|
28de April. Visitatsen paa Hougs fuldendtes i Dag med Ministe- rialbøgernes Eftersyn. Tre produceredes, men med sønder- knuust Aand bekjendte Meyer, at hans egen laae paa Stam- næs, men lovede at bringe den personligen, førend jeg tiltræder min Visitatsreise til Søndhordlehn og Hardanger. Om den nu virkelig ligger paa Stamnæs, eller ikke er saa færdig, at den kan forevises Bispen, lader jeg staae derhen. -- Da jeg havde skrevet min Bedømmelse i Bøgerne, begav vi os paa Veien til Capellangaarden, hvor ved Middags- bordet forefaldt et overraskende Optrin. Der er længe talt om, at Meyer har friet til en af sine Svigerinder, som er her i Huset, en Pige paa lidt over 30 Aar, men man troede ikke, hun vilde have ham. Under Maaltidet istemte Friis det sidste Vers af Frankenaus, "Hver Glædens Ven", hvor- paa jeg svarede: "Vi ere her næsten allesammen gifte Mænd; det skulde egentlig være forlovede Folk, der takkede for Skaalen (  "Venskabs og Kjærligheds Kjæde!"); er hernogen saadan her?" -- "Ja jeg veed ikke ", sagde Friis og vendte sig til sin Sognepræst, "om jeg tør adressere den til dig? Er du forlovet?" -- Han bekjendte ikke og nægtede ikke. Enden paa det blev, at man efter nogen Ventilation iskjænkte et fuldere Glas og drak Hr. Meyers og Jfr. Leg- angers Skaal. Han takkede og hun taug. -- Der er al- mindelig Forundring over denne uventede og uforberedte Catastrophe. Klog er imidlertid Beslutningen paa begge | |
| s.353 | Sider: han behøver Formynderskab; hun faaer god For- sørgelse og en vist i Grunden meget god og tractabel Mand. Gud give dem Lykke! 29de April. Ved min Ankomst til Hammers Præstegaard, fandt jeg Breve og Aviser. Wingaard klager over, at en gammel, sagtmodig, uskyldig og retskaffen Skoleholder udskjeldes af den Ungdom, for hvilken han læser, og at især en Dreng havde sat sig op paa et Bord og givet meget ondt fra sig, en Bagatel som ikke synes værd at foredrages en Biskop, men som Wingaard finder at fortjene Storthingets Opmærk- somhed. -- I Rigstidenden gjør Sebbelow vidtløftige Con- traberegninger mod Vogt, men kalder ham ellers en agtvær- dig og voxen Mand. 30te April. Folkemængden var vel saa stor som paa Hougs og Veiret end skjønnere. Der var Trængsel nu som da ved Indgangen til Kirken, men der gjordes mindre Qvalm forat holde Orden, og derved blev denne, som ei er usædvanligt, virkelig større. (Et Udtryk af Meyer medens vi trængte os frem i Hougs Kirke maa jeg anføre: "Drag Jeres Skoe af", sagde han, "thi det er et helligt Sted I staae paa". Havde man bogstaveligen fulgt hans Formaning, var Con- fusionen vist ikke bleven mindre). -- Der herskede, saavidt jeg kunde mærke, i den hele Forsamling en skjøn, høitidelig Andagt. Jeg maa overalt sige, de famøse Striler ere hidtil forekomne mig meget elskværdige, og især er nok Ham- mers Præstegjæld riigt, som paa vakre og velskabte, saaledes ogsaa paa sædelige og religiøse Mennesker. Jeg lod Friis messe for at lette gamle Bergendahl hans Byrde. Under Mesningen stod hver Mand med sin Psalmebog i Haanden |
| s.354 | og fulgte Sangen med stille Opmærksomhed, men ikke en Stemme lod sig høre i den hele Kirke undtagen Præstens. Derimod lød Psalmerne eenstemmigen, og ingen Mislyd saarede mit Øre. Jeg lod synge den uforlignelig skjønne: "Min Sjæl og Aand opmuntre dig!" der har skjænket min Sjel saamange salige Øieblikke. Jeg oversaa Guds vise og kjærlige Førelse med mig, og takkede ham med inderlig rørt Hjerte, at han har ledet mig til dette Maal, og givet mig Sands for alt det Høie og Skjønne i min Stilling. Og naar jeg saa betragtede disse utallige Mennesker, hvoraf de fleste syntes at tænke og føle noget ved den