15de Juni.    Storthingsmændene komme nu omsider efter, at jeg er syg; saaledes havde nu ogsaa Biskop Sørensen faaet det at vide og besøgte mig i Formiddags. De svede endnu under Ligningen, og Procurator Weidemann er Christianssands Stifts øvrige Kjøbstadsmænd en svær Karl at trækkes med, da han utilbørligen paaseer sine Committenters, Arendaliternes Tarv. Han skal overalt være yderst paastaaelig og stivsindet. Som- merhjelms forhen omtalte Erklæring har i Dag været for i Odelsthinget. Hans Sag er ikke saa reen, thi der er Vidner, som edeligen bekræfter, at Hettings Ansøgning er indleveret i hans Contoir. Den godmodige og uden Tvivl retskafne Mand til- troer man imidlertid ikke saadant Bedragerie. Sagen skal nærmere undersøges og ved næste Storthing bestemmes, om den skal være Justits- eller Rigsretssag. Schmidt gjorde nok ellers Sørensen Uret, da han under det overordentlige Storthing beskyldte ham for Svenskhed. Man skulde næsten troe, Regje- ringen var af samme Tanker, da han fremfor sine øvrige Collegaer fik Commandeurstjernen, men paa dette Thing har han virkelig i Collisionstilfælde oftere viist sig som Folkets, end som Regjeringens Mand. s.464   16de Juni.    En saare triste Dag, da jeg ikke saa noget fremmed Menneske. Sverdrups skulde været her i Aften, men sendte Afbud, da "de havde faaet en meget sørgelig Tidende." Siden har jeg hørt, at hans Svigerfader Conferentsraad Treschow er død. I Andledning af, at det Mismod, der den hele Dag havde hvilet over mig, fra dette Øieblik betydelig aftog, gjen- kaldte min Kone i min Erindring en Yttring af Moer Koren, hvilken ogsaa den svenske Digter Lidner har udtrykt med me- gen Styrke, hvor uædelt det er ved Synet af eller Tanken om Andres Lidelser at finde Trøst i sine egne. Naar det virkelig var sine Medmenneskers Ulykke, man glædtes over, saa lod jeg det aldeles gjælde; men derimod troer jeg, at det er en langt fra umoralsk, tvært imod meget ædel Følelse, naar jeg har jamret over mindre Vanheld, og jeg seer andre stedte i langt større og smerteligere, at da mit Sind beroliges ved den Tanke: "Hvad er dine Lidelser mod dette Menneskes?" hvor lykkelig er jeg i Sammenligning med ham! -- Desuden (det være Svaghed, saa er det af de Svagheder, der ere fast uadskillelig forenede med den menneskelige Natur) at være ene ulykkelig blandt lutter glade og lykkelige Skabninger, er en skræk- kelig Følelse, som Tusinde mod een saasnart muligt unddrage sig fra ved at skye alt Menneskesamfund, -- derimod som fattig, skibbruden, brandlidt, udplyndret o. d. l. at see sig omgivet af en Hob Mennesker, der ikke have det bedre end vi, det sløver virkelig Smertens Braad, foruden at det vækker til inderlig Deeltagelse, knytter disse Ulykkens Staldbrødre tættere til hverandre, og opmuntrer til fælles broderlig Virksomhed. Jeg kan altsaa ikke ansee Moer Korens og Lidners Yttring for andet end eensidig Declamation, der, som alt hvad der fremstilles eensidigen, let af de mindre Tænkende ansees for ugjendrivelig Sandhed, men som Erfaring og Kjendskab til den menneskelige Natur eftertrykkeligen modsige. s.465      Bastholms Oversættelse af det nye Testamente, som jeg nu og da efterslaaer i Anledning af mit Revisionsarbeide, er virkelig langt bedre, mere overensstemmende med den gamle Version og den gjængse Talebrug end Guldbergs. For Hete- rodoxie kan jeg heller ikke beskylde enten den eller Anmærk- ningerne. Et og andet Sted maatte frappere i Danmark 1780, men at Bibelfortolkningen i det Hele er sund og chri- stelig, den Overbeviisning skal det Partie, der nu intolerant og imponerende reiser Hovedet iblandt os, ikke rokke hos mig. 17de Juni.    Som Circulaire fra Biskoppen til Provstiets Præster kom i Dag Resultatet af Voteringen paa Bibelselskabets Central- committee. Den faldt saaledes ud: Herslebmed 42 Stemmer. Stenersen " 41 -- Kjerschow " 38 -- Thurmann " 36 -- Borch " 33 -- Vogt " 29 -- Pavels " 23 -- Saxild " 21 --    Overveier jeg, hvad Hersleb sagde om de mange unge Stu- denter, der melde sig som Medlemmer, saa seer jeg tydeligen, hvorledes jeg staaer anskreven hos vore academiske Borgere, om hvilke jeg vel tør antage, at ikke een har voteret paa mig. Saa christelig og bibelsk mit Foredrag end virkelig er, seer jeg dog med megen Rimelighed den Tid imøde, da en yngre Slægt vil prædike imod mig, som før har været Tilfældet med Pietister og strenge Orthodoxe, Paleologer og Neologer, hvem Skjæbnen havde samlet i een Bye eller Menighed. Der tør vel komme en Tid, da en ung Personelcapellan vil træde frem og sige om mig, mutatis mutandis, som en Boye s.466   ved Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn sagde om den lærde og veltalende Magister Olrog, der begyndte sin Bøn med de Ord: Store og forfærdelige Gud! "Jeg gad nok vide," sagde Hr. Boye i sin næste Prædiken, "naar vi mødes for Frelserens Dom, hvem der kommer meest vidt, enten de med deres store og forfærdelige Gud, eller jeg med mit slagtede Lam." 19de Juni.    Rigstidenden meddeler Resultatet af forrige Aars Folke- tælling. Om dens Mislighed er i sin Tid sagt adskilligt i denne Bog; hvad man imidlertid af de indkomne Lister er kommen til Erfaring om, er, at siden 1801 har Aggershuus Stift tabt 7455 Mennesker, Christiansands vundet 12396, Bergens vundet 6130, Throndhjems vundet 1403 og Nord- land tabt 10081, som er omtrent Sjettedelen af det hele Folketal. I hele Norge skal være 885,431 Mennesker, som er 2393 flere end 1801. Af Stiftsstæderne har Christiania vundet 1663, Christiansand 2346 og Throndhjem 985 Ind- vaanere, Bergen derimod tabt 1224.    I Tillægget til Rigstidenden meddeles en mærkværdig Dom over Norges Grundlov af en Tydsker F. Buchholtz, som finder den at være den bedste Constitution af dem, som i de sidste 25 Aar ere forsøgte, og Ophavsmændenes Viisdom beundringsværdig. Det var at ønske, denne Ypperlighed in praxi maatte findes ligesaa umiskjendelig. Ogsaa roses Kron- prindsen (vistnok med Føie) at han i de sidste Maaneder af 1814 saa ganske underordnede Generalen for Statsmanden, da den modsatte Fremgangsmaade kunde have ulykkelige Føl- ger for flere Aarhundreder. Ihvormeget man end ved dette Storthings Forhandlinger har troet sig beføiet til at rabattere af Lovtalerne over Landets Constitution, troer jeg rigtignok ogsaa, at den i det Hele er god, og at hvad Ondt her er skeet, og hvad Godt her ikke er skeet, mere maa tilskrives s.467   Mangel paa Erfaring og Evne til at orientere sig, end Caba- ler enten fra Regjeringens eller Demagogers Side. Streng Anstændighed er bestandig iagttaget, adskillige saare nyttige Foranstaltninger ere føiede, og naar jeg undtager Finantserne, mod hvis Forbedring egoistisk Handelsaand hidtil har opkastet en uigjennembrydelig Dæmning, saa veed jeg virkelig ikke, hvad mere der kunne ventes udrettet, enten fra Regjeringens eller Folks Side i en aldeles omformet Stat, end hvad her er udrettet eller med Kraft arbeides paa. Man vil have alt gjort paa engang, og det er dog en høist urimelig Fordring til en fattig og i flere Henseender nedværdiget Nation.    Doctor Neumann var her en Times Tid i Eftermiddag. Han er meget misfornøiet med den Grundtvigianisme, som udbreder sig iblandt os, og venter med Føie, at baade han og jeg om nogle Aar ville høre til ecclessia pressa. Han fin- der, at det er høi Tid, at der lægges alvorlig Haand paa et periodisk Tidsskrift af en moderat Tendents, der kan arbeide baade mod Vantroen og Mysticismen. Ogsaa jeg føler Nød- vendigheden heri, men spørger: hvo skal forsyne dette Skrift med Bidrag? Han fandt ogsaa en chrestomathia lutherana meget passende, hvoraf godtgjordes, at Luther selv talede i en langt anden Aand, og bekjendte sig til andre Grundsætninger, end de, der ville ansees for hans Tilhængere. Den nye Psalmesamling var hverken Neumann eller Biskop Bech, hos hvem han først havde seet den, fornøiet med. Især dolerede han over den Rolle, Satan spiller deri. -- Ogsaa over Stor- thingets Adfærd i Statsraadsagen klagede Neumann bitter- ligen. Af de Brokker, jeg hist og her har opsamlet i disse Dage, meddelte jeg ham imidlertid et og andet, der kom ham til at moderere sin Anke, og tilstaae, at der ogsaa fra Regje- ringens Side kunde være Feil. Hvorvidt Indkaldelsen kunde og burde skeet for det samlede Storthing, lodes in suspenso, da Grundloven ikke ganske tydeligen udtrykker sig herom; s.468   derimod tilstod han, at den Stockholmske Afdeling ligesaavel kunde i Protocollen nedlagt sin Protest imod Lovzovs Lands- forvisning, som den Norske mod Amnestien, og dermed var denne Sag ligesom den anden aldeles bortfaldet. 20de Juni.    Aschenberg fortalte adskilligt om Storthinget og fuld- stændiggjorde endeel af det, jeg forhen har hørt om dets For- handlinger. Saaledes gav han et udførligt Contentum af Kongens Svar angaaende Statsraadernes Indkaldelse. Uagtet Kongen ansaae Odelsthinget efter Grundloven for incom- petent til saadan Indkaldelse, vilde han dog forklare det Sa- gen, og tilkjendegive det, at da Lovzov ei alene havde vægret sig for at aflægge Eed som Embedsmand, men og som norsk Borger, saa fandt Kongen ham ei i hans Stilling qualifi- ceret til at nyde Lovens Beskyttelse, og havde derfor som Hoved for den executive Magt anseet sig bemyndiget til, uden at raadspørge Statsraadet, at forvise en Mand, hvis Ophold i Landet maaskee kunde være farligt for dets Sikkerhed og Roe. H. M. ventede ikke den Indvending, at Lovzov opholdt sig i Norge som Kongen af Danmarks Embedsmand i Laur- vigs Grevskab, der efter Kielertractaten vedblev at være dansk Eiendom, da dennes Gyldighed af den norske Nation høitide- ligen var desavoueret. Ifølge Ovenstaaende vare altsaa Stats- raaderne angerløse og kunde og burde ei møde. Odelsthinget acquiescerede ved Sagen, uden dog at frafalde sin Paastand, at det, og ikke blot samlet Storthing, er berettiget til at ind- kalde Statsraadets Medlemmer. s.469   22de Juni.    Odelsthingets Decret, som nu læses i Storthingsefter- retningerne nævner Oberste Holst som en Mand, "der foruden at han maa betragtes som expatrieret (og paa hvad Grund da?) især paa Grund af hans Forhold i sidste Krig qualificerer sig til at ansees af den hele norske Nation med megen fortjent Uvillie." -- Biskop Bech er indflyttet i Jo- hannes Thranes Gaard, som der (in parenthesi) skal være liden Udvei til at faae betalt. 23de Juni.    Første Gang siden 5te Søndag efter Paaske betraadte jeg Prædikestolen; den øvrige Kirketjeneste besørgede Borch. Kirken var temmelig fuld; af høiere Standspersoner var der imidlertid ingen, ligesom og Cadetterne, "St. Hans til Priis," vare dispenserede fra det sædvanlige Søndagshoveri. Efter Gudstjenesten havde jeg Besøg af Provst Aschenberg, vistnok den flittigste Kirkegænger og in specie min utrætteligste Til- hører blandt Storthingets hele Personale. Han fortalte, at der vil fra Kongen indkomme et Costitutionsforslag angaaende den Tid, Vicekongen har at opholde sig i Norge, da Prinds Oscar, om Gud og Alexander vil, næste Sommer skal tiltræde denne Post; saa hørte jeg og af ham, at Falsen nu, et Par Uger før Storthingets Opløsning, har begjært og faaet Per- mission at reise hjem. Aarsagen indsees ikke saa ganske; man troer, han skyer Kronprindsens Møde.    St. Hans Aften tilbragte jeg som sædvanligt, ja endnu roligere; ikke engang paa Volden var jeg, deels af Omhu for mine trætte Been, deels fordi det har behaget Oberste Schilling i dybeste Fred, nu, efterat Fæstningens Sløifning er decreteret, at forbyde Spadseren paa Volden efter Tappen- streg, som i den farligste Krigstid, endog 1814, var tilladt. s.470   24de Juni.    Ogsaa paa Storthinget var jeg i Dag for første Gang efter meget lang Fraværelse. Committeens Betænkning over de indkomne Constitutionsforslag oplæstes. De fleste billigedes med enkelte Modificationer og Tillæg. Mit om Indskrænk- ningen af § 22 gouteredes ei saa ganske, da man troede, Kongen aldrig vilde finde sig i at betages en saadan Ret- tighed, hvilken den svenske Constitution giver ham i end høiere Grad, og de Tilfælde opregnes, i hvilke Afsættelse kunne være tjenlige, uden at den Afsatte egentligen kunde lovfældes. Vil jeg endog indrømme dette, vil jeg tilstaae, at det maaskee var stødende at berøve Kongen en Magt, som han aldrig har gjort Mine til at misbruge, saa kan jeg dog aldrig ophøre at beklage, at man paa Eidsvold af urimelig Kjærlighed og Tillid til Prinds Christian Frederik gjorde denne Bestemmelse, som ved Overgangen til Forening med Sverige neppe var bleven paastaaet, naar den ei allerede havde været indført i Grundloven. Man var overalt saa henrykt i de Dage over Prinds Christians Tækkelighed og Talenter, at man ei alene oversaae Muligheden i, at hans Forstands og Hjertes Egen- skaber nogensinde kunde forringes, men man glemte endog hans Dødelighed, eller ansaae det for en afgjort Sag, at hans Søn og Sønnesøns Søn vilde blive ligesaa ypperlige Væsener som han.    Hos Frue Dyhring traf jeg i Dag Jfr. Leuch, af hvem jeg fik Underretning om et Himmelbrev skrevet af Jesus Christus med forgyldte Bogstaver, hvilket en Engel har bragt ned til en Præst i Danmark, og maatte endda gjøre sig tre Gange Uleilighed, inden den vantroe Præst vilde modtage det. Det indeholder Formaninger til Omvendelse, Kirkegang odl., og bebuder en haard Straffedom om 9 Aar, hvis Advarslen ei følges. I Sammenhæng hermed staaer nok en Aabenbaring, en Kone i Maridalen har havt, at Verden vil forgaae St. s.471   Hans Aften eller St. Hans Dag dette Aar, hvorover en an- den Kone, som med megen Sønderknuselse fortalte Jfr. L. dette, havde fattet den forsigtige Beslutning, ikke nogen Søndag at blive borte fra Kirken, indtil St. Hansdag er forbi -- siden havde det da ingen Fare! Jeg maa gjentage den Anmærkning, jeg gjorde her for 3 Aar siden i Anledning af det Rygte om Tyrkerne, som vare her og kjøbte Menneskekjød. Det vilde koste utrolig Møie at faae en hidtil ukjendt gavn- lig Sandhed saaledes udbredt og troet, som saadant Sludder. Og naar nu Grundtvigianismen, der ogsaa antager Spaadomme og Visioner, faaer rodfæstet sig iblandt os, hvad da? 25de Juni.    Der er i Dag forefaldet en underlig Begivenhed, der maaskee kan have alvorlige Følger. En Deputation var af- gaaet til Statsraadet med 3 Adresser til Kongen: om en Posts Anlæggelse over Torneå, om Forandring i Embedseden og om Oberste Holsts Afsættelse. Essen havde modtaget dem og sagt, at hvad de to første angik, da skulde de vist blive Kongen tilstillede, "men," føiede han til, "om denna Pjecen (Adressen mod Holst) kan forelægges Hans Majestæt, derom maa først delibereres mellem Ledamoterne." Herover ere mange blevne meget forbittrede. At Statsraadet skal deliberere, om en Adresse fra Nationen gjennem dens Repræsentanter kan forelægges Kongen, finder man at være crimen læsæ nationis, og de, der indlade sig i en saadan Deliberation, quali- ficere sig til at indstevnes for Rigsretten. Deputationens Formand, meente Aschenberg, som fortalte mig dette, vilde i Morgen blive afæsket Beretning om Sendelsens Udfald, og efter de private Yttringer, han havde hørt, ventede han stor- mende Debatter. Det var og, maa jeg sige, en høist besyn- derlig Udladelse af den ellers saa sindige og humane Essen, og man skulde troe, han havde isinde at trøste den norske s.472   Nation over sin Bortgang, ved selv at røve sig den Popula- ritet, han unegtelig har besiddet. -- Falbes Project at give Prindsen en fransk Comedie under hans Ophold her gaaer rimeligviis overstyr, da Lector Orry, som skulde spilt Hoved- rollen, har undskyldt sig. 26de Juni.    Lumholtz fortalte, at Biskop Krogh i Søndags paa Bogstad nær havde sat Livet til. Han havde været saa uforsigtig at lægge sig til Hvile paa en Brink i Haven, der hældede ned mod Vandet. Statsraad Aall advarede ham, men den gamle svømmekyndige Sømand svarede, at det havde ingen Fare. Imidlertid vilde han (jeg kan ikke troe andet, end at det maa have været i en halv Ruus) forsøge, om han i Nødsfald ei kunde holde sig ved de nedhængende Grene. To Gange brast Grenen, tredie Gang kom han af Ligevægt og styrtede ned i Vandet. Han begyndte at svømme, men i Faldet var hans Kjole kommen ham over Hovedet og Øinene. Han kunde ikke see og svømmede udad istedet for mod Lan- det. Da kom en Lieutenant Scheel, kastede Kjole og Vest, og sprang ud og reddede Bispen, hvis Skjæbne nok ellers havde været tvivlsom. 27de Juni.    Jeg gjorde Statsminister Anker en Visit paa Bogstad. Han var den gamle, cordial og godmodig. Lidt Forfænge- lighed hører til hans og hele Familiens Characteer, men naar man har gjort saa megen Lykke i Verden, at man ved Hofassembleer sidder mellem Kongen og Dronningen og hol- der Conversationen vedlige, er det ikke at vente eller forlange at man skal sætte sit Lys under en Skjæppe (det gjør heller ikke vi andre), og at han er et dueligt og retskaffent Menneske, der forener Stats- og Privatmandens Dyder, og at Nationen s.473   ikke er ilde tjent med ham som første Repræsentant ved Kongens Throne, det er mig evident. Ellers, ad vocem Repræsentant, da er han, som venteligt, ikke tilfreds med Storthinget, men imod den herskende Mening tilskriver han især dets Svagheder, at det mangler en duelig Præsident. Han har fra den Eidsvoldske Rigsforsamling et Nag til Chri- stie og Bergenserne overhovedet, og vilde, at Præsidenten skulde være en af Regjeringen udnævnt Person, der kunde ordne Forretningernes Gang, uden dog at votere, samt at Bestyreren af Finantsdepartementet skulde være tilstede i Storthinget, naar Ting forhandledes, der stod i Forbindelse med Landets Pengevæsen. Dette lader jeg staae ved sit Værd. Skjøndt det ikke vil ind i mit Hoved, kan Projectet derfor være sundt og godt, men naar Anker saa endvidere vilde have den hele Fol- kerepræsentation reduceret til 16 -- 18 Mennesker, som Nationen skulde vælge af det tredobbelte Antal, hvilket Regjeringen skulde foreslaae, saa kunde man ligesaa gjerne først som sidst slaae en Streg over den hele Grundlov og lade den bestaae af den ene Paragraph: "Norge er et uindskrænket og arveligt monarkisk Rige." Ligesaalidt som i Danmark eller nogen an- den despotisk Stat vilde da Kongen staae til Ansvar for andre end Gud i Himlen. Den lille Skygge-Repræsentation, foreslaaet af ham og valgt under hans Indflydelse, vilde da ikke decretere andet end, hvad der var Hans Majestæt bon plaisir. Under en Henrik den Fjerde og Sully vilde dette gaae ret godt, men naar saa tre svage og en despotisk Ludvig, samt et Par voldsomme og rænkefulde Premierministre afløste hinanden, saa vil det gaae Pokker i Vold, naturligviis saa- meget snarere end i Frankrig, som Norge er et mindre, fat- tigere, mere afhængigt Rige. Jeg har rigtignok oplevet saa- mangt, jeg ikke havde troet at opleve, men at det skulde komme dertil i min Tid, kan jeg dog ikke troe, med mindre det lykkedes, hvad uden Tvivl arbeides paa, først at reducere s.474   saaledes det svenske Rigsdagspersonale. Bevare mig Gud iøvrigt fra at henkaste den Brand i vore Storthingspatrioters Hjerte!    