[BIN: 1088]
Torgjus-døtrane
Oppskrift
dei ville alle ti kyrkja rie.
der møter dei røvararne tvei.
um dei måtte hava si ære i beholl.
så treiv han sitt svær på naglanne låg.
så vi' eg deg alli mei mæ augunne sjå.
| 1. | Greiven han ha' dei døttanne tri dei ville alle ti kyrkja rie. |
| 1Kom heirom hei unde Hallingøy | |
| 2. | Då dei kom seg eitt stykke på hei der møter dei røvararne tvei. |
| 3. | Dei bau så lengje sitt hovugull um dei måtte hava si ære i beholl. |
| 4. | Greiven tok sine stålhanskar på så treiv han sitt svær på naglanne låg. |
| 5. | Eg ba' så lengje for min yngste systers liv |
| 6. | Ska' eg late deg mæ live gå så vi' eg deg alli mei mæ augunne sjå. |
Ekstra opplysninger
Orig. ms.
Med følgjande prosatillegg etter str. 2: (den ene Røver var Broder til Jomfruerne, han bad for hende; de fik sin vilje med dem, dræbte dem, tog deres Hovedguld. Om Kvelden kom de til Grevens Hus. Hustruen førte dem i det hoieste Loft; hende vilde de voldtage. De synte hende Hovedguldet, då strauk hun ned til Greven, da reis han upp atte. Da hugg han dem med det samme. Da kjendte han sin Søn; skaanne ham lidt, sagde det, at han skulde havde skaant dem. Så vilde han knuse ham. Så fekk en bøne seg, så 'en måtte behalle live. Str. 3-6 står innimellom dette prosatillegget; 3.2 utfor beholl står (?).
Reinskrift NFS S. Bugge IV, 179. Prosatillegget i reinskrifta er klårare enn i originalen. Reinskrifta følgjer derfor som var. II b. Str. nummer 3-4-5 og 6 er sett til her. 3.2 over beholl står i voll (dette ord ikke sikkert):
II b
1. Greiven han ha' dei døttanne tri
-Unde Hallingøy-1
dei ville alle ti kyrkja rie.
-I silkjen drege dei rosir-
1 Kom heirom hei unde Hallingøy
2. Då dei kom seg eitt stykkji på hei
der møter dei røvararne tvei.
De bad for sig
3. Dei bau så lengji sitt hovugull
um dei måtte have si ære i beholl.
Den ene Røver var Broder til Jomfruerne; han bad for dem eller i det mindste for den yngste Søster. Men de bleve voldtagne og dræbte og berøvede sit hovedgull. Om Kvelden kom de til Grevens Gaard. Hans Hustru førte dem op i det høieste Loft. Hende vilde de lokke. De byde hende Gaver og viser hende da de dræbte Jomfruers Hovedguld. Da hun fik se det, ilte hun ned til Greven.
4. Greiven tok sine stålhanskar på
så treiv han sitt svær på naglanne låg.
Han iler op til Røverne. Kjendte sin Søn. De Andre hug han til Døde; ham skaante han først, bebreidede ham, at han ikke havde skaant sine Søstres Liv. Denne svarede:
5. Eg ba så lengje for min yngste systers liv.
Greven vilde nu dræbe ham. Han bad for sig og fik endelig beholde Livet; men Greven sagde:
6. Ska' eg late deg mæ live gå
så vi' eg deg alli mæ augunne sjå.