TIL VALENTIN SIBBERN
|
Eidsvold Præstegaard 26de Marts 1829.
Da jeg maae troe Documenterne i Gaardermoesagen fra Be-
styreren af Forhørene under denne, øvre Romeriges, Jurisdiction
allerede tilsendte vedkommende Øvrighed, tillader jeg mig directe
gjennem det høie Amt at indsende Nærværende med nedenom-
mældte Indberetning fra Capitain Schøyen under Soløer og Ouda-
lens Jurisdiction, hiin Sag betræffende. --
Denne Sidste modtog jeg som Svar paa en Skrivelse fra mig
af 15de Marts, hvori jeg ønskede betimelig Underretning om
Hrr Capitainen med Søn blot havde været Vidne til noget Uvæ-
sentligt ved mig anrørende Affaire paa Gaardermoen, da jeg
1
|
| d.V,b.2,s.79 |
isaafald vilde gjøre mig en Fornøielse af at stræbe at spare
Hrr Capitainen og Øvrighederne Uleiligheden af Stevnemaalet,
hvilket da vilde bortfalde under den Jurisdiction, hvor han var
det eneste opgivne Vidne. --
Hr. Schøyens her medfølgende originale Svar var indsluttet i
en Convolutt, hvori fandtes skrevet:
"Af Indsluttede vil Høistærede see, hvad jeg og min Søn kunne
vidne i deres Sag, og kan et saadant Vidnesbyrd være til nogen
Styrke, da vil jeg med Søn af redebon Ufortrødenhed gjøre vor
Pligt uden Stevnemaal. Min Søn opholder sig i denne Tid i Chri-
stiania og logerer hos Kjøbmand Ziølner til behagelig Underretning.
Søy: 19/3 29 Forbindl: Schøyen".
Den unge Schøyen, hvis videre Vidnesbyrd skulde gjøres Be-
hov, vil altsaa blive at søge i Christiania. Og det høie Amt med
andre vedkommende retvise Autoriteter ville afgjøre, om Hen-
sigten af mit Forespørgsel hos Capitain Schøyen: at spare Tid,
Penge og Bryderie, kan opnaaes efter hans modtagne Svar, hvori
jeg med Glæde bliver vaer, at Hr. Capitainen, og vel da ogsaa
hans Søn, have opfanget et Udtryk af mig, der skriver sig næsten
fra Øieblikket foran Hovedmishandlingen overgik mig og viser
langt fra den mordiske Hensigt imod Overjægeren, Han, med
Consorter, tillægger mig, men meget mere, at Noget maatte være
mig vederfaret nylig før, eller vederfares mig endnu af Overlast
fra Jægerens Side, der afpressede mig et saadant Udraab, som
"det er er skjændigt at blive saaledes behandlet!" Denne saa-
ledes beklagede Overlast er, at han tog mig, paa mit høflige
Spørgsmaal, i Kraven og behandlede mig aldeles overeensstem-
mende med Hvad i min første Fremstilling er anført som umid-
delbare Præmisser før den forbryderske Opførsel skred til yderst
Voldsgjæring . -- Den store Mængde af Jægere indenfor og Til-
skuere udenfor Opstillingslinien kan have skjult Jægerens Arm,
der havde Fæste i min Kjolekrave bagtil, for Capitain Schøyen, saa
jeg forekom ham som bevægende mig henimod ham frivillig. --
Dette, tilligemed Capitainens Skrivelse af 19de Marts 1829, maa
jeg da bede tillagt Sagens Papirer.
ærbødigst
Henr. Wergeland.
|
| d.V,b.2,s.80 |
TIL FORLIGELSESCOMMISSIONEN FOR CHRISTIANIA
derie, og ved at ville indbilde mig, at han havde alt correxet
Overjægeren, hvilket maatte kunne ansees som Revenge".
Men den Lørdag har lært mig at
Revselse imellem Venner
lyde saa omtrent:
"Min kjære Ven! jeg vil
just ei forbyde Dig
gjøre oftere hvad nu
er hændt;
men -- men -- men -- jo men,
du nok forstaaer mig Ven!" |
| BLA BAKOVER |