjærlighed mellem Lærer og Menighed. 4. God Kirkeorden. 5. Sande Christendomsdyder. 9de August.    Det blæste i Nat en gyselig Storm af Sydvest og efter den kom stærk Regn, som varede den hele Dag. Folkemæng- den var større end jeg, under disse Omstændigheder, havde ventet. -- Frimann overgik som Prædikant min Forvent- ning. Rigtignok stod han der temmelig kold og stiv, uden Declamation eller Armbevægelser, men for mig lød hans Stemme ret tydelig, og hans Prædiken havde mange gode Egenskaber: var smuk, men ikke poetisk -- populær, men ikke triviel -- var ikke trættende vidtløftig, ei heller tørt Skelet og udtømte dog næsten Materien, saa at man næsten intet kunde ønske tilføiet. Anvendelsen paa denne Menighed var kort, men net, og Complimenten til mig vakker og anstæn- dig. Jeg fornøiedes ret ved at høre den gamle Mand, hvis Messe ogsaa er af de bedre, jeg i denne paa gode Sangere saa fattige Egn har hørt.    Ved Bordet havde vi atter en ny Vise. Som Hav- manden Dave, der boede herinde i Bugten, fremtraadte Pavels med følgende Gratulation paa Melodien af "Liden Gunver":            Op nu jeg kommer af dyben Fjord.           Tilgiver mig,           At ind jeg træder for breden Bord            s.71              Saa dristelig!           Saa deilig dandser skjøn Havfru paa Tillie.            Mig monne det være saa stor en Lyst           At kjende her           Den Mand, der siges, han paa sit Bryst           En Stjerne bær.           Saa deilig osv.            Den Mand, der siges, han bær om Hals           Et Kors af Guld,           Som ikke paa Krambod er tilfals           For myntet Guld.           Saa deilig osv.            Hil sidde du her, du Stjernemand!           Dig følge Gud!           Hil sidde du hos din Lillievand           Saa from og prud.           Saa deilig osv.            Man kalder mig Dave -- det er mit Navn           I tusind Aar;           En Frue jeg ogsaa tager i Favn           Med kulsort Haar,           Saa deilig osv.            Min Fjord herude har og sin Dal           Om ei saa grøn;           Der skulde du see min Spisesal,           Hvor den er skjøn --           Saa deilig osv. s.72              Med hvide Coraller jeg krandser min Væg,                      Saa mangelund,           Med ægte Skildpadde jeg reder mit Skjæg           Hver Morgenstund.           Saa deilig osv.            Den Sopha, jeg haver at hvile paa,           Er Rosmertand;           Mit Gulv det strøer jeg med Perler blaa           Og Musling Sand.           Saa deilig osv.            Selv træder jeg tidt i Springedands           Med Hval og Stør --           Mig aarligt Besøg ved Sancte-Hans           Søeormen gjør.           Saa deilig osv.            Af dit Besøg jeg skulde forvist           Ret være stolt;           Men sige jeg bør foruden List,           Hos mig er koldt.           Saa deilig osv.            Dig qvemmer bedre paa Frimannslund           Den Sommerborg;           Der nydes saamangen Aftenstund           Foruden Sorg.           Saa deilig osv.            Men førend jeg ned til Dybet gaaer           Min Skaal modtag:           Saa karsk igjen om trende Aar            s.73   Som denne Dag O maatte dig skue sølvskjæggede Dave!    Chor.            Saa karsk igjen om trende Aar           Som denne Dag           Vor elskede Biskop iblandt os skue!    Beskrivelsen af Havmandens Meublement er poetisk, men Idee og Udførelse behagede mig bedre i gamle Gunnilds Sang. 10de August.    Frimann forærede min tre Smaapjecer af hans eget Arbeide. Den første var Søe-Cabinet, en Samling af Psalmer, Bønner og Betragtninger, som nok i det Hele er meget god og hensigtspassende. Foran har han skrevet: Viro peregregio, episcopo vigilantissimo, fautori dilectissi- mo manusculum hocce sacrat autor. Altsammen meget godt og vel, men hvortil en latinsk Dedication i en norsk populær Andagtsbog. -- Den anden Bog er hans Oversæt- telse af Vergils Æneides 4de Bog, kaldet "Dido, eller den ulykkelige Kjærlighed". Den tredie Pjece er et Minde- digt over Sivert Aarflot. -- Herved erindres jeg om, hvad jeg har glemt at omtale: Biskop Bruns Portrait, som hænger her paa Væggen. Frimann havde skrevet endeel Vers til at sætte under det, og overlod Brun ved hans sidste Visitats i Davigen Valget. Han valgte følgende:            Kom Einar see din Skjald!           Zarine see din Maler!           See Trøndelag din Søn!           Kom Bergen see din Taler!    Jeg gad ret see de andre, om der var noget af dem, hvis Valg røbede større Ubeskedenhed. s.74   11te August.    Schmidt-Phiseldecks høist mærkværdige Skrift: Eu- ropa und America har jeg nu læst. Det er vel ikke andet end sandsynlige Conjecturer det indeholder, men megen Rimelighed er der for at det vil skee, hvad han forudsiger. Indskrænkede Monarcher med Folkerepræsentation anføres som conditio sine qua non for Vedvarelsen af Europas Selvstændighed og Held. -- At en dansk Undersaat offent- ligen tør sige dette, er meget, skjønt det altid lader sig vente, at den danske Regjering ikke kan eller tør gjøre noget eclatant Skridt imod en saadan Yttring, der synes at være alle Publicisters forenede Stemme. Ellers staaer det lille Danmark nu som et mærkværdigt Phænomen i Staternes Række. Selv i Rusland tales om en Constitution, og i Danmark er Kongeloven uanfægtet, og hvad selv Friederich Wilhelm ikke tør sige høit, i hvor unægteligt det er, at han er tre Gange saa slem Despot som Frederik den Sjette, det tør denne endnu proclamere lydeligen: "at han ikke skylder Nogen Regnskab uden Gud i Himlen." 13de August.    Uveiret vedbliver. Jeg havde aldrig tænkt mig et saa- dant Veir i August Maaned. Om denne Dag, da det lige- som de foregaaende uophørlig regnede og stormede, veed jeg intet at sige, uden at jeg har læst et godt Stykke af Fri- manns Dido, og det gjør mig ondt, at den elskværdige og hæderlige Olding kan ansee dette for Oversættelse af Vergil. Naar jeg kommer hjem, skal jeg dog sammenligne den med Originalen; nu troer jeg hvert Øieblik at læse Travesterin- gerne i Peder Paars. 15de August.    Endelig fik vi saadant Veir, at vi kunde forlade Davi- gen, taknemmelige mod dets ædle og gjestfrie Beboere. -- s.75   Paa Florøen fandt jeg et Par nye Rigstidender, af hvilke jeg seer, at Marcus Pløen har speilet sig i Prinds Frie- derichs Exempel og udsat 2 Præmier a 100 Spd., den første for den bedste Nationalsang, den anden for den bedste Mu- sik til samme. 19de August.    Fra Statsraad Collett fandt jeg ved min Hjemkomst et meget galant Brev, hvori han beklager, at Kongens Vil- lie stred imod mit Ønske og Regjeringens Indstilling. Alt hvad han kunde gjøre var, at hindre at Brun ei ogsaa blev Stiftsprovst. -- Neumann skriver, at Kongen har forladt Christiania uden at have været længere end i Agers Sogn under hans hele Ophold her. Ved et Gjestebud, der gaves for ham paa Bogstad, forefaldt et særdeles ubehageligt Op- trin. Biskoppen havde som Procantsler, udbedet sig og faaet Tilladelse til at forestille Kongen Studenterne uden at sige noget derom til Sandels, der er Universitetets Cantsler. Sandels foer paa Bech, der blev en heftig Ordvexling, og Excellencen erklærede, at hvis han ikke fik Satisfaction, for- lod han Christiania inden 24 Timer(!). Bech paa sin Side forsikrede, at han ingen Satisfaction gav, tog sin Hat og kjørte Hjem. Kl. 10 om Aftenen kom Kongen til Christiania og lod Bispen hente. Han blev der en Time, men, hvad der forhandledes, veed Neumann ikke, kun at Sagen faldt bort, og at Kjæmperne have givet hinanden Haanden i Kon- gens Nærværelse. Munchs Historie3 er ogsaa tilendebragt. Efterat have gjort mislykkede Forsøg i Statsraadet, forkla- gede Sandels ham for Kongen. Saasnart Munch fik det at vide, forlangte han Audience og foredrog Sagen. Kongen billigede aldeles hans Forhold, men formanede til Enighed. s.76   20de August.    Rigstidenden meddeler den nye Ranglov4. At Borger- lieutenanter, som ei udnævnes af Kongen, og Toldbetjente har Rang, støde Byens Kjøbmænd sig over. -- Jeg har havt tillaans en heel Mængde Nationalblade, hvis Indhold det bliver altfor vidtløftig at opregne. "Det stundom siger sandt, men oftest fører Snak", burde være Bladets Motto. -- Irgens supplerede Historien om Statholderens og Bi- spens Klammerie. Kongen havde paa Sandels's Andragende ladet afsige Couren, hvorpaa Studenterne gik til Biskop Bech og sagde, at da det ei kunde ansees for en Universitets- sag, saa havde de besluttet, hvis der kom Ordre fra Stat- holderen, ikke at adlyde den. Der kom ingen, og de udbad sig nu Audients uden Anførsel; den bevilligedes, og Kongen havde været meget naadig, og talt med hver især. 21de August.    Bohr fortalte, at her ikke skal være meget over 400 Børn, som trænge til fri Skolegang, hvilket forekommer mig utroligt. -- Af Klagenberg fik jeg Oplysning om den danske Kronprætendent, hvis underlige, men neppe sande Historie er følgende: En Hofbetjent havde paa sin Dødsseng gjort den Bekjendelse, at da Kronprindsesse (nu Dronning) Ma- rie laae i Barselseng med sin anden Søn, der sagdes at være død strax efter Fødselen, havde han og flere, bestukne af det arveprindselige Partie, ombyttet det rette Barn med et andet sygt, der døde og blev begraven, medens Prindsen blev sat ud paa Landet og opdragen der. Nu er han da bleven voxent Menneske, skal ligne Frederik den Sjette paa et Haar, og skal da, hvis han kan legitimere sig, være Kron- prinds, og Christian Frederik bliver, hvad han før har væ- s.77   ret, "Prindsen med den lange Næse". -- Historien har saa- meget lignende med andre af samme Slags i Frankrig, Rus- land og andre Lande, at den nok maa være opdigtet5. 24de August.    Amtmand Falsen er bleven Ridder af Nordstjernen. Han har før talt om ikke at kunne modtage en svensk Orden, men det gaaer ham som saamange andre: naar deres Time kommer, bære de deres Kors med Taalmodighed. "Var jeg uafhængig", sagde Falsen i Dag, "saa modtog jeg ikke Nord- stjernen, men man kan ikke altid gjøre hvad man vil, og man kunde maaskee fortryde at have gjort sig Regjeringen til Uven." -- Altsaa see vi om kort Tid ham, ligesom Sverdrup og de mange flere Antisvenske med Nordstjernen paa Brystet. 26de August.    I sidste Nationalblad omtales dette Blads Vigtighed til Trykkefrihedens Opretholdelse, og skjændes dygtig paa Drammens Indvaanere, hvor alle Abonnenter har opsagt det. Hvor kan da og herske saadan Upatriotisme i Tybrings, Krigsraad Flors, Scheitlis, Boyes og saamange ivrige Pa- trioters Hjem? 30te August.    Professor Arentz sætter vel ikke stor Priis paa sin Vasaorden; imidlertid er det ham kjært, at man har viist ham den Opmærksomhed. At Professor Rosted blev forbi- gaaet, synes at undre og -- smigre ham. -- Samtlige Ber- genske Candidater have faaet haud illaudabilem til Examen artium, og videre har ei mere end 3 blandt 32 drevet det. s.78   Arentz paastaaer, at alle Bergenserne vilde faaet Laud ved Kjøbenhavns Universitet. 1ste September.    Rigstidendens indenlandske Nyheder ere: at der i Chri- stiania skal oprettes et Rigshospital til det medicinske Stu- diums Fremme: at Stiftamtmænd, Amtmænd, Fogder o. fl. herefter skulle bære blaa Uniformer, og: at Kaltenborn, Birch og Krogh ere blevne Oberster. Skulde det gaae saa- ledes frem, som i de sidste fem Aar, kom de om en halv Snees Aar at trække Straa om Feldtmarschalkposten. -- Udenlandske Aviser fortælle, at nu ogsaa Kongen af Sar- dinien har maattet give sine Stater en repræsentativ For- fatning. 6te September.    Ved Bohrs raske, utrættelige Iver gjør Almueskole-Com- missionen ret god Fremgang. Uden Blasphemie maa jeg anvende paa ham den første Artikels Ord: "Han opholder alle Ting, som ellers maatte forgaae." Uden ham blev maaskee vort Almueskolevæsen en værre Vanskabning end det var før, men nu haaber jeg, der virkelig skal komme noget godt ud af det. 7de September.    Schydtz's6 Prædiken holder særdeles god Middelvei mellem den nyere Maneer, der gjorde tør Moral til Hoved- sagen, og den allernyeste, hvor man troer at gjøre sin Or- thodoxie mistænkelig, naar man ei i hver Prædiken anbrin- ger samtlige christelige Religions-Dogmer og lidt af Syste- mets Terminologie ovenikjøbet. 8de September.    Ved Ordinationen overlod Irgens Rein første Plads. Brun tilbød Welhaven Forsædet, men det modtoges ei. s.79   Christiansen satte sig allernederst med en Nellike i Haanden og lugtede til den under Acten. Arentz intimerede, men bad sig undskyldt for at komme til Middagsmaaltidet. Maaskee var han virkelig syg og taaler ei lang Bordsidden, maaskee han og ikke kunde taale at drikke den Lykønskningsskaal, han vidste maatte udbringes for Brun som Domkirkens Sogne- præst. 14de September.    Jeg er ikke bleven Valgmand, hvilket jeg rigtignok havde ventet; at jeg ikke bliver Storthingsmand, kan jeg nu være temmelig sikker paa, og det bør jeg nok i alle Hense- ender glæde mig over. Falsen er første Valgmand med 612 Stemmer, Christie No. 5 med 459. 15de September.    I de gamle Consistorieprotocoller har jeg fundet en Oplysning, som ei saa ganske stemmer med hvad jeg hørte i Indvigen om den ulykkelige Præst Jon Mogensen. Mu- ligt, at han er halshugget, at Magdalene Andersdatter har været en slem Qvinde, og at Anecdoten om Viinflasken kan være sand; derimod er det aldeles usandt, at han blev dømt for Troldom, hvorom aldrig var Quæstion. At han var en moralsk slet Mand, derom kan ei være Tvivl. Mange Aar før var han indstævnet for Consistoriet for at have drevet ulovlig Handel, og det slap han da fra, men nu var han angivet af Kongens Foged Jacob Andersen for mange slemme Ting, hvorved da ogsaa hans Kone søgte om Skils- misse. Han havde engang siddet i Blaataarn i Kjøbenhavn for slet Adfærd mod Konen, og maatte, da han slap ud, give en Revers, der fremlagdes, herefter at ville føre en christelig Vandel. Nu anklagedes han for grusom Mishand- ling mod Konen, begaaet Hoer med 3 Fruentimmer, af hvilke han gav den ene en Drik for at fordrive Fosteret; paa samme Tid vilde han forlede en Person til at bekjende, s.80   at han havde bedrevet Ukydskhed med Konen; han havde holdt Folk uden Grund fra Sacramentet, nægtet Copulation osv. Alt dette bevistes med uforkastelige Vidner, hvorpaa han svarede deels med tomme Undskyldninger, deels med Skjældsord. Tilsidst absenterede han sig, og oppebiede ikke sin Dom. Denne var naturligviis, at han havde sit Embede forbrudt, og iøvrigt overgaves Sagen til de borgerlige Dom- stole. At han nu ved disse er dømt fra Livet for saa grove Excesser, at Kongen har benaadet ham, men Benaad- ningen tilbageholdt, at Konen, hvis Adfærd maaskee fra Be- gyndelsen har styrtet ham i saadan Liderlighed, har forbi- tret ham hans sidste Øieblikke, alt dette er ei urimeligt. 16de September.    I det interessante Müllerske Skrift har jeg i disse Dage læst Grev Zinzendorfs Levnet, med høist charakte- ristiske Fragmenter af hans Skrifter. Udgiveren er en varm Apologet baade af ham og Brødremenigheden, og Biogra- phien er maaske vel meget stemt i Lovtalens Tone. Men saa meget seer man, at Zinzendorf har været en elskværdig, endog liberaltænkende Mand, der aldeles ikke fortjente den Haan og den fornedrende Mistanke, Samtidige og Efterkom- mere have kastet paa hans Charakter og Adfærd. Denne lidenskabelige Kjærlighed til Frelseren, denne saa at sige for- trolige Venneomgang mellem dem, er sagtens noget under- ligt, og hos hans Efterabere unaturligt og anstødeligt, men ham klædte det ret vakkert, og man seer tydeligt, at det ikke hos ham, som hos de fleste af hine, var Affectation. Iøv- rigt bestyrkedes jeg ved den Læsning i den Tanke, jeg andet- steds har yttret, at det Liv, der føres blandt de mæhriske Brødre, vel er stivt og tvangfuldt for den, der har knyttet kjære Forbindelser i Verden, og er indviet i dens Sysler og Adspredelser, men at jeg derimod ikke kan tænke mig et behageligere Liv end dette for en gudfrygtig Olding, der s.81   var træt af Arbeide og løst fra de Baand, der knyttede ham til det borgerlige og huuslige Samfund. Som min Til- stand nu er, vilde det vistnok, om jeg engang blev gammel, være mig ønskeligst at leve blandt mine Børn og Børnebørn og døe i deres Arme: men var jeg bleven ugift, eller tog Gud Kone og Børn fra mig, og jeg som Olding stod ene og forladt -- jeg vidste da intet mere tiltrækkende Asyl end Hernhut, Christiansfeld eller en saadan Brødrecolonie. 17de September.    Irgens indsatte Schydtz, og denne holdt derefter sin Tiltrædelsesprædiken. Den behagede mig endnu mere end den paa Ordinationsdagen; "maaskee vel blomstrende for en blandet Menighed", som Paludan paa Christianshavn sagde til mig som Student, men ellers rørende og hjerteligt. 18de September.    Storthingsrepræsentanterne valgtes i Dag. Uagtet Christie for alle sine Venner havde erklæret ikke at ville gaae til dette Storthing, syntes man dog at skylde ham den Compliment, at spørge ham, om han vilde modtage Valget, men han svarede bestemt nei. Nu valgtes da Fal- sen, Meltzer, en meget obscur Kjøbmand I. L. Mowinkel og Byefoged Bull. Falsen sattes istedetfor Christie; havde denne svaret ja, vilde Falsen neppe faaet en eneste Stemme. Haandværkstanden vilde gjerne sende en af deres Midte, men ulykkeligviis blev kun en Haandværker Valgmand og saa røg den Plan i Lyset. 20de September.    