hellige Hand- ling, der foretoges; naar jeg sammenlignede dem med de pyntelige, cultiverede, men kolde og haardhjertede Aggers- huser, da takkede jeg Gud fortrinligen fordi jeg kom til Bergens Stift, hvor der vel er flere Levninger af ægte chri- stelig Troe end noget andetsteds i Landet; og det var mig klart, at jeg aldrig med den Sjelefryd kunde staae for Smaa- lehnenes, Totens, Hedemarkens og Gulbrandsdalens raffine- rede Menigheder, aldrig tale til dem med den Inderlighed, aldrig nære det Haab, at man ei vilde nøies med at be- undre min Veltalenhed, men virkelig lægge mine Ord paa Hjerte. Bergendahl holdt en kort men ingenlunde slet Præ- diken. "Det Trøstende i Læren om Jesu Himmelfart", var hans Thema. Agent Sødring har skrevet til sine Venner, at Com- mitteen, der reviderer Statsraadets Protokoller, har fore- slaaet Odelsthinget at indstevne Grev Wedel for Rigsretten, især for det provisoriske Forbud mod Brændeviinsbrænden i Kjøbstæder, men andre Synder komme vel og for Lyset. 1ste Mai. Jeg havde en slem, søvnløs Nat. Mine Been blive tykke og smertefulde ved det Liv, jeg fører. Hvad der for- |
| s.355 | øger min Vaande, er de varme Duundyner, man giver mig, og paa Hosanger bliver det vist ikke bedre, da Præstekonen er fra Nordlandene, hvor man har Edderduun fra første Haand. Efter min Overbevisning maatte jeg i min Indskrift i Ministerialbogen give baade Præsten og Menigheden et godt Skudsmaal. Streng Retfærdigheds Fordringer opfylder han vel ikke, og en Bech vilde vist med pavelig Myndighed givet baade her og paa Hougs mere end eet alvorligt monitum, men Humanitetens Krav bør man ogsaa lyde, naar man ei derved skader Sandhedens og Dydens Sag, og min Sam- vittighed frikjender mig aldeles for den Beskyldning, at sye Puder under Præsternes Arme. 2den Mai. Jeg er nu paa Hosanger. Modtagelse og Beværtning var som sædvanlig. Den faste Orden er fulgt paa alle Steder, og var her 10 Sognekirker paa denne Øe, blev den ufor- andret: Præsten reiser hjem Dagen iforveien til sin Kone, og fortæller hvor mange Retter Mad de havde den Dag og hvormange den Dag, naar man drak Viin og Brændeviin, Caffe og Chocolade. Ingen vil være mindre end hans Naboe -- saa Gud være lovet, at jeg seer Ende paa det, men jeg indseer ogsaa Nødvendigheden at betrygge mig for saa- dant Liv paa den længre Tour, og om jeg end ikke efter Bechs Exempel i den officielle Skrivelse fortæller de Herrer Brødres Hustruer, hvad jeg vil spise og drikke, saa maa jeg dog i Fortrolighed sige dem min Mening, som er, at jeg paa selve Visitatsdagen lader dem have fuldkommen frie Hænder, om de saa vil give mig 10 Retter Mad og 4 Sorter Viin, men paa de andre Dage aldrig over 2 Retter om Middagen, en om Aftenen og aldrig Viin. Derved haaber jeg at conservere min Helbred, som naar jeg 8 Uger |
| s.356 | skulde leve som i disse 8 Dage, vilde være uden Redning caput. 3die Mai. Inden jeg gik i Kirke kom Friis med en ydmyg Bøn fra Arentz, som denne ei selv turde frembringe: at jeg vilde fritage ham for Katechisation, da han er en sygelig Stakkel, der afficeres af alt, og frygtede for at faae ondt i den Qvalm. Ham skede efter hans Ønske, og maa jeg da give ham det Vidnesbyrd, at han paa Prædikestolen i visse Maa- der gjorde mig bekjendt med sine Katechiseregaver, da han midt i Prædikenen anbragte ret underlige Spørgsmaale, f. Ex.: "Ved sin Bortgang lovede Jesus sine Disciple -- hvad lovede han dem? -- at han vilde sende dem Trø- steren, den Helligaand". Af saadanne Spørgsmaale gjordes adskillige, men ellers var Prædikenen, uden iøvrigt at ud- mærke sig enten ved Materie eller Indklædning, bedre end jeg havde ventet, og hans Talegaver ere endog ualmindelig gode. Jeg talede over Joh. 14, 26 og katechiserede usæd- vanlig længe, deels for at vi ei altfor længe skulde gaae her i Præstegaarden og ennuiere os inden Middagsmaal- tidet, deels fordi jeg i den brede rummelige Kirke kunde trænge videre frem end de forrige Gange, deels og fornem- melig fordi intet Præstegjælds Ungdom i den Grad har fyldestgjort mig som denne. Hvem dette maa tilskrives veed jeg ikke, men Roes fortjente og fik de. 4de Mai. Denne Dags Formiddag var mig som Embedsmand behageligere end nogen af de andre efter selve Visitatsdagen. Jeg fandt ingen Skoleholder, om hvem jeg kunde danne mig store Forestillinger; derimod talte jeg med flere Almuesmænd end i noget af de foregaaende Præstegjælde, og jeg har det |
| s.357 | Haab at alt, hvorover der klagedes, vil uden Vanskelighed vorde afhjulpet: at Skoleholdernes Løn vil blive forbedret, Districterne mere hensigtsmæssig ordnede, og Skoletiden be- stemt til almindelig Tilfredshed, skjøndt den svage forknyttede Arentz ei alene i Samtale med mig, men endog under Ven- tilationerne i Bøndernes Nærværelse mistvivlede derom af Mangel paa Selvstændighed, som i hans Sprog betyder Enighed. Det eneste, der endnu kunde indgyde mig Tvivl, er, at en klog Hjerne og en kraftig Haand mangler ved Udførelsen, thi om endog Stiftsprovst Fleischer lægger sin Forstand og sit Mod til Præstens, er jeg bange for, at det endda ikke forslaaer, da der kan siges om dem begge: "En bister Karl, en Tyv kan skræmme dig". Jeg vil imidlertid haabe det bedste. -- Kan Osterøen under de Præster blive hvad den er, hvad kunde da ikke ventes under ret duelige Lærere! 5te Mai. Aabel skriver at 4000 Bønder fra Hedemarkens Amt og andre, hvoriblandt Buskeruds have fordret Sebbelows Plan antagen. Paa Hedemarken have de tvunget Soren- skriverne til at skrive deres Ansøgning, og truet at komme selv, hvis den ei bønhøres. -- Munchs Indtrædelsespræ- diken1 vandt overordentlig Bifald. 6te Mai. Fra Stenersen fik jeg 10 Subscriptionsplaner paa hans Reformationshistorie. Han taler i Brevet vidtløftig om sine Grunde til dens Udgivelse og sin egen Dom over den, med en ukunstlet Beskedenhed, som ikke er Grundtvigsk. Om Storthinget veed han ikke meget, men klager over For- |
| s.358 | retningernes Langsomhed. At Oplændingerne have truet med personligt Besøg, hvis Sebbelows Plan ikke antages, skal være vist, ligesom ogsaa at Regjeringen har føiet Anstalter mod uroligt Opløb. Consul Isachsen, Repræsentant for Lister Amt, Biskop Hansens Svigersøn og berygtet for sin Upatriotisme i 1814, skal have foreslaaet, at Daab og Ægtevielse skulle ophæves. 7de Mai. Storthings-Efterretningerne ere endnu ikke avancerede længre end til 2den April. Isachsen er uudtømmelig paa Projecter. Stiftsamtmænds-, Amtmænds-, Generalauditeurs-, Landinspecteursembeder, alle skulle nedlægges. Det samme vil ogsaa Lieutenant Hoel, eller rettere sagt hans Busen- freund Abel, med Bispeembederne; Stiftsprovsterne skulle have 1, høist 200 Species for at bestyre dem. -- I Natio- nalbladet gjør Udgiveren en lang Forklaring over den tid- ligere omtalte anstødelige Fabel, fortæller at den er skrevet 1814 og strax efter leveret til Bladet, og nu uden hans Vidende og i hans Fraværelse trykt. Troe det hvem som vil! 10de Mai. Consul Isachsen udmærker sig ret, og udgjør med Præsten Abel og Lieutenant Hoel en værdig Trias. Man bliver fremdeles ved at foreslaae Embeders Afskaffelse, ved hvilken Anledning Christie, under et saadant Projects Ven- tilation, skal have sagt med sin sædvanlige Fiinhed: "Det bliver vel bedst, at opsætte den videre Debat, indtil en af Dagene et Forslag indkommer om alle Embeders Af- skaffelse". Den Deputation, som afgaaer til Stockholm til Kroningen, bestaaer af 12 Medlemmer; Rosenkrantz er Formand. Abel vil nu at Præsterne skulle være Hestedoc- tore. Han vil nemlig have et Institut for Veterinairviden- |
