|
MIDLER TIL DEN NORSKE LANDALMUES OPLYSNING
Morgenbladet 26. juni 1834.
Ifjor i October tilstillede Undertegnede den fortjente virk-
somme Borger Generalkrigscommissair Birch en "Plan til en
Forening til nyttig Oplysnings Fremme mellem Landalmuen",
hvilken hovedsagelig gik ud paa Oprettelsen af gratis Søndags-
skoler for Confirmeerte, og som tillige var anbefalet endeel
Mænd i Hovedstaden, om hvis Vilje som Evne til derfor at
virke man ligelidt burde nære Tvivl. Imidlertid er Intet senere
blevet hørt dertil uden mundtlig Underretning om, at den skulde
være sat i Circulation; og saaledes tabtes ikke mere end eet
Aar for Realisationen deraf paa flere Steder. Dog er i Morgen-
bladet seet, at deslige Skoler have været omhandlede i Agers
Sogneselskab, uden at Inds. dog erindrer om derom var taget
nogen Beslutning; men skulde det være saa, og dets Formand
Hr. Generalkrigscommissair Birch eller Andre med hiin Plan
bekjendte enten af denne have hentet Ideen eller kunnet benytte
noget deraf, da vil dens Udkaster endda føle sig meget tilfreds-
stillet, om end dens Hovedhensigt: hiin organiseerte Forening
ikke opnaaedes ved første og private Forsøg.
Inds. troer at skylde Sagen et andet, og da et offentligt, som
|
| d.III,b.2,s.148 |
maaskee vil have bedre Virkning. Den har vundet for ham i
Interesse, efterat han har overtydet sig om dens lette Iværk-
sættelighed og Nytte, ved fra sidste Høstarbeides Ende til nær-
værende Plogaan at have i sin Bygd oprettet og bestyret en
saadan Skole -- noget han, uden Frygt for at miskjendes, beret-
ter, for at Sagen maaskee forsaavidt hist og her kunde reali-
seres, som man tager Exemplet efter, om end en Offentliggjø-
relse af Planen ikke skulde bevirke, at den tages tilfølge i sin
Heelhed. Den kan ikke her gives ordlydende efter hiin ventelig
forkomne, men kun efter dens Concept, der underkastedes For-
andringer i Formen, som nu ei erindres:
"Plan til Forening til Oplysnings Fremme
mellem Landalmuen.
Almeeninteressen for antydede Meed faaer hos de liberale
Borgere, Undertegnede desangaaende ærbødigst henvende sig
til, være Undskyldning for at dette skeer fra En af Samfundets
Ubetydelige. Ideen at fremme Oplysning mellem Menigmand
tiltaler visselig alle fri- og christsindede Oplyste, men maaskee
Mange kun med det fromme Ønskes blandede Behag. Men vor
daadrige Tidsalder vil ingen filanthropiske Drømmerier. Hvor
det Offentlige ikke realiserer det Gode der reise private Fore-
ninger sig, og -- i herlige velgjørende Anstalter, i Millioner
mellem de raae Masser udspredte belærende og dannende
Skrivter aabenbare Viismænds og Menneskevenners Ideer sig i
Liv og Sandhed. Saaledes fremmes Oplysning mellem Europas
meest civiliseerte Lande, som bekjendt, ved Foreninger af de
meest udmærkede Mænd, som udgive alleslags Godtkjøbsskriv-
ter, og disses talløse Afsætning viser Trangen dertil. Sligt lader
sig vanskelig iværksætte hos os. Et godtkjøbs Folkeblad, hvortil
Undertegnede for nogle Aar siden udkastede Planen, at det
skulde meddele belærende Artikler og Efterretninger, betræf-
fende Industri og Økonomi, frister kun, uagtet al Uegennyttig-
hed fra Redactionens Side, under svær Portoafgivt det tarve-
ligste Tilvær.1 Ligesaa Budstikken, hvis Tendenz er bekjendt.
