HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
VI.SUPPLEMENT. TEKSTKRITISK TILLEGG. REGISTER 1. BIND


[GRUNDSET MARKED. NØDEN I "NORGES
ØSTLIGE PROVINDSER"]

(Indsendt)

Folkebladet 5. april 1831.

   Grundset Marked var i Aar stærkere besøgt end ellers. Sild
og Kornvahrer bleve dyrt betalte. Norske Heste vare i lav Priis.
For Ræveskind gave Peltshandlerne 10 á 12 Mk. En Østerdøl
havde skudt en sort Ræv paa Aat, og fik for Skindet, af en
russisk Peltshandler, 22 Spd. En Oudøling havde ogsaa fanget
et af disse sjeldne Dyr, men var ikke paa Markedet med Skin-
det, men solgte det til en Svenske for 10 Spd., hvilket han
ansaae for overordentlig Betaling, da man tilforn kun havde
faaet 5 Spd. for Stykket af slige Skind. Det lader som de norske
Jægere ikke have kjendt Værdien af sorte Ræveskind tilforn.
For deres Sjeldenheds og Skjønheds Skyld ere de i stor Værdie
d.VI,b.1,s.21   i Petersborg, og bæres kun af høieste Personer. De ere glind-
sende sorte og stikkelhaarede og af megen Blødhed.


   At Hestene vare i saa ringe Priis kunde maaskee tildeels
komme af at den svenske Regjering midt under Markedet havde
strængelig forbudt at indføre Heste, Qvæg, Faar, Kjød, Uld,
Skind fra Norge til Sverrig, formedelst en græsselig Qvægsyge,
som skulde grassere paa Hedemarken. Der skal endog være
slaaet en Kordon langs Grændsen, for at vaage over Forbudets
Overholdelse. Foranstaltningen viser vel den svenske Regje-
rings Omhu og Aarvaagenhed for Landet; men for os Norske
er der noget ubegribeligt deri. Vi begribe ikke, hvorpaa Foran-
staltningen grunder sig, da vi aldeles ikke veed af nogen Qvæg-
syge hverken paa Hedemarken eller i noget andet Norsk
District; og dog maa den svenske Regjerings Hjemmel have
haft nogen Authoritet for den; thi ellers vilde den ikke have
grebet til saa kraftige Forholdsregler. Det andet ubegribelige
deri er det, at ifald Qvægsyge virkelig har Sted i nogen Egn
af Norge, at det da ikke bekjendtgjøres i Landet selv for alle
dets Indvaanere, hvilke det jo dog maa være meest angelegent
at kjende Faren; samt at ingen Anstalter ere gjorte imod Sygens
videre Udbredelse, og intet kundgjort derom førend Grundset-
Markedet holdtes, ved hvilket Smitten, om den nogensteds har
Sted, kunde bringes ud overalt i Riget. -- Hvorledes Sven-
skerne have baaret sig ad, for at faae hjem alle de Faareskind,
de Heste og det Kjød, de sammenkjøbte paa Markedet, vilde
være moresamt at vide. Nogle sige, at de med Magt gik igjen-
nem de ved Grændsen udstilte Vagter.



   Nøden, som forrige Aars Misvæxt lod befrygte, begynder at
yttre sig paa en foruroligende Maade især i Norges østlige
Provindser. Man begynder at gribe til Barken. Betlere vrimle
ud. Arbeide er ikke at faae, da enhver Huusbonde for Føde-
midlernes Skyld maa holde saa faa som muligt. Fattigcasser
og Magaziner ville blive udtømte, og dog sansynligviis megen
Jord blive liggende usaaet af Mangel paa Frø. Hertil kommer,
at Nøden synes endnu at være større paa den svenske Side,
hvorfra Tiggere strømme ind og tilbyde Arbeide blot for Føden
uden Dagløn. Ogsaa i saa Henseende har den svenske Regje-
d.VI,b.1,s.22   ring viist en faderlig Omhyggelighed for Landets Indvaanere.
En Commissær skal kort før og under Markedet have bereist
de svenske Provindser langs den norske Grændse for at under-
søge Almuens Forfatning og Tarv, og skal have forsynet en
Brugspatron ved Letrafoss med nogle og tredive tusinde Daler
Banco til Kornindkjøb i Norge. Brugspatronen skal da uden
Ophold have reist ind i Norge med disse Contanter, og sam-
menkjøbt en stor Mængde Korn og Tørfisk deels paa Markedet,
deels i Byen, paa Hedemarken og ellers hvor noget var at faae.


   Hs. Maj. Kongen har befalet, at, formedelst f. Aars Misvext,
Armeens Vaabenøvelser i Aar skulle foretages compagnie- og
escadrons-viis, men ikke corpsviis. Artilleriet skal derimod som
forhen øve sig i Garnisonerne. Den anden Grund som anføres
for denne Anordning, nemlig "for at give vedkommende Almuer
et fornyet Beviis paa naadig Omsorg for Landets Tarv" kan ikke
kaldes Andet end en besynderlig Frase; thi, saa vist som det er
Kongens Pligt altid at have Landets Tarv til Hensigt for sine
Handlinger, saa underforstaaes af enhver god Undersaat altid
Forsikringen herom, og behøver ikke at gjentages.

   [Herefter følger en meddelelse om tollintradene.]


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE