|
SVERIGES TRYKKEFRIHED
Tønsbergs Merkur 15. nov. 1840.
Ogsaa i Sveriges Grundlov paraderer Trykkefriheden paa
Papiret, supplerende vor parodiske Trykketvangslov af 1799
med den ilde bekjendte "Inddragningsmagt" d. e. Hofkantslerens
Magt til at forbyde Offenliggjørelsen af hvilkensomhelst Avis
eller Skrivt som han maatte finde for godt at gjøre dette med.
Da Abonnenterne imidlertid ere lovede visse Blade daglig, elu-
deres Inddragningen ved en ubetydelig Titelforandring og Navn-
givelse af en ny Redakteur, der ofte ikke duer til at have med
noget Forfatterskab at bestille. Saaledes seer man det selv-
samme Aftonblad i mindre end 10 Aar nummereret det 21de,
og hører Personer angivne som dets ansvarlige Redakteurer,
der komme ligesaa ufortjent til denne Ære som vor i gamle
Dage saa berømte Nils Tønnesen, Skopudser paa Regentsen, til
Digternavnet i Nationalbladet. Det er naturligviis bestandig den
samme Lars Hjerta, som bruger Andres Poter til at rage i Ilden
med. Det vil være i enhver ikke altfor ung norsk Borgers Erin-
dring, hvorledes man i de første Friheds- og Forenings-Aar
ødslede med Trykkefrihedsaktionsdekreter hertillands, saa at
|
| d.VI,b.1,s.305 |
det, ligefra Hans Mathiesens fra Gibsunds Sag, fordi han havde
vovet at klage over Soldaternes, Gud og Hvermand bekjendte,
slette Forpleining, navnlig med umalet Havre, under Krigen,
ret var som om Juristerne (der visselig i altfor høi Grad er den
herskende Kaste) vilde med eet betage det nys friblevne og i
sine inderste Følelser og Forholde saa dybt rystede Folk enhver
Yttringslyst. Man erindre iblandt andet den Hjelmske-Møl-
lerske Sag.
Ere eller have vore egne Forhold været saa miserable, og
tælle vi i de senere Tider adskillige paafaldende Begunstigelser
for Embedsmænd med beneficerede Trykkefrihedssager, saa kan
det ikke være uden Interesse for os Normænd noget nøjere at
kjende Rækken af de svenske Inddragninger, hvorved den i
Norge ogsaa noget kjendte Landshøvding forhenværende Hof-
kantsler Hartmannsdorff, en dygtig, men yderst servil Mand,
har erhvervet sig sin meste, nu paa Rigsdagen saa forøgede
Notabilitet.
[Herefter følger gjengivelse av en redegjørelse fra Konstitutionskommi-
téen ved den svenske riksdag for regjeringens "Inddragning af Tidender."
Redegjørelsen fortsetter i "Tønsbergs Merkur" for 19. nov. 1840.]
|
| BLA BAKOVER |