| s.359 | skaben oprettet i Christiania, og at ingen maa blive Lands- byepræst uden at have freqventeret Forelæsningerne der. -- Kingservigerne have dog indsendt deres Littanie. Det er henviist til Regjeringen og af denne afviist. 12te Mai. Den projecterede Skoleforandring skal være antagen i Odelsthinget, hvor blandt nogle og 50 ialt 8 Medlemmer have gaaet i Latinskole og taget Examen artium. I Lag- thinget menes Sverdrup ogsaa at drive den igjennem, men man troer ikke at Kongen sanctionerer den. 13de Mai. Erichsen inviterede mig i Stadshauptmandens Navn til i Morgen Formiddag at bivaane Borgerskabets Maneuv- res paa Engen. Man beviser Bispen megen Ære her, jeg kan ikke sige andet. 14de Mai. Det var en jammerlig Fornøielse at see Borgerskabet exercere. Hvorledes de gjorde sine Sager, er jeg for ringe til at bedømme; der forekom mig oftere at være temmelig Confusion, men Generalen og Reichborn sagde, at det var meget svære Maneuvres, og at den Tid de havde havt til at øve sig i var for kort. Stadshauptmanden var selv Tilskuer. Bataillonscommandeur Rullfs commanderede til Hest med dragen Sabel. Hesten var noget vælig, saa han havde ondt ved at styre den, og havde et Par Gange nær redet paa os høie Herrer, men ellers teede han sig ret mandhaftig. 15de Mai. Det nyttige Selskab havde i Dag en Generalforsam- ling, der, Embedsmændene og Lovcommissionens Medlemmer |
| s.360 | iberegnede, bestod af 12, siger og skriver tolv Mennesker. De der, uden ex officio at være forpligtede dertil, fandt det Umagen værd at tage de nye Love i Overveielse, vare: Amtmand Falsen, Lieutenant Foss, Conrector Winding, Cas- serer Mørch og Consul Krohn. Falsen, med hvem jeg mær- ker, at jeg endnu staaer paa den venskabeligste Fod, talte meget og røbede Interesse for Sagen. Med endeel For- andringer vedtoges Lovene efter temmelig nøie og skarp Prø- velse af de 7 Mennesker, som ikke selv havde forfattet dem. Hvad der skal gjøres for Almueoplysning, eller som Ud- trykket forandredes, almeen Oplysning, veed i dette Øieblik Ingen. Med Industrie, Tarvelighed og det meget andet, Selskabet skal tage sig af, er man heller ikke i det Rene, og som gammelt Medlem af Selskabet for Norges Vel, Sel- skabet for Christiania Byes Vel og Selskabet for Aggers Sogns Vel synes mig, jeg klarligen forudseer dette gjenfødte Selskabs Skjæbne. Desværre, ogsaa her kan Babylonicus von Windheims Ord anvendes: "den gemene Aand er ikke tilhuse". Fra Nordcap indtil Glommens Bred tænker man paa sig selv, virker for sig selv og er hjertelig glad, naar Almeenvel paa den Maade kan fremmes; man forsømmer derhos ikke flittigen at drikke Norges Skaal! om det maaskee kunde hjælpe paa Sagen, men dermed lader man det og beroe. I Christiania driver man dog Patriotismen noget videre; der klapper man og raaber Hurra -- ikke engang det gjør man her! -- Fra Storthinget fortaltes, at Schultz er en af den nye Skolelovs kraftigste Understøttere, og at han blandt andet har sagt, at "den gamle Indretning havde dannet langt flere Lærde end den nye". Det er vel tidligt at anstille saadan Sammenligning, da det kun er 20 Aar siden den sidste kom i Brug. I den Tid er dog i Danmark fremtraadt ikke faa, ogsaa fra Eruditionens Side udmærkede unge Mænd. Christie var i sit sidste Brev vred over, at |
| s.361 | en Bergværksanordning, som Lovcommissionen i sit Ansigts Sved havde udarbeidet, efter et Par trondhjemske Kjøbmænds Forslag, ventelig med Hensyn paa Røraas, er henlagt til næste Storthing. 17de Mai. Storthings-Efterretningerne indeholde fremdeles lutter Ansøgninger og Forslag, deriblandt det famøse af Isachsen, at man for at lette formuende Fremmedes Nedsættelse i Landet, skal erkjende fuldkommen Frihed i Religionssager, erklære Ægteskab for en civil Contract, og overlade til Enhver, om han derved vil bruge geistlige Ceremonier; indføre Børns Fødsel og Dødsfald i dertil indret- tede Protokoller uden at bestemme nogen Kirkedi- sciplin og Ceremonie!!! -- altsaa ophæve Daabens Sacrament, uagtet efter Grundloven den evangelisk luther- ske Religion er den herskende i Landet. 18de Mai. Sagen viste mig sin Stambog, hvori flere bekjendte Mænd have skrevet. Biskop Brun gjør uendeligt Væsen af Sagens Digter-Genie, og spaaer ham et af de øverste Sæder paa Parnas. Saaledes er ogsaa for hans Skyld en be- rømt Mand bleven en Løgnens Prophet! og nu sidde vi to fattige Fugle paa et Par Naboegrene og tie bomstille. Give vi end (han især) nu og da et Qvæk fra os -- i Laurbær- lunden komme vi dog aldrig til at bygge. 19de Mai. Præsten Meyer er og bliver en underlig Patron. Iste- detfor Hougs Ministerialbog bragte han mig i Dag Schmids psychologiske Magazin. Hvad jeg skulde med denne Bog, fandt han ikke for godt at sige. Maaskee har han i Distrac- |
| s.362 | tion taget feil af den og Ministerialbogen. Jeg lod den ligge i Vinduet, om han maaskee derved kunde foranlediges til at give nærmere Oplysning, men nei! Da Samtalen ved Bordet faldt paa Kongesorgen, sagde han: "Carl Johan bliver aldrig Konge i Norge". (!!!) Efter en liden Pause føiede han til: "Det kan hændes, at vort Land endnu staaer til at redde". Gud veed hvad han mente. 20de Mai. Liebenbergs Brev begynder med en morsom Fortælling om det Guldbergske Stykkes Udpibning, den formeligste og høitideligste actus af den Slags, som vel nogensinde er fore- gaaet paa det kjøbenhavnske Theater. Han havde netop fuldendt denne Fortælling, da han fik mit Brev, hvis poli- tiske Yttringer, især Lovtalerne over Carl Johan saarede hans Hjerte. Jeg troede ham stærk nok til at høre Sand- hed og forlade en vrang Mening, naar en umistænkt og umistænkelig Ven fremstillede den som saadan. Jeg dømte fra mig selv og forestillede mig ikke, at det kunde krænke ham at høre Vennens Følelser, om de just ei harmonerede med hans egne. Jeg kan glemme og tilgive enhver Fornær- melse, og tænkte at han kunde gjøre ligesaa. Men siden han nu er dannet af dette blødere Leer, saa bevare mig Gud fra at forbitre hans vel ikke saa saare mange glade Øieblikke, og at bedrøve den Ven, der var mig troe i 26 Aar, og bliver det vist til Døden. Hverken Konger eller Keisere skulle oftere blive nævnte i mine Breve til Lieben- berg. Om Baggesen skriver han, at han i denne Tid gjør sig udødelig ved at udvide det chinesiske Gaadespil, Kjøben- havnernes Yndlingsforlystelse. Til de syv geometriske Fi- gurer, hvoraf det hidtil har bestaaet, har han nu lagt syv |
| s.363 | andre, og er henrykt i den tredie Himmel over sit vidunder- lige Genie. 23de Mai. Min lange Betænkning om Lærebøger afsendte jeg i Dag. Jeg begyndte med at recensere de fem, som bruges til Confirmationsunderviisning: Forklaringen med dens Udtog og Balle efter Autorisation, Campe og Abel uden Tilladelse. Jeg viste, at de alle have deres gode og deres svage Sider, og at saaledes en eller to nye vel kunde be- høves. I Forbigaaende omtalte jeg de Forsøg af Berg, Jersin og Grøgaard, jeg gjennemlæste og bedømte som Med- lem af den historisk-philosophiske Classe, og forsikrede, at hvilken af disse der valgtes istedet for de gamle, vilde kun lidet vindes ved Byttet. Derfra gik jeg over til Hoved- spørgsmaalene: 1. Er foruden Katechismen een Lærebog tilstrækkelig, eller behøves to? -- Det sidste var min Mening; for de Enfoldige nemlig en meget simpel Udvikling af de fem Parter i Luthers Katechismus; den anden for provectiores, men uden Forskjel paa høi eller rigne Stand. 2. Skulde en ny forfattes eller en af de gamle om- arbeides? -- Dette ansaa jeg for en uvæsentlig Sag, der fik beroe paa Omstændighederne. 3. Hvad kan og bør gjøres fra Regjeringens Side ved den Sag? -- Abel og Campe kunne forbydes snarest muligt. Til at udarbeide en ny Lærebog skulde udgaae en almindelig Indbydelse, og til at bedømme det Indkomne nedsættes en Committee i Christiania, bestaaende af Bispen, de theologiske Professorer, en Præst og to andre oplyste og religiøse Mænd, der skulde gjøre Indstilling til Regjeringen om den nye Bogs Autorisation. At omsende den til Biskop- pernes eller Andres Betænkning fraraadte jeg, "da jeg som |
| s.364 | fordums Medlem af en lignende Committee (den for Almue- skolevæsenet) maatte ansee disse Anmærkninger for lidet nyt- tige, da Committeen, sig selv fuldkommen Indsigter bevidst, vel ikke synderligen vilde reflectere derpaa". 4. Bør visse Grundsætninger fastsættes for Udarbei- delsen? -- Jeg troer det ikke. Det eneste, der maatte fore- skrives var, at Bogen ei skulde være større end Udtoget af Forklaringen. Hvorvidt den iøvrigt besad de til en saadan Bog væsentlig hørende Egenskaber, maatte Committeen be- dømme. End ikke om den skulde være med eller uden Spørgs- maal, burde foreskrives, da begge Dele have Fortrin og Mangler; kun maatte ved Censuren iagttages, at, ceteris paribus, Bogen uden Spørgsmaal maatte foretrækkes den, hvori saadanne fandtes. Fra Provst Kahrs i Strandebarm fik jeg et Brev, som jeg, for ufortøvet at kunne tilintetgjøre det, besvarede strax. Den vistnok meget værdige gamle Mand er bleven saa bedrøvet over den maaskee lidt inhumane Fremgangs- maade, jeg efter N. Hertzbergs Raad brugte, for at aftvinge ham de manglende Expeditioner, at det ret inderligen smer- tede mig at læse hans altfor ydmyge Undskyldninger, hvilke jeg besvarede med venligste Blidhed og derpaa kastede i Kakkelovnen, for ei at ville give mig Anseende af at nyde min Triumph over en Mand, som i denne Henseende staaer tilbage for mig, men som maaskee i andre er meget bedre end jeg. Ogsaa det Nummer af Storthings-Efterretningerne, som kom i Dag, er ganske opfyldt af Forslag. Isachsen vil have anden Paaskedag og Pintsedag, Skjærtorsdag, Lang- fredag, Christi Himmelfartsdag og Bededag henlagte mel- lem Juul og Nytaar. Hans næste Paastand, at Sup- plicanter bør læse, hvad der erklæres paa deres Ansøg- ninger, og at Grunde bør gives, hvorfor en Ansøgning |
| s.365 | afslaaes, er ei ubillig; at han vil have Resolutioner sendte directe til Supplicanterne kommer vel deraf, at Stiftamt- mænd og Biskopper og Amtmænd og alle Overøvrigheder efter hans Formening bør afskaffes. En Committee (hvor han ventelig selv vil præsidere) skal erklære, om ei de hidtil brugte Lærebøger i Religionen, in specie Katechismen, bør afskaffes og andre indføres, der ei have Hensyn til nogen bestemt Dogmatik eller kirkelig Troe. Frem- deles vil han have en Lov, hvor total Forandring gjøres i Landets indre Municipal-Forfatning. Istedetfor hebraisk skulde de theologiske Candidater lære Physik, Ma- thematik og Medicin. (Den Mand bør overgives sine Fræn- der i Forvaring). -- Prof. Olavsen vil, til Trods for alt hvad man har sagt derimod, have en Nationaldragt, item Skat for Brug af udenlandske Luxusvarer, hvoriblandt Viin. Ogsaa Damerne skulle gjennem de offentlige Blade indbydes til at vælge en simpel men net National- dragt. Sligt kunde dog Ingen uden en Bogorm foreslaae, hvis Studerekammer er hans Hjem, og som især har sin Force i at gjøre latinske Vers. -- Sverdrup (Tak og Hæder være ham derfor!) har ikke gjort et eneste Forslag. Som Tillæg til Intelligentsseddelen læses Sebbelows Svar paa Vogts sidste Indlæg mod hans Finantsproject. Der er unægtelig Mening i hvad han siger, da jeg selv virkelig vakler efter dette Stykkes Læsning. Det være iøv- rigt som det vil, men den Censur, som nægtede denne meget anstændige Afhandling Plads i Rigstidenden, maa jeg høi- ligen misbillige. 24de Mai. Fire lange ikke meget morsomme Timer tilbragte jeg i det dramatiske Selskabs Huus, hvor Søndagsskolens Ex- amen holdtes i 4 Værelser. Jeg opholdt mig meest i øverste |
| s.366 | Classe, som bestod af 8 Elever. Bispinde Bruns Dattersøn Johan Fischer var Examinator i dansk Grammatik samt Historie og Geographie. Den unge Lærer var ret ferm i sin Grammatik. Eleverne vidste ogsaa særdeles vel at skjelne Subject, Prædicat og Object, de kunde nævne Taledelene paa Latin og Dansk, og ville altsaa formodentlig blive herlige Sti- lister, Fædrelandet til Gavn og Ære. Dog, min Heterodoxie i dette Stykke er altfor bekjendt, og hvad Fischer i det Fag kunde og burde gjøre, det gjorde han virkelig. En anden ung Person examinerede i Regning og Geometrie, og det hørte jeg da til med halvt Øre. Saameget hørte jeg dog, at hans Reguladetri-Examen slet ikke var efter mit Sind. Han læste Stykkerne op af en Bog; det kunde den største Dosmer gjort; og det er et stort Spørgsmaal, dersom en af Disciplene havde taget Bogen og examineret sin Lærer, hvorledes denne vilde bestaaet. Efterat Examen var forbi, holdt jeg en kort Tale og uddelte Præmierne, der bestod af ganske simple Bøger, og fik deres Værd af Anledningen, thi ellers at give voxne confirmerede Mennesker Thimes "Første Næring for den sunde Menneskeforstand", er at gjøre deres egen Forstand en ganske maadelig Compliment. De Sange, som bleve afsungne før og efter Examen, vare tagne af en Samling, Olsen nylig har udgivet, der indeholder 46 Sange. Deraf er omtrent Halvdelen af Udgiveren. Det gaaer endnu som før. Han siger undertiden meget vakre Ting, men stundom undfalder Udtrykket ham, saa at han siger Nonsens, eller idetmindste andet end man bør troe han vilde sige. Jeg anfører som Exempel et Vers af Sangen No. 8: "Huuslig Virksomhed". Hvis ledige vi da vil gaae, Og ei ved Huuslighed os fryde, I Tanken Laster vil opstaae, Og Hænderne snart Tanken lyde (?) -- |
| s.367 | Thi ak, den slemme Lediggang Er altid Dydens Svanesang. De ikke sanctionerede Love om Adelen og Laugvæsenet have atter passeret begge Thing, og ere atter i uforandret Stand indsendte til Sanction. Kongens Forslag om Quæ- kerne er henlagt. 27de Mai. Jeg glemte i Gaar at anføre, at jeg fik et Brev fra Falsen om et nyt Etourderie af den gamle Wingaard i An- ledning af den skidne Blodskamshistorie, hvorved jeg fandt mig beføiet til, for at skaane den gamle og selvkloge Olding for megen Ubehagelighed, at udbede mig en privat Samtale med Falsen her i mit Huus, hvorved der udvirkedes, at et Alternativ forelægges W. af mig, hvor Valget ei kan være ham tvivlsomt. Falsen viste sig under denne Samtale meget imødekommende, og vi vare de bedste Venner af Verden. Jeg er og virkelig som Embedsmand hans Ven i langt høiere Grad end gamle Dahls. Avind selv kan ikke nægte, at Falsen er en duelig, for sit Kald nidkjær, utrættelig virk- som Mand. At man, sig selv disse Fortrin bevidst, under- tiden indblander sig i uvedkommende Ting, er ikke usædvan- ligt, især naar man troer at spore Lunkenhed hos dem, saadant tilkommer. Der er ingen Tvivl om at vi, jo mere vi arbeide sammen, ville faae større Agtelse for hinanden, uden Hensyn paa at vi have forskjellige Meninger og Grund- sætninger i forskjellige Ting. Aldeles det modsatte er Til- fældet med Justitsraad Dahl. Da først vil jeg begynde ret af Hjertet at agte og elske ham, naar vi ophøre at være Medarbeidere. 29de Mai. Min lange Reise er nu da begyndt, hvortil Gud give Held og Velsignelse! Jeg sidder nu paa mit smukke lyse |
