HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
VI.SUPPLEMENT. TEKSTKRITISK TILLEGG. REGISTER 1. BIND


d.VI,b.1,s.163  
OM BESÆTTELSE AF COMMANDANTPOSTEN
PAA KONGSVINGER

(Indsendt.)

Statsborgeren 10. april 1836.

Motto: Magdelone. Men er det ikke ubegribeligt, at en
ældgammel Mand, som han...
Pernille. Jeg kan let begribe det; thi Luften
her i Landet fører det med sig, at
Folk blive ikke ret galne, førend de
komme over deres tredsindstyvende
Aar.       Den honnette Ambition.

   Imellem de Rygter, som i denne Tid underholde Publikum,
fortjener intet saa behagelig en Opmærksomhed som det, at
General Stabell anstrenger sine gamle men gode Kræfter forat
faa sin Svigersøn Capitain Engelhart anbragt som Commandant
paa Kongsvinger, med Behold af sit Compagni. Og Inds. finder
intet rimeligere end dette, ihvad saa hele Armeen og de til
Posten konkurrerende ældre og højere Officerer kunne have at
sige. Thi er Engelhart kun Capitain, saa er Stabell General og
det General Stabell, der var Major i 1814; er Engelhart yngre,
saa er Stabell gammel nok i hvad det skal være; og endelig,
om Nogen forarger sig over at det, som man siger, skal gaa
saaledes til, saa hvorfor skulde ikke gamle "Gubban Stabell"
have den "Moroa?" Inds. antager, at han fortjener det af
Fædrelandet siden 1814, der, om det end ikke kan kaldes lige-
saavel Lyspunktet i hans som i dets Historie, dog altid er
mærkeligt nok som det, der rystede de Laurbær af sig, hvorpaa
den ærværdige sølverhvide og forgyldte Helt hviler. Men naar
han fik dette Ønske opfyldt efter paatænkt Arrangement, saa
var virkelig ogsaa alt i sin Orden, forsaavidt som Capt. Engel-
hart da forbyttede sig med Capt. Højer fra agerske til vingerske
Compagni, fik sit Compagni hvor han har sine Ejendomme og
en Fæstning at forsvare hvor han havde sit Compagni, og en
Commandantgage, Gaard og Jordvej hvor han har sine Ejen-
domme, Gage, Gaard og Jordvej tilforn; og endelig forsaavidt
gl. General Stabell da fik sit Ønske opfyldt efter paatænkte
Arrangement, og som det lærte Folk i Almindelighed hverken
d.VI,b.1,s.164   at gjø mod Maanen eller General Stabell, uordentlige Folk at de
leve i en Verden, som de maa elske, siden den gaaer efter deres
Hoved, og Venner af Orden at bøje sig under en højere Orden.
Oberstlieut. Fritzner boer vel som Korpschef paa Vinger, og
har tilbudt sig at rygte Commandantposten mod alene de Bopæl-
beqvemmeligheder, som tilligge den; og Oberstlieut. Sissener,
der er Korpschef og saaret iblandt andet ogsaa i Kjøbenhavns
Beleiring i 1807, siges vel indstillet af Generalkommandoen til
denne Post, hvortil ældre og højere Officerer, og især de som
lide af sine Saar, endskjøndt de forresten ere tjenstdygtige -- og
Saadanne have vi ikke mange af -- bør have Fortrin. Idet-
mindste er det en Retfærdighed, som øves i andre Lande, at
deslige mindre Fæstninger anbetroes Officerer af denne Beskaf-
fenhed, ja endog Invalider. Retfærdighed kalde vi det; men
der maa nok ikke være nogen Uretfærdighed i det stabellske
Arrangement, dersom det er, som man siger, at Svigerfatter skal
have udbedet sig det som den sidste Naade før han lukker sine
Øjne. Thi Inds. kan ikke faa i sit Hoved, at en Mand med saa
alvorlige Tanker, med Døden, Grav og Dom for Øine skulde
vitterligen ville fremme noget uretfærdigt. Om Tidsaanden plejer
man desuden at paastaa, at den ikke vil noget uretfærdigt; og
den er ganske for de prejudicerende Befordringer, som man i
gamle Dage optog med saamegen Uvilje, og det er den ikke
alene i Regjeringsdepartementerne, hvor Examen virkelig er
baade et "Ex" for Ansættelse og et "Amen" for Tilsidesæt-
telse, men ogsaa hos Folket, at slutte af de Stockholmsdeputa-
tioner, som saa flittigen sendes afsted for adkomstløse Suppli-
kanter. Derfor vilde Tidsaanden ikke finde det uretfærdigt, om
General Stabell fik sin Søn Lieutenanten, eller endog om han
havde en Søn som var Cadet, eller om han nu faaer sin Sviger-
søn til Commandant paa Kongsvinger. Men uretfærdigt finder
den det, om Nogen vil forstyrre gamle Gubban Stabell, og for-
hindre ham fra at lukke sine Øjne i Fred.1


1
  tilbakeMahomedanerne ere isaahenseende langt menneskeligere; thi i Storsulta-
nens Firman til Vicekongen af Ægypten læse vi om den engelske, altsaa en
vantroende, Minister idet hans Navn nævnes, den Artighed: "Gud give ham
en lykkelig Død!"
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE