[BIN: 0442]
Agnete og havmannen
Oppskrift 1857 av Sophus Bugge etter Aslaug Askedalen, Vrådal, Kviteseid, Telemark .
1. | Antonetta ho gjekk seg på Hollands bru -Hvorfor vil hun gjera dæ sjunga - så kom der en bergemann i samma stund -Skjønnaste Antonetta - |
2. | Hør du Antonetta hvad jeg spørger dig vil du nu være aller kjærasten min. |
3. | Ja så men de vil jeg så om du vil mig tage til berget nå. |
4. | Hun var der i årene ni syv børn så haver hun på den tid. |
5. | Antonetta hun sad på voggen å sang så hørde ho de Engelandske klokker klang. |
6. | Antonetta hun ganger for manden at stå må eg meg i kyrkja gå. |
7. | Ja så men det må du så når du igjen kommer te børnene små. |
8. | Når du kommer på kjerkegår så må du 'kje nedslå det rødegullhår. |
9. | Når presten råber i det høye må du 'kje dine kne nedbøie. |
10. | Då ho kom på kjerkegår då nedslo hun sitt rødegullhår. |
11. | Antonetta ganger i kjerken ind hendes fader efter i samre stund. |
12. | Antonetta hun ganger i moders stol der sad hendes moder var svøbt udi sort. |
13. | Hør du Antonetta hvad jeg spørger dig hvor haver du været i årene ni. |
14. | Jeg haver været hos manden så fin syv børn så haver jeg fått den tid. |
15. | Då presten råber [i det høie] lod hun sine kne nedbøie. |
16. | Bergemanden ind gjennem kirkedøren tren alle små billede de vendte seg omkring. |
17. | Hans hår det var som pureste guld hans øine de vare så frydefuld. |
18. | Han slo te Antonetta på hviden kind du tænker så lidet på småbarnene din. |
19. | Farvel far og farvel mor farvel syster og farvel bror. |
20. | Farvel åker og farvel land farvel alle som kjenner mitt land. |
21. | Antonetta hun red og bergemannen rann tree dagen te bergje de komm. |
22. | Antonetta hun sat på bergje å græt hendes eldste søn lukte døren op. |
23. | Hendes eldste s[øn] tukka fram en stol hendes eldste datter løste snørlivet af. |
24. | Vor lille broder han er nu så tørst fordi vi vented dig, vor moder, i høst.
|