HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

[OVERSIKTSARTIKKEL]
Statsborgeren 11. sept. 1836.

   Norge. Man fortæller, at Storthingsmand Valstads Sagfører
mod Byfoged Thesen, Stiftsoverretsprokurator Horn, har ned-
lagt Paastand om Mortifikation, Afbigt og l00 Spd. Mulkt til
Fattigkassen. Hr. Thesen siges at ømme sig meest for det sidste.
Ellers kunde man, da den brugte Injurie i høieste Grad an-
griber Karakteren, og ikke i nogen Maade kan bevises med det
Injurianten har opgivet at ville værne sig med, sikkerlig have
været berettiget til at vente en drøjere Paastand. Men denne
kommer sandsynligviis, naar samtlige Repræsentanter af Bonde-
standen ved Sammenkomsten i næste Maaned, sagsøge Byfoged
Thesen, som de ikke med Ære kunne undlade, for de skamme-
lige Udladelser og Beskyldninger, han ved samme Leilighed
har fremført mod dem i Almindelighed.


   -- Misfornøjelsen med Rigsretsdommen er almindelig.
Man veed nu at det koster ikke meget at overtræde Grund-
loven. Bare nu ingen farlig Søndren inden Storthingets Afde-
d.III,b.2,s.497   linger opstaaer paa Grund af den Prostitution, som maa antages
at være overgaaen Odelsthinget, der umulig kan tænkes een-
stemmigt at have dekreteret Aktionen i den Tanke at et saa-
dant Resultat skulde kunne komme ud. Hs Excellences Ære-
kjærhed er for bekjendt til at man ikke almindeligen skulde
nære Formodningen om at han vil tage sin Afsked, og befrie
sine snart forsonede Landsmænd fra den modbydelige Tanke
at have en mulkteret Statsminister. Men i denne Henseende
kunde det ikke være afvejen, om man erindrede sig den jam-
merlige Aftakkelsesfarce, som opførtes af Regjeringen efter
Storthinget i 1830. Den endte som bekjendt med højeste Er-
klæring, at dens Personale ikke kunde undværes.


   -- Den Cst.nelle har forøget sine Laurbær med et Forsøg
paa at forsvare Kirkedepartementet for Autorisationen i Fayes
Historie af Hs. Majestæt Kongens Navnechiffer. Men til et saa-
dant Forsvar trænger ikke Departementet, der jo har handlet
gandske rigtigen, og det er ogsaa saa usselt, at det alene kaster
Skam derpaa og derfor maa ventes fralagt. Man tænke sig blot,
at det bestaaer i, under Henslængen af nogle Grovheder mod
Aktor og Statsborgeren, triumferende at gjøre opmærksom paa,
at der i Historiebogen findes udtrykkeligt, at "Carl XIII til-
traadte Regjeringen og fulgtes deri af Carl XIV Johan." Og
derimod kan Ingen have at sige, da de vare den XIII og XIV
i Sverrig før de i Norge bleve den II og III. At Aktors Debi-
teren om Kirkedepartementets priisværdige aabne Hyldest af
en saa uomtvistelig historisk Sandhed, ikke er anført i de Blade,
som ellers udførligen have meddelt hans Foredrag, er paa-
faldende.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE