| s.221 |
Uddrag af et Brev fra Rom.
("Aftenbladet", 22. August 1861).
|
| s.222 |
- - "Du spørger, hvor det bliver af "Kong
Sverre". Jeg maa snart spørge selv. Men formodentlig
finder Forlæggeren Tiden ubekvem, og venter til Vinteren
bringer Ro for Læsning. Jeg haaber imidlertid, at
dette ikke forhindrer Theatret fra at faa fat i et Exemplar,
da jeg baade har skrevet derom og forudsætter, at det
norske Theater selv har Lyst til at spille "Kong Sverre".
Stykket er ogsaa helt igjennem scenisk. Min Hensigt var
at lade det udkomme først og saa lade Theatrene tage
det, hvis de vilde. Mine Stykker spekulerer ikke i Nyheds-
interesser, men staar sig netop bedst i at være læste, før
de sees. Men noget for tjenstvillige Venner i Kjøbenhavn
|
| s.223 | indsendte det til det kongelige Theaters Censur, og har
dette opsat Trykningen, saa at Sommeren overraskede os.
Hr. Konferentsraad Hauch skrev mig et meget inderligt
Brev til og bad mig om at faa "til Scenens Brug" for-
korte Elskovsscenerne, men raadede til at lade dem staa
uforandret, naar Stykket blev trykket. Theaterchefen resol-
verede derpaa, at Censor bemyndiges til at underhandle
med mig derom, og jeg fik Hilsener fra Hauch, at jeg
endelig maatte indvilge heri. Jeg svarte tilbage, at jeg
slet ikke havde leveret Stykket ind, at det var mig en
Glæde, hvis Theatret vilde opføre det, men jeg vilde,
min Bestemmelse tro, udgive det, og derefter kunde den
omtalte Forkortning blive en Sag mellem Theatret og
Publikum.
Min Tro er det, at Censors Synsmaade her er vel
meget tillempet efter det kongelige Theaters nuværende
Formue i Elskovsfaget. Den ældre Wiehe kommer neppe
til at spille Haakon (Sverres Søn), og selv om han gjør
det, er hans Styrke som bekjendt mere i det Tause end
Talende, hvorfor Hauch har skrevet Stykker for ham som
"Tycho Brahe", "Kongens Yndling" - Karakterer, som det
dennegang ikke var min Hensigt at skildre.
Medens nu "Kong Sverre" ventes i Bogladen, har
jeg skrevet paa min Trilogi "Sigurd Slembe". Første
Stykke "Sigurd Slembes første Flugt" (en Akt) blev væsentlig
skrevet i Rom; næste Stykke "Sigurd Slembes anden
Flugt" (tre Akter) ender jeg i disse Dage. Det har været
mig et svært Arbejde, jeg gik her i Maanedsvis uden at
kunne sætte Pen paa Papir, skjønt jeg dog saa længe
havde forberedt mig, før jeg kom hid til Ariccia, og
skjønt jeg har baaret Stoffet ligefra 1857. Det synes
maaske som at dette ikke vil sige stort; thi man ofrer ikke
et Drama megen Tanke, før man lægger den endelige
Plan. Men det siger dog ikke saa lidt; thi mange Stem-
ningers Strejftog farer hen derover, mange Karaktertræk
findes, mange Motiver vækker ny Eftertanke, naar man i
Liv og Læsning støder paa det Beslægtede. Nu er det
ordnet og overvundet, og jeg maa tilstaa, jeg gaar til den
endelige Afskrivning med megen Glæde.
Saa har jeg det sidste "Sigurd Slembes Død" tilbage.
Det har under begge de forudgaaendes Udarbejdelse af
enhver Tanke modtaget den forlængede Slagskygge. Noget
eventyrligt bevæger altsaa endnu Gestalterne sig deri, men
jeg tænker dog, at dette Stykke bliver det letteste, netop
|
| s.224 | fordi det er det sidste. Før Jul bliver det dog neppe
færdigt.
H. C. Andersen har omtalt, ser jeg, at jeg hernede
har skrevet endel lyriske Digte, som allerede tildels er i
Musik. Saa er Tilfældet. Men hvad han skriver om
deres Værd er at sætte paa Venskabets Regning. Jeg har
været altfor optaget af Dramerne og af mine Studier her-
nede, til at kunne længe og langt give efter for Stemninger
og Indfald. Ganske som fordum i mine Fortællinger venter
jeg til Digtet falder mig paa Næsen, og tager det ogsaa
som det kommer. Det faar derved en vis musikalsk
Gydning og Troskab mod Øjeblikkets Følelse, men bliver
lille. Jeg ser dette selv, men kan fortiden ikke gjøre
mere. I det Lyriske gjelder en næsten manuel Øvelse,
Flid mere end i noget andet Digtgenre, og allerede det
Ubetydelige, jeg har arbejdet, har gjort mine Replikker i
Dramaet klarere; jeg miskjender altsaa ingenlunde den
Hjælp, som lyriske Stemningsudkast, Farveleg, Replikvexel
med Omverdenen giver, naar man udarbejder større Emner.
Men uagtet alt dette, faar jeg ikke Lov af mig selv
til at forfølge hin Længsel længere end til legende Stem-
ningstanker, som maa være færdige og formede i Øje-
blikket. Maaske bliver det anderledes, naar jeg har ar-
bejdet fra mig endel af de Stof, som nu tynger, og naar
jeg atter staar i de stærkere hjemlige Indtryk, saaledes
som de skarpt vil aftegne sig paa den Reflexionsgrund af
det Fremmede, som jeg nu medbringer. Jeg længes, kan
Du tro, - og maa dog erkjende, at var jeg ikke kommen
hid og netop paa dette Punkt af mit Liv, havde jeg bort-
ødslet meget i en maaske frugtesløs Kamp med Vanske-
ligheder, som man tror er nationale Ejendommeligheder,
men som blot er Skabertrang uden Midler. Naar man
har fyldt sit Sind i lange rolige Drag af den fremmede
Skjønhedskilde, stiger en Lethed og Klarhed over vore
gamle Emner og Tanker, saa man ser dem for første
Gang uden Taageklatter, hvori man frygtede eller anede
underlige Skikkelser; ja man ved ofte ikke, hvor de laa,
eller at man nogen Tid har seet det anderledes. -
Men saa vaagner rigtignok ogsaa nye Længsler og
Planer, hvorom jeg haaber at Fremtiden vil aabenbare.
Det er velsignet med det Bibliothek, vi har i Rom, ligesaa
med de mange Studerende, som kommer hid og som har
Bøger med, ligesom her er en tysk, godt forsynet Bog-
lade, der tjener mange af vore Penge. Sommeren herude
|
| s.225 | giver skjøn Tid til Betragtning og Læsning, og jeg skal
aldrig i mit Liv glemme at takke for dette Ophold.
Til Februar eller Marts tænker jeg at være færdig
med mine Arbejder (dem, jeg her har paabegyndt) og
med det, jeg vil se og overveje i Rom. Saa tager jeg
en Maaneds Hvile og langt Farvel, besøger, vil jeg tro,
Neapel, saafremt Jernbanen da er færdig, tager over
Florents, Mailand, Venedig, München, Berlin, og hjem.
Frankrig faar jeg sætte igjen saalænge. Er det muligt,
vil jeg der og i Tyskland et halvt Aars Tid senere hen
studere Theatrene. Jeg saa Meget paa en langsom Ned-
rejse gjennem Tyskland, som opfriskede gamle Planer og
Ideer, der blev afbrudte.
Dog ogsaa med Hensyn hertil var det godt jeg fik
Hvile - og Overvejelse.
De Venner, som her har hjulpet mig, kan jeg ret
ikke fuldtakke, og som jeg har skrevet i et Digt, "deres
Godhed har bygget den Bro, som jeg daglig gaar til min
Gud." Faar jeg nu fuldende tredje Stykke af "Sigurd
Slembe", saa har jeg fuldført fire Arbejder for Theatret
hernede, skrevet lyriske Digte, og dertil seet og læst, hvad
jeg har, saa maa de tro, at jeg kommer hjem igjen til
dem med et taknemmeligt Hjerte. Hils dem fra mig! -
|
\n |
|
