9de November.    Rigstidenden melder nogle Hofavancements av 1ste Juli, hvorom længe er talt i Publicum: Grevinde Wedel er bleven Hovmesterinde hos Dronningen; Fruerne Sommerhjelm, Kalten- born, Mansbach (den yngre) og Thulstrup Statsfruer, Baron Wedel og Major Mansbach Cabinetskammerherrer hos Kongen, Major Ferdinand Kaltenborn og en Capt. Rustad af Jæger- corpset Kammerherrer hos Dronningen.    Til min Græmmelse har jeg i Dag lært en splinterny norsk Digter at kjende. Det er min gode Ven og Frænde, Aabel, som leverede mig til Gjennemsyn og Bedømmelse et Hæderskvad over Biskop Brun. Det er min Pligt oprigtigen, skjøndt med venlig Skaansel, at sige ham min Mening derom, og at han ikke bliver vred, derom forvisser mig hans God- s.602   modighed og Hengivenhed for mig og mine. Bedrøvet bliver han maaskee, da han syntes ei at sætte ringe Priis paa sit Hjernefoster, men jeg haaber, at naar han faaer Forstands oplyste Øine, vil den Bedrøvelse forvandles til Glæde. Digtet har virkelig saare lidet Værd, og det vilde gjøre mig ondt, om han trods min kjærlige Advarsel lader det trykke. 10de November.    I Regnveir kjørte jeg til Aggers Kirke og prædikede der for meget faae Mennesker, blandt hvilke dog var Justitsraad Ofterhaus, en overmaade flittig Kirkegænger, hvis Agtelse for Re- ligionen og den offentlige Gudsdyrkelse jeg høiligen maa rose. Det var at ønske, Mennesker, der i Klogskab og ton og deslige Egenskaber, som Verden sætter Priis paa, føle sig høit op- høiede over ham, heri vilde følge hans Exempel. Jeg præ- dikede over Løfter til Gud, hvad hermed fornuftigviis kan forstaaes, og hvilke Egenskaber disse Løfter bør have og ikke have. -- Ligefra Kirken maatte jeg, uden at have faaet rin- geste Hjertestyrkning, begive mig til Cathedralskolen i Revi- sionsmøde. Der taltes først længe om Catechismer, de for- skjellige Udgaver, som haves deraf, og hvilken man i Bibel- selskabets Aftryk burde følge. Hersleb viste heri en ængstelig Tvivlraadighed, som jeg slet ikke kunde bifalde. Med Føie syntes mig Stenersen at anmærke, at da der i Henseende til Lærdommens Reenhed imellem dem alle findes den nøieste Overeensstemmelse, var det en temmelig ligegyldig Sag, hvil- ket Udtryk der brugtes, om der stod "Oxe og Asen" eller "Creature," "flye" eller "tilvende os." -- Hersleb var ikke fornøiet dermed; han vilde vide, hvilken Udgave var autori- seret som symbolsk Bog, og da Ingen herom kunde give Oplysning, besluttedes at samle, allevegne fra, alle de danske, gamle og nye Catechismer, man kunde overkomme, og at op- sætte Trykningen, indtil denne Sag, hvilken Hersleb gjorde s.603   saa vigtig, som om Religionen stod og faldt med den, er bragt i Rigtighed. -- Med Revisionen gik det endnu langsomt, og til Kl. 3 fik vi kun tilendebragt 2 Capitler. Ogsaa her fore- kommer mig Stenersen mere liberal i sin Anskuelse end Hers- leb. Stenersen hælder nok mere til Mysticisme, Hersleb er streng Dogmatiker og Systemforfægter. Begge mene vist Gud og Mennesker det overmaade vel; men sættes dem ingen mo- deratere Theolog ved Siden, tør jeg neppe glædes ved de Ud- sigter, der aabne sig for mit Fædreland. -- Gid vi havde Mynster! Over Lærdommens Reenhed vilde han sikkerligen vaage, men ogsaa Christendommens blide, lyse, tolerante Aand vilde han med sin milde henrivende Svada indgyde vor Ungdom. -- Med Bispen og Sigvardt, som har døbt Olia Gulbrandsdatters Barn, afgjordes det, især med Hensyn paa Barnefaderen, hvilken Capt. Brochmann har anbefalet mig som en iøvrigt meget skikkelig Mand, at ingen Angivelse skeer, men Sagen ignoreres fra alle Sider. Sigvardt confirmerer hende i Tugthuset inden sin Afreise. 11te November.    Jeg leverede Aabel en detailleret Critik over hans Poem. Jeg erkjender, at om saadant var vederfaret mig, vilde det ko- stet mig en søvnløs Nat, men dette kunde ikke bevæge mig til at afvige fra Sandheden, eller at styrke det elskværdige unge Menneske i en skadelig Vildfarelse. 12te November.    Fattigcommissionen paa Grønland holdtes i Formiddags af mig og Inspecteuren. Jeg kan ikke sige, at det nye Fat- tighuus synderligen har formindsket Pengeudtællingen; Lerets District er især Fattigcassen heel kostbart. Der hersker overalt stor Pengemangel ved dette Armvæsen -- hvorfor kan jeg ikke optage dette Ord efter Classikeren Ove Guldberg? Skolecassens s.604   Tilstand er ikke mere blomstrende. Imidlertid maa jeg frem- deles beundre John Hansens Nidkjærhed og agte hans ogsaa i andre Henseender hæderlige Character. Den anden, Thor- kildsen, troer jeg og er en brav Mand. Ogsaa glædtes jeg ved den almindelige Tilfredshed hos alle de mødende Fattige; jeg saa ikke en Mine og hørte ikke et Ord, som røbede Misnøie. De især, som have faaet frit Huus, føle sig meget lykkelige.    Expeditionssecretair Vogt havde sagt Hersleb, at man ingen Udvei seer til vort Finantsvæsens Opkomst, da man ei vil stifte frivillig Bank, og den tvungne neppe kan komme istand. Ogsaa i Forhold til den danske forværres vor Cours. -- Høst har i Dagsposten begyndt en Gjendrivelse af det Wergelandske Skrift om Danmarks Forbrydelser; den skal være grundig og anstændig. 13de November.    Halvor Hoel vedbliver med sine Impertinencer, og har saaledes i Dagens Intelligentsseddel givet ondt af sig over Skatteligningen, samt ei utydeligen givet at forstaae, at vi skulde faaet en ganske anden Penge- og Skattelov, hvis man havde ladet ham blive paa Storthinget. -- I Rigstidenden læses den mærkværdige Nyhed, at 22000 Personer paa en Dag (30te September) have kysset den nye spanske Dron- nings Haand. Hvert Haandkys regnet til 2 Secunder (og det er virkelig en kort Tid) vilde denne Ceremonie medtaget 12 Timer. Det maa nødvendigviis være en Trykfeil, hvilken imidlertid Udgiverne saavel af Almänna Journalen som Rigsti- denden bona fide have gjentaget uden at sætte saa meget som et Udraabstegn ved. -- Over Biskop Balle er holdt en Mindetale Søndagen efter hans Begravelse fra alle Kjøbenhavs Prædi- kestole. (Man har private Efterretninger, at Begravelsen har kostet 4000 danske Rigsbankdaler, hvilke Kongen har betalt. Liebenberg og Clausen, hiin som Hofpræst, denne som Stifts- s.605   provst, kivedes om, hvo af dem der skulde holde Ligtalen. For at skille Trætten, anmodede Svigersønnen, Etatsraad Ol- sen, Grundtvig, som er af Balles Familie. Dronningen har til- staaet, hver af de ugifte Døttre en aarlig Pension af 400 Rbd.) Saavel i Rigstidenden som Nationalbladet doleres frem- deles over Ligningen paa Moss. Ogsaa i Sagen pro et contra Christian Frederik væves endnu. Hans Ven (efter Rygtet Pavels Hjelm) har fyldt adskillige Sider med Intet i den Anledning.    Commissionen for Indkomstskatten skrev mig i Morges til og gjorde mig opmærksom paa en Feil i min Angivelse, at jeg nemlig (imod Forordningen) havde regnet min Arv ogsaa til rede Indtægt. Derved, skjøndt jeg stod i Restance for 2 foregaaende Aar, nedsattes den Skat, jeg havde at yde fra 676 til 387 Rbd., som nu ere betalte. -- Fru Thygeson med hendes Børn ere komne hertil og blive her Vinteren over. 14de November.    Den befalede Udsigt over mit Embedes faste Indtægter giver det trøstelige Resultat, at, naar Udgiften fradrages, be- holder Slotspræsten til Aggershuus og Sognepræsten til Ag- gers i Overskud -- 32 Specier eller 300 Rd. N. B., om- trent hvad den nye Trappe til mit Huus kostede.    Almänna Journalen fortæller udførligen om den af Bell og Lancaster opfundne Underviisningsmethode, hvorved en Læ- rer paa engang kan sysselsætte, jeg veed ikke, hvormange 100 Børn. Ligesaalidet den som Pestalozzis vil ind i mit fiirkan- tede, forhærdede Hoved. At der udsættes Legetøi som Præ- mie, og at de Umoralske sættes i et Buur op paa et Tag el- ler Gallerie, anbefaler ikke Skolens Politie. s.606   15de November.    Provst Hertzberg er vred som en Tydsk over, at man ikke har svaret ham paa hans Beretning om det engelske Bibel- selskabs Gave. Han gjør en heel Hob Spørgsmaale og for- drer med Arrogance deres Besvarelse. Jeg troede Høflighed mod ham tilsidesat, og svarede strax med mere Moderation, end jeg maaskee ellers vilde gjort, og gav ham fuld Opløs- ning paa alle hans Tvivl. Men, som jeg hører, er Svaret afgaaet for 4 Uger siden, ja Hersleb har og skrevet ham til privat. Jeg erfarer ellers af dette Brev, at Biskop Bech i et engelsk Blad roses for sin great activity in setting forward the biblish institution in Norway.    Der var Assemblee hos Biskoppen. Anretning, Opvart- ning, det hele Arrangement var overmaade godt, og det kan ikke nægtes, at Bispen og Bispinden, trods nogen af Byens Store og Rige (Statholderens undtagne) vide at ordne en Fete med Smag og Elegance og tractere comme il faut. Beværtningen differerede næsten slet ikke fra hiin hos Mørners i Fredags, -- dog nægter jeg ikke, at just denne Lighed bragte mig til at tænke paa Frøen, der, for at ligne Oxen, opppustede sig saalænge til den sprak. Bispen var vred paa Borch, men hvorover skal jeg sige i Morgen. 16de November.    Paa et Spørgsmaal om de nye Sedler fandtes i Intel- ligentsseddelen et Svar, der syntes halv officielt, og hvoraf det lader, som man har isinde, da hverken den frivillige eller den tvungne Bank ventes at kunne komme istand, at nedsætte Bankfonden til det Halve: en Million Specier, som man troer at kunne tilveiebringe. Hvad herved vindes, for- staaer jeg ikke, -- godt for vore store Financiers Wedel og Vogt, om de forstaae det! -- Af Rigstidenden sees, at Em- bedseden nu endelig har faaet den Form, Storthinget under s.607   Schultz's Auspicier saa heftigen urgerede paa, at Constitutionen staaer forved Kongen, og at de vordende Embedsmænd blive frie for at sværge den kongelige Familie Lydighed. Præsten Schelven i Mandal har faaet Afsked med Pension. Han var Provst Bugges Svigersøn, og i de Dage, han giftede sig, lærte jeg at kjende ham i Vandsøe. Han var da en stærk Enkratet, der ikke drak Viin, ikke Brændeviin, ikke Caffe, ja turde ikke engang lugte til Blomster, for ei at tabe sin Lugt.    Det, hvorover Biskoppen med Føie var vred paa Borch, var et Project indsendt til Centralcommitteen om at oprette Stiftslæseselskaber, da Bibelens Uddeling nytter intet, naar den ei vedbørligen anbefales, og dette troer han, mange Re- ligionslærere ei med behørigt Eftertryk kunne. Dem vil han da have omvendte ved et saadant Bibliothek af Skrifter, "som behandler Theologiens Gjenstande paa en dybere Maade, end den, som gik omkring i Fritænkerperioden." I et slet og skjødesløst Sprog, og i en arrogant, for mangen værdig Lærer fornærmelig Tone har den unge Mand fremsat sit For- slag, som Biskoppen blot har modsagt med Hensyn paa Van- skeligheden i at faae det udført, og altsaa ladet dets Hoved- puncter uberørte. Hersleb er herved bragt til Erkjendelse om, at det er kommet baade for tidlig og for silde, og ihvor ønskelig Sagen forekommer ham, voterer han for dets Henlæggelse. Jeg tilføiede: "I den Overbeviisning, at Hr. Pastor Borchs Forslag ei kan udføres, afholder ogsaa jeg mig fra alle Anmærkninger over Forslaget selv og Maaden, hvorpaa det er fremsat." -- Med samme Circulaire fulgte et Brev fra Throndhjems Stiftscommittee, der, ligesom Sax- ild, vil, at Selskabet skal udstrække sin Virksomhed til Tugt- huse odl. Den beraader sig paa det engelske Bibelselskabs Exempel, og det er forunderligt, at fornuftige Mænd ville sammenligne vort endnu ikke organiserede Selskab i det fattige Norge med Europas ældste, der har uudtømmelige Ressourcer, s.608   og ikke indsee, at man ved at begynde altfor mange Ting paa engang, staaer Fare for intet at udrette. Selskabet for Nor- ges Vel synes herpaa at være et advarende Exempel. 17de November.    I Revisionsmødet vilde Bispen gjerne drevet igjennem en Oversættelsesforandring i det Sted om Djævlenes Henfart i Svinene, men forgjæves, og jeg kunde ikke andet end give dem Ret, der paastod, at da det her blot gjaldt at oversætte, ikke at forklare eller commentere, maatte det være Djævlene, der bragte Raserie i Svineflokken, saa at den styrtede sig i Søen, ikke de Besatte, der jog den ned ad Bakken.    I tredie Bind af Athene har jeg læst en saare god Af- handling om en Liturgieforbedring, man i Preussen tænkte paa at iværksætte. Jeg gjettede endog engang paa Mynster som Forfatter, men da jeg kom til den Ægtestandsfest, Ty- endefest, Alderdomsfest, Velgjørenhedsfest, Fædrelandsfest, han vil have indstiftet, begreb jeg nok, saadant ei kunde komme fra ham, og undredes, hvorledes den tænkende og christeligsindede Forfatter kunde anbefale saadant Theatervæsen, som der maatte finde Sted. 18de November.    Lægen Døderlein disputerede pro licentia. Blandt Fa- cultetets Medlemmer udmærkede sig ved sin Svada og sine grundige Indvendinger Prof. Sørensen, som, hvad Talen an- gaaer, menes at være Universitetets første Latiner. Han kuld- kastede, fortæller Dr. Garmann, Døderleins hele System. Grev Mørner var der fra Begyndelsen til Enden, og takkede Sver- drup, som den, under hvis Auspicier han forudsatte Amanu- ensis Hofgaard var fremtraadt som Opponent, da han fandt det skjønt, at de unge Gossar saaledes øvede sig. Ene fra den Side ynder og Sverdrup Disputeervæsenet, og holder det s.609   iøvrigt for Narrestreger, som det da vistnok ogsaa er. Bugge var Respondent og gjorde sine Sager ret vel.    Postrøveren er nu gaaet til Bekjendelse. Hans Navn er Brede Arnesen Noor; han har været Soldat, men var nu Høker i Frederikstad, forhen actioneret for Tyverie og desuden i Proces med en Mand, der (med største Føie) har kaldt ham en Slyngel. Iøvrigt er han meget uvidende, kan ikke skrive sit Navn og kjender fast hverken Gud eller Christus. Nu er han yderst feig og modløs, hyler og græder. Justitsraad Wulfsberg skal aldrig have havt en haardere Pust.    Med Forundring og Indignation har jeg i Dag erfaret, at det Ankerske Fideicommis endnu betaler sine Pensioner i den gamle Sølvværdiecours. At de skulde give 4/5 Species, som Statscassen giver, kunde vel ikke fordres, men Policen bør dog nok betragtes som et omskrevet Gjeldsbeviis, og som saadant forpligter det Bestyrerne til at lade hver Rbd. S.V. gaae over til 1/2 Spd. eller 5 Rbd. R. V. Efter Lovene kunne de maaskee ikke tvinges, men Uretfærdigheden er ikke mindre himmelraabende.    Jeg læser i disse Dage Marezolls Prædikener med hensyn til vor Tidsalders Tarv. Prædikener er det nu aldeles ikke, hvad er f. Ex. Læsesygen for et Æmne til en Religionstale? Men at det er grundige, skarpsindige, mo- ralske Afhandlinger, der iøvrigt maa bedømmes efter den Tids- alder, i og for hvilken de ere skrevne, det kan aldrig nægtes. 19de November.    Professor Hansteens Reise til Holmestrand og Oberste Auberts til Skydsjordet var frugtesløs; alle Astronomernes Forventninger skuffedes, thi Himlen var overskyet. Da Mør- ket udvældede, saa det i nogle Øieblikke frygteligt ud, men det varede overmaade kort. Saaledes gik da denne Soelfor- mørkelse, hvis Lige mit Øie aldrig seer, -- 1860 vilde jeg s.610   være 91 Aar gammel, og længe før den Tid er jeg sikkerlig gaaen til Hvile.    