|
|
| d.VI,b.1,s.307 |
CITATER AF "ENGELSK SALT"
(Indrykkede paa Forlangende af Forfatteren.)
Morgenbladet 20. febr. 1841.
Pag. 4.
Agatheia. "Og hvem behøver Venner af sit Hjerte meer end
en Patriot, der vil give sig i Kamp med Samfundets Brøst og
Menneskehedens Sorger? Med Venner er han Ørnen i sin fulde
Ham, somom hver af de glindsende Fjedre gav Kraft til dens
Klo, og kastede en Glands af Freidighed i hans Øje -- uden
er han den skaldede, tristøjede Grib paa den ensomme Klippe."
Cholos. "Ja hvis Venner ere Fjedre, er Mistænkelighed rig-
tignok en Slags Skab, som skaller dem af."
Pag. 8.
Pirkom. "Mistænkelighed er Venskabets Asmodæus. En Mis-
tænkelig er Ingens Ven; endnu mindre sine Venners, og mindst
sin egen."
Langkork. "Det vilde bedrøve mig mest. Han kan have Erfa-
ringer -- og det er en Debet paa Fandens Konto, men en Kredit
paa det gode Menneskes -- men jeg vil lære ham, at der gives
Mennesker, som ikke kunne bedrage, og at dersom Patriotisme
og Liberalisme ikke have ligesaa venlige Hjerter og aabne Aasyn
som de andre Dyder, ere de ikke et Nummer af Nella værd."
(NB. I denne Replik vil man finde Stykkets Moral).
Pag. 10.
Langkork. "Jeg vil have Ærbødighed for vore Liberales Yp-
perste, selv om han var min Fiende."
Pirkom. "Slige Liberalismens Idealer koste 6 Pence i London."
Langkork. "Tænkte mit Hjerte saa, rev jeg det udaf Livet."
Pag. 14.
Langkork. "Ak, ulyksalig er denne Søndren imellem Patrio-
terne, ulyksalig er den Tanke, at man Selv er den eneste! Lad
det være dig nok, at du i mine Tanker er den bedste, og lad
os fornye vor Venskabspagt med den Eed, at Vi idetmindste
aldrig ville miskjende hinanden."
|
| d.VI,b.1,s.308 |
Pag. 15.
Bier. "Det var nærgaaende som det meste Sandt. Men gid
Venner og Patrioter aldrig angribe hinanden for større Skranker
end inden en Sofas Arme, og heller med Benene end med
Hovederne!"
Pag. 16.
Pirkom. "Først staaer der (i Bladet "Nyregranskeren") en
grundig Afhandling om den offentlige Nytte af almindelig Mis-
tillid, med Motto: "sku ikke Hunden paa Haarene!" Dernæst
en, om at det er ligesaa umoralsk ikke at forsvare en Løgn i det
længste, som ikke at sørge for sine Slegfredbørn. Item nogle
praktiske Prøver. Item en om Indførelsen af Øleddik som Natio-
naldrik. Item et Eventyr om de tre Brødre Mumlen, Brumlen
og Skumlen, der alle Tre kom til stor Anseelse i Barbariet. Og
endelig noget Ruskomsnusk som staaende Artikel."
Pag. 17 og 18.
Langkork. "Paataler han Uret tilgiver jeg ham gjerne For-
nærmelsen mod mig."
"Revser han Daarskaber, tilgiver jeg ham Kaadheder mod
mig."
"Udtaler han Sandheder, tilgiver jeg ham Usandheder om
mig."
"Tugter han Lasten, tilgiver jeg om han berøver mig mine
Dyder."
"Straffer han Hykleri, tilgiver jeg ham, om han drager min
Oprigtighed itvivl."
Pirkom. "Det er dog det Haardeste. Bestaaer du Prøven?"
Pag. 22.
Langkork. "At ærgre sig over en Mistænkelighed af denne
Natur er ligesaa taabeligt som at nære den. Kun det er ærger-
ligt, at den skader den gode Sag ved at adsplitte og latterlig-
gjøre dens Forfægtere. Farvel Vinæger! Jeg kan ikke hade dig!"
Vinæger. "Da kan jeg hade dig og jer Allesammen, I Kjelt-
ringspak. En Patriot, som ikke kan hade, er en Bue uden Streng.
Latterlig jeg? Beundres jeg ikke af Alle, som boe udenfor Byen?
|
| d.VI,b.1,s.309 |
Med slige fordragelige Folk, som ikke engang have Øie for de
meest iøinefaldende Symboler paa politisk Troesbekjendelse,
kan man intet udrette. Men Eensomheden har sin Storhed, og
Storheden altid Kraft. Menneskeforagt reddede den franske
Republik og O'Connel spytter ofte i Hovedet paa den han taler
til. Tvi! Gid jeg kunde spytte Kjønrøg naar jeg spytter!"
Pag. 26 og 27.
Langkork. "Det er uhørt. Jeg kunde ogsaa synge af Glæde
for vi have nu upaatvivlelig vor Ven igjen."
Pirkom. "Du har nok havt Ret i at den skumle Mistænkelig-
hed sad i Maven."
Vinæger (kommer raskt ind med Munterhed i Ansigt og en
Rose i Brystet). "Mine Venner! (tager dem i Haanden). Jeg
veed ikke hvordan det er med mig; men jeg seer nu, at denne
Rose er rød og ikke sortgrøn som jeg før skulde bandet paa den
var. Jeg veed, I ere mine oprigtige Venner og at I elske Fri-
heden og Fædrelandet med samme uforanderlige Hengivenhed
som jeg. Kom mine Venner! Jeg har en Flaske Viin i Lommen
-- ud etsteds hvorfra vi kunne see udover Fædrelandet og for-
lyste vore Hjerter ved dets Syn."
De Andre. (Med Haandslag.) "Det er et Ord."
Vinæger. "Lad os opsøge en af de mange yndige Dale, som
omstjerne Kristiania, fordybe os i vort Fædrelands Favn, ned-
kaste os under en af deres Bjerkelunde, fryde os ved at Høj-
hedens og Skjønhedens ogsaa er Frisindethedens og Ærlighe-
dens Hjem, hilse dets gamle Konge med et frydefuldt Vivat, og
banlyse, idet vi oversprøite Mosen og Linnæerne med de sidste
Draaber, al skummel Mistænkelighed, al Smaalighed fra dets
Venners Tænkemaade!"
Bier. "Top!"
Langkork. "Der burde voxe Paddehatte op hvor Draaberne
falde. Men mod Smaaligheden maa der nok skarpere Midler,
for den er ikke forlegen med Opholdet. Skulde Morgenbladet
sige den op, mangler den ikke Engagement i den Constitutionelle.
Den er en af Hovedbestanddelene i et vist Blads berømte Ret-
færdighed, hvis Redaktion det er ligesaa umuligt ubeklikket at
fortælle et Faktum, som ikke ganske falder i dens pessimistiske
|
| d.VI,b.1,s.310 |
Smag, som det er at synge reent for En, der har et Fiskebeen
i Halsen."
Vinæger. "Hverken Optimister eller Pessimister, ville vi ønske
Sandheden Seier og først og fremst gjennem dens Organer.
Ellers ned med slige Karle som med en Appius!"
Pag. 28.
Langkork. "Pokker ivold med baade den (Anglomanien) og
Mistænkeligheden! Den første Betingelse ved en Patriot er at
være ærlig, den anden ikke at være nogen Nar, den tredie at
tro, at andre Patrioter ogsaa ere ærlige og ingen Narre. Men
skulde Mistænkelighed endog anklage En, hvis hele foregaaende
Liv vidner om Ærlighed og Hengivenhed for den fælleds Sag,
da -- "
Vinæger. "Recipe: Engelsk Salt!"
P. S. Enfoldigt Spørgsmaal:
Er der da saa særdeles farlig
[e] Renegationer i disse Repliker?
|
| BLA BAKOVER |