[BIN: 0916]
Haugebonden
Oppskrift frå 1840-åra av M. B. Landstad etter Høye Kjetilsson, Øverland, Seljord, Telemark .
| 1. | Dæ va den heilage Joleftas Kvel
Bonden ville burt finne Limar
aa daa han kjæme sæg i Rosans Lund
der høyrde han kor Hougebonden rimar
-Snillan du
dæ lyes uppaa Bonor
kor Hougebonden dansar aa rimar. -
Hougebonden kvad: |
| 2. | Høyrer du dæ du godan Bonde sjav
kvi tugtar du kje Drengjine dine
d'æ aller saa heilag ein Joleftas Kvel
dei stukar i Haddine mine. |
| 3. | D'æ aller saa heilag ein Joleftas Kvel
dei slængjer etter mæg mæ Skaali
ha dæ inkje vori fe gode Bonden sjav
dei ha skult mist Høyrsla aa Maale. |
| 4. | Aa dei gav mæg saa vont eit Slag
alt utaf dei store Ølkrusi
ha dæ inkje vori fe gode Bonden sjav
da ha skult vanka Rommel i Husi. |
| 5. | Dei gav mæg saa vond ein Støng
alt utaf dei kvassan Spjute
ha dæ inkje vori fe godan Bonden sjav
æg ha vel skult horft utti mote. |
| 6. | Aa dei gav mæg saa vond ein Styng
alt utaf dei Sylver-Knivar
ha dæ inkje vore fe godan Bonden sjav
saa ha dei skult mista Live.
Bonden svarer: |
| 7. | Aa du heve vori ut paa mi Skip
aa dæ uti Aarine otte
ingjo Skipsleige heve æg fengje af dæg,
aa enno gjæng Baaten paa Botte. |
| 8. | Aa du heve vori ut paa mi Skip
aa dæ uti Aarine ni
ingjo Skipsleige hev æg fengje af dæg
aa enno gjæng dæ Bonor forbi.
Hougebonden svarer: |
| 9. | Gak du no dæg uti bakare Stavn
der hæng ei forgjyllande Braasa
der stænde uti dei Kistilæn ni
aa nyk [1] ane hæng uti Laasa. |
| 10. | Aa deruti stænde ei liti Sylverkogs
ho stænder paa nie Gulfoto,
femten Mand kan drikke sæg eit Ruus
aa Sjave-Bonden deruti fljote. |
| 11. | Aa deruti stænde eit liti Guldstaup
dæ stænde paa fiorunge Foto,
d'æ inkje fullan femten Aar
ho hæve gjængje i Nimanna-Boto. |
| 12. | Aa deruti ligge den Muffa blaa
æ sauma mæ Sylvi dæ kvite,
den sauma ho Ingerlil Dotter mi
den Ti ho heime sat Pike. |
| 13. | Aa deruti ligge den Kaapa rau
æ sauma mæ Gulli dæ reine,
aa den kom aller paa Maalfris Bak
bære Joledagjen den eine. |
| 14. | Aa deruti ligge ein Silke-Serk
æ Sauma mæ Liljur aa Krandsar
a den kom aller paa Maalfris Bak
bære Joleqvællen ho dansar. |
| 15. | Aa æg sko gjæva dæg ein liten Myllardam
der gjænge dei femten par Kvennir
Stolpane æ otor kvite Kvalsbein
aa Slaakje ta haraste Jønni. |
| 16. | Nil saa heiter Maagen min
han bur heran up onde Lie,
aa sjav saa heiter æg goan Guldstein
dæraf gjænge Segnin saa vie.
|
Ekstra opplysninger
Orig. ms. NFS M. B. Landstad 8, 63-65 (Renskrift) (jfr. prenta tekst i M. B. Landstad. Norske folkeviser, s. 68 ff.) - Overskrift: Hougebonden
Merkn. Strofe 1, linje 2, nedlengst på sida står: Lim, Liis, pl. Limar Grene. Der var en gammel Skik hos Thellebønderne at Huusbonden skulde Juleaften hente et Rognetræ og plante det i et Hjørne af Stuen. Man havde naturligvis dengang Røgstuer med Jordgulv og Spærretag. Det er ikke usandsynligt at man offrede Libationer af sit Juleøl til dette Træ, i al fald lagde man nøie mærke til naar det begyndte at sprætte (knoppes) hvilket var et Mærke om hvorledes Vaaren og Sommeren skulde blive. Jo tidligere Træet sprat, desto tidligere skulde Vaaren komme. Til denne Skik sigtes der formodentlig i Visen saameget mere som der af nogle istedefor "Limar" siger at Bonden vilde hente Krandsar. Den tilsvarende Strofe har om "dansar" istedetfor rimar; 1,4: i morgen til h. står: dansar aa rimar; til h. for omkv. står: Du da/sjøl lyder Bonden paa kor Hougebugjen etc og Bonor - Gaardens Navn, lya - høre, under dette står:
Dæ va den heilage J[oleftas]kvel
Bonden ville burt finne Krandsar
daa høirde han den Hougebonden sjøl
kos 'en gjære baate rimar aa dansar.
Omkv. til str. 2 har flgj. avvik: Bondor/mæ i staden for: Bonor/kor; 3,4: silt retta til skult; 6,1: ved styng står støyt; til v. for str. 6 står:
Aa no hæv eg seilt paa dinom Skjip
aa dæ uti Aarine nie
aa ingjo Skjipsleige hæve du fengje
aa lengjes inke Bonden ette di?
til v. for str. 7 står: Botn, Bund - meningen er formodentlig at endnu er båden i fart, flyder - er til hougebondens tjeneste; 7-8,1: min retta til mi; 9,2: over hæng står stænd 10,1: ordforkl. til Kogs - en skål med 2 øskener; 11,1: ordforkl. til Staup - Bæger; 11,2 og 4: til h. står Fotum og Botum; 12,4: Pige retta til Pike; 13,1: etter rau står blaa; til v. for str. 13 står: Maalfri, Hougebondens Kone. Hendes Navn tilkjendegiver at ingen kunde maale sig med hende. Màlfridr af màl : tale og fridr - smuk, skjøn - hvoraf det endnu brugelige Navn Malfred; 14,2: over sauma står stikka; til h. for str. 15 står: det bemærkes at efter andre begynder alle de 5 foregående vers med denne formen "æg sko gjæva dæg".