Wergeland har faaet Eidsvolds Kald tvertimod Statsraadets Indstilling, og vistnok til det større og bedre Publicums høieste Mishag. Der er slet intet constitutions- stridigt deri; man kan end ikke sige, at Kaldet er ham, som residerende Capellan i en Stiftsstad, for stort; men at han -- og just han, det arrogante, tvetydige Menneske, hvis lumpne Anfald mod vor forrige Regjering og nedrige Smiger for vor nærværende har vakt saa almindelig Indignation, -- at han foretrækkes Mænd som Bull, Diriks o. fl., det smerter mig i Sjelen, -- jeg vilde give meget til, at det ikke var skeet. Nye Vaaben ere derved givne vore spottende og alvorlige Malcon- tenter i Hænderne, og desværre! man maa give dem Ret. 20de November.    Med Hjertlig Glæde har jeg læst anden Deel af Myn- sters Prædikener. Der er ægte Christendomsaand, den skjønne Middelvei mellem Marezollsk Moralphilosophie og Grundtvigsk i Kjærligheds Kaabe indhyllet Dominicaneraand. Saaledes bør Christus prædikes for Menneskene, og naar de endda ikke elske ham og troe paa ham, da er det hverken hans eller Præ- dicantens Skyld. 21de November.    I Dagens Nationalblad fandt jeg to Stykker, som meget glædede mig. Det ene var en Bythingsdom, hvor en af de efter Regjeringens Ordre actionerede Forfattere aldeles frikjen- des, og Statscassen dømmes til at udrede Procesomkostnin- gerne. Det andet er en velskreven og velfortjent Revselse til Provst Frimann for hans Udtryk om dem, der besang Brun. -- Vel vidtløftigen, men ogsaa godt, har Stenersen skrevet om og til Zinzendorfianeren, hvorved han ogsaa faaer sagt nogle dyrebare Ord til dem, der endnu tale om gamle Norge, Nor- s.611   mænds Kraft o. dsl. Et gammelt Eventyr fortælles om den abderitiske Nomophylax, -- skal da vel være Pasquil paa Falbe, men som har ingensteds hjemme, da jeg aldrig har hørt ham laste som uduelig og forsømmelig Embedsmand, fordi han er Musicus. Endelig indbyder Rein, Amtmand Falsen og Lieutenant Foss til Subscription paa et Ugeblad, kaldet den norske Tilskuer. Jeg har hørt fornuftige Folk undres og indigneres over dette Fællesskab mellem Rein og den tve- tydige Falsen.    Ogsaa i min Embedsførelse begynder jeg at føle Virk- ningerne af den almindelige Pengemangel. En Fattiginspec- teur fra Grønland var her i Dag og klagede bitterligen. Der er omtrent 1000 Rbd. i Restancer, som Vedkommende ei kunne eller ville betale. Han staaer i henved 300 Rbd. i Forskud. Jeg kan ikke udrede mere, end jeg har gjort; jeg har forlangt Laan mod Vexelobligation og lovlig Rente; ingen kan, og de, der kunne (mener Inspecteuren) ville have høiere Rente 12 -- 14 pCt. Jeg maa i Fattigcommissionens Navn beqvemme mig dertil, men maatte imidlertid høre den ubehagelige Er- klæring, at hvis intet er at faae, maa han standse med Ud- betalingen til de Fattige. At dog Præsterne skulle belemres med saadant?    Hersleb bragte Tilsigelse til Møde i Centralcommitteen paa Torsdag. Dermed fulgte Brev fra Præsten Rennord i Kind med Efterretning, at i det Præstegjeld er subscriberet til Bibelselskabet 2853 Rbd. Den nu afdøde Sognepræst Finde, ellers bekjendt som en rig Gnier, gav 1000 Rbd. og Ole Svanøen, Repræsentant ved det overordentlige Storthing, 500 Rbd. Der ville de ellers have Lære- og Andagtsbøger; af Bibler have de nok og meer end nok (?). -- Saa circulerede og et Brev fra Provst Bull paa Næs, som tilbagesendte 3 -- 4 Planer. Af hans Sognefolk havde ikke en eneste villet sub- scribere. -- I Stange har Provst Leganger og tre Officerer s.612   tegnet sig hver for 1 Spd., men Provsten har i en Note med dyb Græmmelse tilføiet, at uagtet gjentagne Anmodninger, ingen af Sognets mange formuende Bønder vilde bidrage. -- I Rommedal havde man dog tegnet sig for 88 Rbd. engang for alle. 22de November.    