|
| d.III,b.2,s.149 |
Kort -- ville vi ikke at vore Almuer skulle staae tilbage under
den almindelige europæiske Civiliseren, maae vi tænke paa
Midler,2 anvendelige i vort Land og afpassede efter vore Kræf-
ter. Dette forekommer saameget mere at være Pligt, som det
er en Sandhed, at det Offentlige overlader Borgerne selv at
gjøre meget for Oplysningen, og at en politisk Oplysning udbre-
der sig imellem Menigmand, der har forlidet Tilsvarende i de
Kundskaber, som bør udgjøre Grundvolden for al Dannelse,
saaledes at hiin ikke i saa fuld Maade, den ellers kunde, bliver
velgjørende. Det er ogsaa i friskt Smertesminde, at Menighe-
derne, tildeels paa Grund af en forudsat Mangel paa Oplysning
og deraf følgende Evneløshed, negtedes indtil videre de com-
munale, naturlige Rettigheder, som sidste Storthing vilde have
indrømmet dem. Det er Borgerpligt at ophæve saadanne Hind-
ringer. Det er under saadanne Tanker, at et Middel til at
fremme Oplysning imellem Landalmuen er kommet Underteg-
nede ihu, som baade er let iværksætteligt, lidet bekosteligt og
virksomt. Det ligger i den Omstændighed, at der findes i de
allerfleste Bygder enkelte Mænd af videnskabelig Dannelse, hvis
Tid ikke er knap, men hvis Kundskaber dog forstørstedelen ere
ufrugtbare for deres Omgivelser af Almuestanden. Saadanne
ere Capellaner, især personelle, Officierer af de ringere Grader,
privatiserende Studenter o. fl. d. Og disse vil nu Proponenten
have forenede ved et Selskab til Oplysnings Fremme i Land-
almuen, der opfordrer dem, som ikkecontribuerende, men ar-
beidende Medlemmer til hver i sin Kreds, til beqvem Tid og
Sted,3 gratis at undervise et Udvalg af unge, men confirmerte
|
| d.III,b.2,s.150 |
Bønder i Retskrivning, Regning, noget Geographi og Historie
efter de især af Kirkedepartementet i disse Fag udgivne Smaa-
bøger. Foreningens øvrige Medlemmer, der ikke saaledes kunne
virke, give aarligt Bidrag, der anvendes til Indkjøb af passende
Bøger, som gratis uddeles til Menigmand gjennem Medlemmer i
Bygderne. Slige Bøger ere saa billige, at om Foreningens Afdelin-
ger i Stiftsstæderne og Districterne talte 400 Medlemmer,4 der
hvor alene bidrog 30 -- 36 ß aarlig, imellem 12 -- 1500 saadanne
vilde bringes i Almuens Hænder. Og den modtager gjerne.
I Given er en Indtvingen, en Tvang, men en umærkelig. Det
er mere Erkjendtlighedsfølelsen end Egennytten, som derved
sættes i Hensigtens Tjeneste. Given er Principet, og det et
endnu nærmere til Maalet førende end det beslægtede Godt-
kjøb, som tilsigter det Samme, uden dog i vort Land med alle
dets Vanskeligheder for Forbindelsen mellem Egnene, med dets
fattige og for Bogkjøb uvante Almuer, at kunne opnaae det. --
Udvidende Foreningens Virkninger vil det være, at Gratisunder-
viisningen bibringes cursusviis idel nye Personer; at Disse betale
sine Bøger, hvorimod de distributive tildeles Andre end dem,
der ved Underviisning nyde godt af Selskabet; at dette har sine
egne Boghandlere, hvorved Bøgerne ville erholdes billigere, og
Forlag paa hensigtsmæssige Bøger overtoges, og at Landhand-
lerne forsynes med deslige til Udsalg.
Bønderne erkjende selv, at den Underviisning, hvormed de fra
Almueskolerne og Confirmationen slippe ud i Livet, er langtfra
tilstrækkelig til at redde de Slægter, som skulle sidde paa Gaar-
dene og modtage større Friheder, altsom Grundloven udvikler
sine Kimer dertil, fra en Uvidenhed, der var Fædrenes, svundne
Tiders og den gamle Forfatnings. De see sig, med en Længsel,
der gjør dem Ære og de Ligegyldige Skam, om efter Hjælp, og
denne bør og kan kun komme fra deres mere oplyste Med-
borgere.
Jeg anbefaler dette Forslag til Disses Prøvelse og -- Iværk-
sættelse!"
Eidsvoll.Henr. Wergeland.
1 tilbakeDet siges ophørt med Nytaar. Redactionen deraf kom strax ved 1ste
No. i Andres Hænder, som maaskee ikke fulgte Planen nøie nok af Mangel
paa dertil hørende Bidrag og Materie.
2 tilbakeDen samtidige kappende Publiceren af "Skillingsmagazin" og "Archiv
for blandet Læsning" -- begge Godtkjøbsskrivter -- henhøre til saadanne og
tolke Trangen dertil. Det Sidste har sit Oplag afsat; det Første alt paa faa
Planer 1/4 af de nødvendige Abonnenter. Blot de ikke fortrænge hinanden.
3 tilbakeTiden mellem Høst- og Vaar-Aan er almeenbeqvemmest. Et fast Locale
var udentvivl hensigtsmæssigst. I Eidsvoll, hvor ingen fast Skole findes,
eller andet godt fast Locale var at finde, holdtes Skolen omgangsviis hos
Eleverne. Fra 2 -- 4 underviste en med Korn betalt Skoleholder i Regning
og Skrivning; fra 4 -- 6 Inds. i Retskrivning, Grammatik efter Hansens mind-
ste Udtog, og i Geographie efter det af Kirkedepartementet udgivne lille
Udtog. I Løbet af Vinteren gjennemgikkes dette. Eleverne anskaffede sig
det Nødvendige af Bøger o. s. v. med Villighed.
4 tilbakeHvormange Præster gives der ikke alene? Mange kunne mene at Sligt
vedkomme dem paa en Maade ex officio. |
| BLA BAKOVER |