| s.368 | Værelse i Sunds Præstegaard med Udsigt til Korsfjorden og en Mængde større og mindre Øer. Fjernt seer jeg Tys- næs, hvorhen jeg paa Mandag stævner, og endnu fjernere i Horizonten Hardangers Fjelde ganske bedækkede med Snee. 30te Mai. Den Samling, jeg holder før eller efter Kirkevisitatsen af Skoleholdere og Medhjælpere, var her i Formiddag. Den havde, hvad de første angik, lidet glædeligt. Møgster Sogn har ingen Skoleholder, Østevold en interimistisk, som ei synes at stikke dybt, Hovedsognet to, men begge ønske sig entledigede. Endog om Lønnen forhøies, er man her util- bøielig til at være Skoleholder, da man kan fortjene langt mere ved Fiskerie. Saaledes seer det ud til, at Præstegjæl- dets hele Skolevæsen om kort Tid vil gaae istaae. Vistnok siger Præsten, at Ungdommen er endda taalelig oplyst, og at de fleste Forældre selv oplære deres Børn, men naar ikke alle gjøre det, er Mangelen saare væsentlig. Ogsaa med Politie- og Kirkedisciplin staaer her maadeligt til i disse Egne. Af Storthings-Efterretninger fik jeg hele 2 Ark -- desværre! thi deraf saae jeg klarligen, hvorledes man bort- sløser den kostbare Tid og Statens faa Penge. Endnu hen- viser man til Committeerne, og fatter næsten ikke en eneste reel Beslutning. Det synes værre og ikke bedre end sidst. Nu og da fremdrager man et af Isachsens, Scheitlies og Olaffens gale Projecter, og forkaster dem eenstemmigen, men jeg er vis paa, at der væves ganske artigt, inden det kom- mer dertil. 31te Mai. Det er forunderligt at see den frappante Forskjel paa Provincialdragterne i de nærmeste Naboesogne. Osterøens |
| s.369 | og Sunds Bønder af Mand- og Quindekjønnet i 3 -- 4 Miles Afstand fra hverandre skulde man troe hørte til for- skjellige Amter, ja Stifter. Disse saakaldte Havstriler have ret en styg Dragt. Alle have blaa Trøier, og til høieste Stads hører 3 -- 4 Par Buxer, de yderste vide som Hollæn- derbuxer. Ogsaa Fruentimmerne ere blaa; jeg troer ikke jeg faae andre Farver. Her er den Skik, at en Kirkegangskone faaer det halve Sogn med sig at ofre, og derefter giver alle sine mangfoldige Ledsagerinder et Kys. -- I det attende Aarhundredes sidste Decenniers Maneer er Lund en ualmin- delig heldig Prædikant. Han talte om, hvor skadeligt det er at lade Sandseligheden faae Herredømme over sig. Samme Æmne lagde han til Grund for Katechisationen, der ogsaa havde umiskjendelig Fortjeneste. Jeg talte over Matth. 11, 28 -- 30, og viste at Vankundighedens og Lasternes Aag er det værste, der kan paalægges os, og at det just er derfor, vi ved Jesum allersikrest kunne vente Befrielse. Jeg fandt Ungdommen langt over min Forventning, hvilket jeg ogsaa erklærede i min Slutningstale, men lagde til, hvor meget mere oplyst den ventelig ved et forbedret Skolevæsen vilde blive, og hvor skammeligt det var, at der i en saadan Me- nighed ikke fandtes fire Mennesker, der følte den Interesse for Sagen, at de vilde være en saadan Ungdoms Lærere. I Trondhjems Stift skal ikke mindre end 5 Præster være in culpa for Drikfældighed og andre Irregulariteter. 1 tilbake Som Pavels's Eftermand i Slotskirken. |