Iøvrigt vidste Anker, at Keiser Alexanders Venskab mod vor Kronprinds er uforandret og hans Characteer langt fastere og alvorligere end før. Grev Mørner roste han meget, især som en utrættelig arbeidsom Mand, og Grevinden er nu en ganske charmant Dame, en Værtinde uden Lige, og det Talent faaer hun da ogsaa Leilighed til at udvise, da hun vil have Selskab hver Aften og Bal engang om Ugen. -- Kort efter mig kom Biskop Bech i Præstekjole, en utidig Ceremoni ved en Visite i aaben Vogn til en ufyrstelig Person paa Landet. Han havde to Ting at overlevere: først Bibelselskabets Love, der syntes ligesaalidt at interessere Modtageren som Giveren, og dernæst en Concept, hvis Indhold jeg vel ikke veed (jeg gjorde en Spadseretour om i Havegangene, da jeg maatte troe min Nærværelse generede) men uden Tvivl var det en Ansøg- ning til Kronprindsen om Laan til at betale Johannes Thranes Gaard. Ihvad det nu var, den Trøst Anker gav, medens jeg var tilstede, vilde ikke opmuntret mig; jeg havde uden Tvivl revet det hele Snaus itu. "Det kommer an paa," svarede Excellencen, "i hvad Humeur man træffer ham. Undertiden er en Bagatel ham en Umulighed, og undertiden" -- "er det, der synes umuligt, ham en Bagatel," tilføiede Høiærværdigheden, smigrende sig med, at dette med en Prælat af hans Fortje- neste maatte være Tilfældet. 28de Juni.    Mit første Arbeide var at skrive en Billet til Schultz, hvori jeg bad ham invitere Bugge, Sørensen, Jørgen og Ja- cob Aall, Aschenberg, Bonnevie og Nansen til i Aften, ham selv da naturligen ikke at forglemme. Han svarede, at han havde fremført mit Forslag for Vedkommende, og "at man s.475   eenstemningen havde decreteret, at denne Sag var af dem, der bør foretages til Afgjørelse paa nærværende Storthing". -- Endvidere sendte jeg Indbydelse til Borch, Kjerschow og Hers- leb. Den sidste klagede bitterligen over, at Biskop Bech atter synes at ville lade Bibelselskabets Sag reent henslumre, men lovede inden Visitatsreisen at gjøre Forsøg paa at vække ham og den. -- Bugge paastaaer endnu at være i Unaade, Gud veed paa hvad Grund. Biskop Krogh bedømte han med me- gen Ublidhed, som en Mand af raae Sæder og ingen Følelse for Religionen. Han troer K. maa have været fuld i Søn- dags, og saaledes som Anker fortalte Historien, lignede den virkelig ei heller ædrue Mands Adfærd. -- Aftenen var, troer jeg, os alle ret meget interessant. Selskabet bestod i det Hele af harmonerende, idetmindste ei disharmonerende Væsener. Den nær forestaaende Forløsning bidrog vel og fik til at gjøre Stemningen munter. Der var ingen Sammenligning mellem dette Selskab og det i Høst, hvor den just da overhaandtagende Spænding mellem Odelsthinget og Lagthinget, og Opposi- tionspartiets Misnøie med Christie, gjorde Tonen særdeles ube- hagelig. 29de Juni.    Kronprindsen er kommen i Aften Kl. 71/2. Vi vare til- sagte af Bispen til at møde i Lumholtz's Gaard for at com- plimentere ham, men fik Contraordre, da han i Aften ei mod- tog Nogen. 30te Juni.    Det er idag 11 Aar siden, jeg i Kjøbenhavn holdt min Afskedsprædiken, hvorved dens ældste Menighed opløstes. Det var en sørgelig Dag. Aldrig er jeg gaaet til en Embedsfor- retning med saa tungt Hjerte. De Grunde, som siden bestemte mig til at søge Aggershus Slotskald fremfor Odense Stift- provstie, ere siden deels hævede, deels fundne ugyldige, men al- ligevel er jeg overmaade vel tilfreds med hvad der er skeet. s.476   Efter den frappante Vending, Tingene i de sidste Aar har ta- get, er det mig særdeles kjært, at være Embedsmand i mit Fædreland. Mange Danske leve meget fornøiet her, mange Norske i Danmark, og jeg under dem deres Fornøielse af ganske Hjerte, men mig (skjøndt jeg aldrig har været nogen enthusiastisk Normand) vilde Begivenhederne i 1814 piint i Sjelen, istedetfor at de nu høiligen interesserede mig. Ogsaa jeg vilde vel ligesom Præsten Bull miskjendt og ringeagtet mine Landsmænd, hvorimod jeg nu, ved at følge dem Skridt for Skridt i det Hæderlige og Uhæderlige i deres Færd, har lært at betragte Tingen fra den rette Side, og indsee, at den, uden Mirakel, ei kunde falde anderledes ud. Ventelig vilde jeg tænkt anderledes, om jeg var bleven i Kjøbenhavn, men nu takker jeg Gud, at jeg er Slotspræst til Aggershus og ikke Sognepræst til Nicolai Menighed.    