| 1. | Å dæ va han innpå landi sprangg, med egen (dvs. eikji) nor hænde, han hell i toppen å slo mæ roti så måtte den legen ende. |
| 2. | Å inn so kjæme smådrænggjen å alti visste han rå: "De teke eitt hår av han slit'e dæ inkji då!" Dei tek eit hår av Å. å batt hass hændane så. |
| 3. | Dæ va ho Årolilja ho kjember hass gule hår, å hver den lokk, som hun monne drage, hun fælder så modige tårer. |
Ekstra opplysninger
Orig. ms.
Over oppskrifta står: (Hæge Bj. efter mor si) "Eg minnest ikkji mei hell bare seiste versi, å dæ æ når dei hevner att'e Bendiks dø"
Over v. 2 står: Dette er Syv IV, nr. 26 (vers113). Joronn brugte snart den danske vises efterslæng, snart den norske: "Årolilja læti ho liv for elsko."
Senere kom Hæge på fölg. vers af Bendiksvisen, som Hæge mener er den samme, som det forannævnte vers hörer til:
Etter oppskrifta står: (Joronn sang med Bendikversen de to förste vers "Eg likje deg når eg sit'e sjå deg - som eg sat uti solskin bjarte;" (derimod ikke verset ore epti der dyp di kviste) ligeså verset "eg tikji hjartai i meg brenn'e, når eg ser dine tårine renn'e.)
"Ho låg i "löyndelofti", Årolilja; å so minnest eg detti:
"Hvem som trør den löynlege stige (tostavels.)
han skal misse sitt liv."
Dæ va kunggen, som sa detti.