Af Møllers theologiske Bibliothek har jeg udlæst det sidstudkomne (10de) Bind. Det indeholder blandt andet en Tale af Biskop Hjort (formodentlig ved Amtsprovsters Ind- sættelse) de acumine ingenii Jesu Christi. Her be- dømmer han nu Jesus aldeles som Menneske, uden Henblik paa hans høiere Værdighed som Guds Udsendte, end sige som Guds eenbaarne Søn. Heller ikke kan jeg sige, Hans Høiær- værdighed aflægger noget fordeelagtigt Vidnesbyrd om sit eget acumen ingenii, da han dertil henfører ganske uvedkommende Ting, og da Betragtningerne, han anstiller, overalt ere sær- deles trivielle. -- Pastor Bastholm gaaer fremdeles Kjæmpe- skridt. I en Alder af nogle og 40 Aar begyndte han sin litteraire Bane med en meget beskeden Dom om Napoleon; men snart annoncerede han sig som Treschovs og Herders Medbeiler ved at meddele Fragmenter af et stort Værk, han udarbeider om Historiens Philosophie, og nu leverer han Grundtræk til et theologisk System, hvor han troer at see dybere i Tingen end alle ældre og nyere speculative Philo- sopher. Blandt andet har han fundet, at ei alene Verdens Skabelse af Intet, men ogsaa Guds Forudvidenhed om Men- neskenes frie Handlinger er fornuftstridig. Udgiveren har med Held gjendrevet ham i et Tillæg. Hvad mig angaaer, da, om jeg end med Hensyn paa den første Punct maa ene holde mig til Aabenbaringens udtrykkelige Ord, da Fornuften ei begriber den, saa forekommer mig derimod den anden, om end Skriften ikke sagde: "Du forstaaer mine Tanker langt fra", s.613   efter Causalitetsprincipet saa evident, at jeg endog for mine tænkende Confirmander søger at gjøre den begribelig. -- Af en Udsigt over den inden- og udenlandske Litteratur i 1815 seer jeg, at Marezol endnu udgiver Prædikener med Berømmelse, og at Sveriges af mange forgudede Lehnberg selv i svenske Journaler bedømmes temmelig strengt, som den, hvis smukke Sprog og udmærkede Talegaver udgjorde hans Hovedfortrin. 23de November.    Hersleb har i Dagens Rigstidende sagt den nye Eids- voldske Sognepræst ganske kostelige Sandheder, dem vist de allerfleste Nordmænd af Følelse for Humanitet og Ære under- skrive: "Ikke en eneste Normand blandt hans Bekjendte," det troer man ham gjerne paa hans Ord, "har uden Foragt og Haan omtalt Wergelands Fremgangsmaade." (Aabel vilde vide, at Bergens Bispestol indtil videre skal blive ubesat, og at Aarsagen skulde være, at man vilde lade Wergeland være Sognepræst et Aars Tid for at kunne uden altfor megen Scandal give ham den. Det er vel blot Gisning i Studen- terkredsene, og man bør haabe, saadant aldrig skeer. Imid- lertid synes det at vidne om den almindelige Stemning, som i dette Tilfælde virkelig glæder mig. Saalidet jeg kan for- drage, at man strax raaber Ak og Vee, naar ei alle Regje- ringens Foranstaltninger gaae ret og efter Snore, saa kjært vilde det være mig, om Nationen en masse med Ærbødighed, men tillige med alvorlig Fasthed, kunde og vilde bevidne sit Misnøie med den Udmærkelse, som vises denne Person.) I samme Blad er en meget fornuftig provisorisk Anordning om de Kundskaber, herefter ville udfordres til at faae Borgerskab som Kjøbmand, Høker eller Vertshuusmand. Man bør haabe, hvis Loven overholdes, at disse Menneskers Antal herefter vorder mindre. Med Rigstidenden fulgte Bekjendtgjørelsen om de foreslagne Forandringer i Constitutionen, hvorom skal ven- s.614   tileres paa næste Storthing. Der staaer da ogsaa min Af- handling in extenso. Kongen selv har gjort tre naadige Propositioner, hvoriblandt den mærkeligste, at han vil have Ret til at sanctionere Naturalisationen. Under det extraordi- naire Storthing havde jeg intet