Fra Holtermann fik jeg i Morges en Billet af føl- gende Indhold: "Et Skib, som er paa Leden fra Kjøben- havn, skal medbringe følgende sørgelige Nyheder7: Det hele s.82   Militaire og Pøbelen skal have revolteret og paastaaet en ny Constitution. Garden var paa Kongens Partie, og der skal være forefalden adskillige blodige Scener; dog var det igjen temmelig roligt. Kongen skal have sendt Courerer til de fremmede Hoffer, og fra Rusland forlangt 20000 Mand regulaire Tropper, for at vedligeholde Orden." -- Dette sidste forekommer mig aldeles utroligt. Heller ikke synes det meget rimeligt, at Krigsmagten, som Kongen altid har behandlet med næsten anstødelig Udmærkelse, skulde begynde en Revolte og gjøre fælles Sag med Pøbelen, som nok al- drig har været dens Ven. At imidlertid Danmark blandt Europas mindre Stater skulde være den eneste, der beholdt souverain Regjering, er ligesaalidt troligt, og den Daarlighed bør man dog ikke tiltroe Frederik den Sjette heller at ville underkaste sig russisk Herredømme, end for sit Folks Skyld gjøre en Opofrelse, som næsten alle europæiske Fyrster have gjort, eller efterhaanden ville tvinges til. 21de September.    Sagen fortalte, at der den 2den Septbr. som sæd- vanligt var Studenterhøitid i Christiania. Det var nu godt og vel. Derimod misbilliger jeg aldeles, at man istemte en enthousiastisk Sang, Frederik den Sjette til Ære, og forsikrede, at man aldrig vilde glemme ham. En saadan Hylding, bragt et fremmed Lands Regent, er utidig, og naar det er et Samfund af Landets tilkommende Embeds- mænd, gjennemtrængt af en maaske vel stærk og levende esprit de corps, der bringer den, undres jeg ikke, om vort nuværende Broderfolk og Rigernes fælles Konge finder den fornærmende og mistænkelig. Fredrik den Sjette havde før 14de Januar 1814 vist ingen troere Undersaat end mig; s.83   førend jeg skulde brudt Troskabseden, naar han ei løste mig derfra, var jeg reist til Danmark, hvilket jeg ikke mindre end Norge elskede som mit Fædreland, og (hvad der længe før var mit Ønske) havde levet og døet der. Men nu er Kongen af Danmark mig ligesaa uvedkommende, som Keise- ren af Rusland eller hvilkensomhelst Fyrste, og aabenbar Yttring af Hengivenhed for ham anseer jeg ligefrem stri- dende mod Borgerpligt.    Selskabet hos Wallem bestod, paa nogle faa Embeds- mænd nær, af Kjøbmænd. Det var W.'s og Kones Bryl- lupsdag. Efterat Brudeparrets Skaal var udbragt, skulde Lystgaardens Omdøben foregaae. En skrækkelig lang Liste Navne var opskreven paa et Papir, som gik omkring tillige- med smaa Voteringssedler. Der var nu adskillige høist besyn- derlige Navne, hvoriblandt ogsaa hørte de to, Pluraliteten stemte for. Ellers erindrer jeg Netto-Provenu, Calo- schen og Familiesædet. Sex Stemmer udgjorde Plurali- teten, og disse vare for Ulrikstaa; Gaarden ligger nem- lig ved Foden af Ulrikken, og kan omtrent betragtes som dens Taaspidse; der var altsaa nogen Sindrighed i Ideen, men slet ingen Delicatesse. Mad. Wallem erklærede sig ogsaa meget misfornøiet dermed, og for at jevne Sagen ud- fandtes, at hun og hendes Mand ikke havde voteret. Naar de nu stemte paa det Navn, som kom næst efter og havde fire Stemmer, fik begge ligemange, og Vertinden som eneste Dame havde da votum decisivum. Dette Navn var Nor- dalsæt, som da er penere og mere sentimentalt, men den glade Stemning, som man havde ventet af denne Ceremonie udeblev. Overalt er det en mislig Sag med saadan Omdø- ben. En Mængde Formaliteter maa gjennemgaaes, inden et nyt Navn kan indføres i Matrikulen, og om man da finder det Umagen og Bekostningen værd, at gjøre saa me- gen Væsen af et Misfoster, vil Tiden lære. s.84   22de September.    