Ved Couren lod Kronprindsen mig sige ved sin Søn, at han vilde tale particulierement med mig inden sin Afreise. Det angaaer ventelig mit Hofpræsteskab, som nok nu bliver Alvor. -- Jeg er valgt til Redacteur af Storthingets Forhand- linger i Forening med Professor Lange og Student Stabel. 4de Juli.    Førend vi forlod Asker, førte Neumann os op paa den saakaldte Panorama-Høi, der nu har faaet ganske andre Øine at see med. Til Kronprindsens Besøg forrige Sommer gjor- des en Slangegang derop, ved hvis begge Sider vare ophængte Løv-Guirlander. Øverst paa Høien staaer en liden Marmor- støtte med Carl Johans Navn paa den ene, Oscars paa den anden Side, og foran hvert af de høie Navne en Træbænk. Dette er nu altsammen meget smukt og smagfuldt som alt hvad Neumann indretter i denne deilige Egn, og naar man kunde være vis paa, at alt vilde blive som det er nu, vilde selve Marmorstøtten i mine Øine være en sand Prydelse. s.477   Men skulde den Tid nogensinde komme, da den maa borttages, da vilde dens Minde være Neumann og hans Venner nok saa ubehageligt, som de Papirmonumenter, jeg oprettede for Prinds Christian ere mig. Disse ere, begravede i glemte Ugeblade, el- ler endog aftrykte for sig, bortrykkede af Lethestrømmen, og Ingen erindrer meer, at de vare til. I saadanne Tilfælde falder dog meer i Øinene og hefter sig fastere i Erindringen, hvad der er indgravet i Marmor, end hvad der er trykt paa Papir.    I Aften var her skrækkelig Folkestimmel paa Fæstningen, da Soldaterne med deres Damer dandsede derude paa Exer- ceerpladsen, -- jeg veed ikke ret paa hvis Bekostning, men ihvem det nu var, skal Ballet have gjort dem stor Skam, da Beværtningen skal have været skammelig usel, Brændevinet f. Ex. ikke drikkeligt. 5te Juli.    I Intelligentsseddelen fandtes et haardt Angreb paa Tot- ningerne, hvor først bebreides dem den Opsætsighed mod Øv- righeden, Nogle af dem efter de offentlige Tidninger ere ac- tionerede og dømte for, og derpaa deres Uvillie til at betale den residerende Capellan hvad ham tilkommer, hvoraf maa sluttes, at Klagen kommer fra Gottwaldt, hvorved den rigtig- nok bliver lidt mistænkelig. 6te Juli.    Storthinget, som aabnedes 5te Juli 1815, er da ende- lig idag opløst. Ceremoniellet var det sædvanlige, kun at Kronprindsen, der under sit Ophold her fungerer som Vice- konge, holdt Talen, og Oscar, som sædvanligt, oplæste Over- sættelsen. Han forsikrede de gode Herrer og norske Mænd, at vi ere i bedste Forstaaelse med Rusland, Preussen og Eng- land, og at Venskabsbaandet mellem os og disse Magter dag- lig knyttes fastere. Med Hensyn til det Indre gav han gode s.478   Formaninger, og yttrede det bedste Haab. Christies Svar var noget vidtløftigere end de, han før har givet, og med al dets Fiinhed og Galanterie syntes det at røbe nogen Ømfindtlig- hed over, at Sanction er nægtet fem af Thingets Beslutninger. Disse ere: Universitetsfundatsen, Adelens Privilegier, Loven om det beneficerede Gods, Reglementet for Høiesteret og Saug- brugsanordningen. Man mener, det vil vække Misfornøielse blandt Bondestanden, at den sidste ikke er sanctioneret. Ved Couren i Palaiet savnede jeg til min Forundring de to Bisper: Krogh og Bugge. Den første er alt reist, men Bugge var endnu i sit Logis og sad hjemme under Paaskud, at Forbudet alt var afgaaet med hans Præstedragt. Det er en forunder- lig Mand!    Wergeland har i Rigstidenden rimet fem daarlige Linier i Anledning af 4de Juli, hvor han fortæller, at "hver en Fa- der og hver en Moder from, som sine Børn har kjære", raabe: "Lev Oscar, lev!" Jeg elsker vist mine Børn, imidler- tid -- ! -- I Nationalbladet paaankes, at man i Stockholm ved norske Skibes Clarering affordrer Skipperen en Slags Eed til Norges Constitution. Jeg seer ikke, hvad det skal til, men meget farligt eller fornærmeligt finder jeg dog ikke deri. Lector Stenersen siges nogle eftertrykkelige Ord om hans over- drevne Grundtvigianisme. Forfatteren synes at være en oplyst, billigtænkende og christeligsindet Mand. 7de Juli.    Efter Sædvane holdt Prindserne og med dem alle Folk af Levemaade deres Andagt i Byens Kirke. Jeg kunde me- get godt havt Tid dertil, da Borch prædikede i Slotskirken, men ex officio havde jeg intet at bestille, og Lyst har aldrig drevet og skal aldrig drive mig til at høre en Prædiken af Biskop Bech. Derimod hørte jeg Borch. Han prædikede over Barmhjertighed, og sagde ret vakre Ting derom. Hans Ud- s.479   vortes har ogsaa vundet ved Øvelsen i de 3 Aar siden jeg hørte ham sidst, men ligesom Biskop Balle troede at redde Christendommens Ære ved at finde i Jesu menneskeligste Ta- ler og Handlinger Beviis paa, at han var Gud tilligemed Faderen og den Helligaand, saa fandt Borch det og tilsidst fornødent at erindre, at den Barmhjertighed, hvortil han nu i en halv Time havde opmuntret, var af intet Værd, naar den ei var en Frugt af Troe paa den korsfæstede Jesum.    Provst Aschenberg gjorde mig et Afskedsbesøg. Han var tilmode, sagde han, som han kunde tænke sig den, der var idømt et Aars Tugthuusstraf og nu saae sit Fangenskabs sidste Dag oprinde. 8de Juli.    Jeg var tilsagt til Taffels, og vandrede til Palaiet med to Forventninger, som begge skuffedes: at komme hjem som kongelig Hofprædicant og at beværtes tarveligen, som jeg her kunde tænke mig ved dette Bord i Forhold til de store Gal- laer, jeg hos samme hans Kongelige Høihed har bivaanet. Om nogen Promotion saae og hørte jeg intet. Selskabet var ikke stort: foruden svenske Officerer, Statsministeren Enge- strøm (en jevn, godlidende Mand) og Anker, de tre Stor- thingspræsidenter, General Hegermann og et Par udenbyes Embedsmænd. Men jeg har nok aldrig ved noget svensk Gjæstebud faaet saa megen og god Mad. Lad mig nu ogsaa engang opregne al den Mad og Drikke, hvormed serveredes ved et Hverdagsmaaltid hos Sveriges og Norges Kronprinds. Appetitsupen fik vi i Værelserne, og da Prindsen kom, van- drede vi ud i Pavillonen i Haven, hvor jeg skikkedes til Sæde mellem Stiftamtmand Schouboe fra Christiansand og en svensk Officeer. Vi begyndte med røget Lax og Røræg, saa kom Suppe og efter den 4 -- 5 Kjødretter, derpaa Hummer og Skinke med Spinat og Bønner, kogte Høns indhyllede i Sa- lat, fersk Lax, Steeg, Risengrynsbudding og 3 -- 4 Sorter s.480   Kage, Jordbær og Fløde, Iis og endelig Syltetøier og Con- fect i Mængde. Til dette fik man at drikke: 2 Sorter Rød- viin, Madera, Rhinskviin og en Desertviin -- efter Caffeen endelig Liqueur. Jeg veed ikke, for hvem af de Tilstedevæ- rende usædvanlig Anretning skulde gjøres; altsaa lever man vel saa hver Dag og det er stærkt. Prindsen var taus ved Bordet og saae mørk ud. Oscar lod sig ikke see; han havde i Gaar forkjølet sin Mave. Efter Taffelet talte Prindsen over halvanden Time med Christie, og i al den Tid torde vi an- dre efter Etiquettens Regler ikke gaae bort, men maatte staae deroppe eller drive om i Nærheden, og det var da yderst kjed- sommeligt. Endelig kom han frem, tog os i Haanden med det sædvanlige "Adieu Monsieur!" og saa gik vi da alle.

bla bakover

bla videre