imod Kongens veto, og fandt de Ophævelser, Abel og flere gjorde derom, utidige; men siden den Paastand engang ikke er opgivet, og Stor- thinget, langtfra at misbruge Naturalisationsretten, har brugt den med største Varsomhed, saa er min Mening, at man bør holde paa den i dens hele Omfang, og skulde jeg blive Stor- thingsmand, skal Forslaget sikkerligen i mig finde en Oppo- nent. -- Barlien har i de sidste Dage gjort et Project, at det beneficerede Gods skal sælges til de nærværende Leilæn- dinge, Indkomsterne tilflyde Statscassen, og Præsterne løn- nes af den. 24de November.    I Revisionen ere vi endnu ei længere end ved det 11te Capitel, skjøndt Bispens Anmærkninger i Dag vare overmaade faae. En lang Tid disputeredes om yderligere Bagateller, f. Ex. om Sodoma er Fælleskjøn eller Intetkjøn. Det er ellers virkelig paafaldende, at skjøndt Stad og Bye udisputerligen er Fælleskjøn, skjøndt nogle Byers Navne ende med Substan- tiver af dette Kjøn, f. Ex. Kjøbenhavn, Gothenborg, Frederikstad, skal man aldrig høre den, men bestandig det foran den. Man siger: "det store Kjøbenhavn," aldrig "den store K." Af saadanne Anomalier har Sprogbrugen hæv- det mangfoldige, og det vil for vore orthographiske og etymo- logiske Sprogforfægtere ikke vorde nogen let Sag at faae dem udryddede. -- Biskoppen erklærede sig meget misfornøiet med Wergelands Befordring, ikke med Hensyn enten paa ham eller sig selv, men for Regjeringens Skyld, i Betragtning af de Grundsætninger, som herved ere lagte for Dagen, og den s.615   ublide Stemning, dette nødvendigen maa frembringe. -- Hers- leb fortalte, at han i Dag for ramme Alvor var gjennem- heglet for sine Yttringer i Rigstidenden. Han vilde ikke sige af hvem, men Aabel, som spiste her til Middag, og just paa den Tid besøgte Hersleb, fortalte, at det var en Student Strøm, Broder til den, mod hvem Hersleb skrev et vistnok temmelig bittert Stridsskrift under Interregnet. Han mente, at Sverige heraf vilde tage Anledning til at behandle os ligesom Danmark før har behandlet os, fandt Herslebs Ind- sigelser ugrundede og mente, at Wergelands Beviser ei ander- ledes kunde gjendrives end med historiske Modbeviser. Samme Strøm, der synes ei uværdig til at succedere Boye, som har forladt Norge, og vil, siges der, ikke komme tilbage, skal være et yderst arrogant og impertinent Menneske, der ogsaa har været oppe og skjændt paa Sverdrup som sin private Præ- ceptor, fordi denne hverken skaffede ham Informationer eller Plads paa Regentsen. 25de November.    Sverdrup fortalte udførligen om det Klammerie, der har været mellem Kjøbenhavns Geistlighed i Anledning af Balles Jordefærd. For nogen Ubesindighed kan maaskee ikke Lieben- berg frikjendes; den var imidlertid Intet mod Clausens Arrogance, der tilsidst frembragte et høist forargeligt Optrin. Først vilde han udvirke Forbud mod, at Grundtvig holdt Talen, og fik da og saa meget udrettet, at den ei maatte holdes fra Præ- dikestolen men fra Chordøren, hvilket da og kunde været det samme. Men saa opkom der paa selve Kirkegaarden en Kiv mellem ham og Biskop Münter, ligesom, efter Juda Beret- ning, mellem Engelen Michael og Satan om Mose Legeme. Begge vilde forrette Jordpaakastelsen , som vist nok ex officio tilkom Clausen, men hvortil Münter som Biskop, for hvem alle Stiftets Kirker og Kirkegaarde staae aabne, unegtelig var s.616   berettiget. Der blev tilsidst et høirøstet Skjænderi, og Clausen appellerede til Chefen for det geistlige Departement i Can- celliet, Statsraad Lassen, som var tilstede. Denne Tid nyt- tede Münter, og gik hen og kastede Jord paa Liget i fuld Arrighed. -- Saa har en Rosenvinge skrevet til Lector Dahl, og er det sandt, er det en yderst fornedrende Adfærd, og tungt, at