I Rigstidenden fortælles om de gemene Beskyldninger, der fremføres mod Dronningen af England, deriblandt at hun under hendes Ophold i Catania i 1816 var seet midt om Natten at komme ud af Bergamis Værelse aldeles afklædt, med den Hovedpude under Armen, paa hvilken hun stedse sov. -- Efter et Privatbrev fra Kjøbenhavn fortælles om den foregivne Kronprinds. Nogle sige, det er en ung Søeofficeer, som af en høi Embedsmand fik Hemmeligheden at vide, og erholdt Documenter der uimodsigeligen beviste den; andre, at det er en halvtosset Haandværksmand ved Navn Poulsen, der har faaet det Indfald at give sig ud for Kongens Søn; atter andre fortælle en Begivenhed, der klinger romantisk, men hvor dog det, man har hørt før, bringes i sammenhængende Fortælling. Der tilskrives Pla- nen udtrykkelig Dronning Juliane, hvoraf maa sluttes, at det er Kronprindsens ældste Søn, der blev født 1791, som blev forbyttet. Efter denne Fortælling er den unge Mand under stærk Bevogtning bragt til Castellet, hvor det ikke til- lades nogen at tale med ham. 25de September.    Jeg skrev med Posten til Christian Hertzberg de Betin- gelser, under hvilke den unge Skolelærer Synnestvedt kan blive sin Fader, Klokkeren, adjungeret. At hverken Penge eller Penges Værd henhøre blandt disse, udviser min Copie- bog. Nepotismens Dage ere, Gud være lovet, forbi, og jeg er stolt over at have bidraget til den Revolution, der, naar Provst og Præst ville være ærlige, aldeles maa spærre Ad- gangen for uduelige Sønner og Svigersønner til en saadan Sinecurepost, som de fleste Klokkertjenester vare i forrige Tider. Naar jeg seer, hvilke Uslinger mine Formænds Kjællingbarmhjertighed, eller hvad det nu var, i en Alder af nogle og 20 Aar har sat i gode Levebrød, medens gamle, s.85   flittige, duelige Skoleholdere lønnedes med 6 -- 8 Daler om Aaret -- ja det var ret harmeligt!    Jeg er nu bleven det dramatiske Selskabs betalende Medlem, og fik i Dag Selskabets Love, hvor jeg, som jeg ventede, fandt adskillige Bagateller, Ubestemtheder og Vil- kaarligheder. En af de synderligste Paragrapher er den trettende, der lyder saa: "Al uanstændig Critik uden- for Selskabet (!) betræffende Rollernes Udførelse forbydes strengeligen; men den bedre underrettede maa i For- samlingen (?) venskabelig sige sin Mening uden Bitterhed"(!). 1  tilbake Om Mag. Jon Mogensen vil udførlige Oplysninger findes nedenfor under 15de Sept., samt i L. Daaes Norske Bygdesagn I (2 Udg.) S. 40 -- 43. De af Pavels meddelte Fortællinger ere væsentlig urigtige og afgive et Vidnesbyrd om den hyppige Erfaring, at Almuesagnet gjerne tager Parti for ulykkelige Forbrydere. Som en ny Oplysning om Jon Mogensen kan tilføies, at afd. Professor Rygh ved at gjennemgaa nogle af ham afskrevne gamle Diplomer fandt, at han maa have været en for sin Tid sjelden dygtig Kjender af det gamle norske Sprog. 2  tilbake Se om denne Visitats i Daviken: D. Thrap, Bidrag til den nor- ske Kirkes Historie i 19de Aarh., I. S. 103 -- 104. 3  tilbake Se ovenfor under 27de Juli. 4  tilbake Rangreglementet af 26de Juli 1820, der forblev saagodtsom uforan- dret indtil 14de December 1889. 5  tilbake Det vakte i 1820 stor Opsigt, at den vistnok sindssyge Sadelmager- svend Jacob Gotfred Poulsen af Rygtet angaves for Søn af Fre- derik VI og Dronning Marie. Selvfølgelig var det Hele et taabe- ligt Opspind. See dansk biogr. Lexicon XIII 251 og de der cite- rede Kilder. 6  tilbake Christian Lottrup Schydtz indviedes 6te Sept. til personel Capellan hos Nykirkens Sognepræst Jonas Rein. 7  tilbake Som saamange andre Rygter fra Danmark var ogsaa dette høist uefterretteligt. Der var ingensomhelst "Revolte" skeet, men Politiet

bla bakover

bla videre