| 5. | Dæ va' den Islands jomfru, ho ba seg Gu um rå: "Æ' her ingjen i detti land, som kann få dæ dyr ifrå?" |
| 6. | Dæ va' så snart han komme må, han drager ut sitt blanke svær å hoggje hass hovu ifrå. |
| 7. | Ungersvenn tok i hovu å jomfruva tok i sporen, dei laut brjote mur å stein'e, før dei fekk deroto. |
| 8. | Dæ va' jomfruva i Iseland, ha' forvunni all sin harm; i natt søve ho i høieloft på kungssonens arme. |
Ekstra opplysninger
Orig. ms.
Over oppskrifta står: Nr. 24 (I, L.343). Foruden de for omhandlede Optegnelser har jeg faat en fra Kviteseid og en fra Moland, som begge væsentlig stemme med Landstad, have navnet Daniel Kongens Søn, og hvis Sprogform helt igjennem er en Blanding af Dansk og Norsk. Endelig hørte jeg visen af en 84-aarig Kone i Moland; Begyndelsen af denne Optegnelse stemmer med de andre (har i V.1 den danske Form Hyrde), men dens Slutning, som jeg desværre ikke fik fuldstændig, er aldeles forskjellig og rimelig mer ægte.