saadant skulde forefalde just ved denne Leilighed. Den exemplariske Uorden ved den høist ordentlige John Colletts Ligbegjængelse, saadant uchristeligt Optrin ved Christendom- mens varme Vens og Talsmands, Balles Grav, -- hvad man dog maa opleve! Megen anden interessant Samtale forefaldt, om Mynster f. Ex., hvis Prædikener tilligemed en tydsk Schleiermachers ere de bedste, Sverdrup kjender, og saadane som Prædikener bør være, der ei skulle undervise men vække. (Er da ikke ogsaa Underviisning en af Prædikenens Hovedhensigter? det kan jeg aldrig faae af mit Hoved.) Og- saa vilde Sverdrup vide, at min gode gamle Patron Grev Rosenblad skal være en Kjeltring. Det sagde og mange om Geheimeraad Brandt, ogsaa min store Velynder, og det var dog vist en ugrundet Beskyldning. Bigotterie kan ingen af dem frikjendes for, og man er saa let tilbøielig til at antage umotiveret Talen og Skriven om Religionen for Hyklerie. Ligesom jeg til Døden skal ære Brandts Minde, saa skal der og mere end løs Snak til at forandre min Mening om Ro- senblad.    Rahbeks Svar til Øhlenschläger en stemt i den sindige humane Tone, man yderst sjelden har savnet i Rahbeks Strids- skrifter. Særdeles godt retfærdiggjør han og sin Fremgangs- maade, og man maa i det Hele give ham Ret. Kun to Steder har jeg Indvending imod. Øhlenschläger siger i en halv spøgende, halv alvorlig Tone, at han som æsthetisk Pro- fessor har Bestalling paa Smag. Hertil svarer Rahbek, at han ei skulde sige saadant til Mænd, der begge vare Profes- s.617   sorer, den ene endog i Æsthetiken, og adskillige Aar førend Ø. ventede nogensinde at blive Student. Det er dog livag- tigen Jeronimus's: "Jeg moquerer mig over en saadan Spyttegiøg som Jesper Hansen; han var Dreng, da jeg var Mand." -- Det andet er, at Rahbek paastaaer, en Comedie paa 204 Sider er længre end et Syngespil paa 140. For det første kommer det vel for en stor Deel an paa Formaten og Trykken, og dernæst er der vel ingen Tvivl om, at en dygtig Hob Arier og Duetter m. v. som der er i de fleste Syngestykker, rigeligen opveie mod 64 Sider af et reciteret Skuespil. 26de November.               Und wieder kam gar andre Zeit Gar anders ward es mir.    Med Bispestolen var min Beslutning ugjenkaldelig, styr- kedes endog i den Grad, at jeg skrev til Statsministeren og udtrykkeligen frabad mig denne Naade; ikke saa med Thore- sens Løkke; den bliver uden Tvivl min Eiendom. Jeg fik i Aften et Brev fra Major Juell, hvori var indesluttet et fra Thoresen. Denne erklærer, at Vedkommende vist vil fortryde sin Beslutning ei at kjøbe Løkken, da der ei kan tænkes nogen ypperligere. Det kan faaes 2 Tønder Rug, og Erter desuden, samt avles tilstrækkeligt Høe til Foder for 2 Heste og 4 Kjør. Haven producerer mere, end en Familie til sin Huusholdning behøver.    Ogsaa 5te Departement siger med Jacob von Thyboe: "Wir haben uns bedacht." Paa Amtets Forestilling finder man det nu rimeligt, at Ligningsmændene faa Skyds- og Diætpenge. 27de November.    Kjøbet er sluttet! Thoresen har indgaaet de af mig foreslaaede Vilkaar, og saaledes er jeg da nu Jordeier! Der er en ubeskrivelig Glæde i min Familie over denne Handel. s.618   Ogsaa jeg glædes og haaber, at Gud giver sin Velsignelse til dette Foretagende, der ellers bringer os ind i en ganske frem- med Sphære, skjænker os vist nog Fordele og Glæder, men skaffer os ogsaa paa Halsen en Hob forhen ukjendte Fornø- denheder og Byrder.    Intelligentsseddelen indeholdt et Politimandat mod de stakkels Hunde, som uden Barmhjertighed dræbes, naar de findes paa Gaden. Slig Befaling var mig høist uventet i November Maaned, men ubeføiet var den ikke, da 2 Menne- sker, bidte af gale Slagterhunde, ere indbragte paa Hospitalet.

bla bakover

bla videre