| TIL AMALIE BEKKEVOLD
|
Tirsd. Fmddg. 15 Jan.
[1839.]
Det er muligt, min søde tilbedede Amalie, at jeg selv over-
rækker Dig disse Linjer; thi jeg har foreslaaet din Moder at
|
| d.V,b.1,s.221 |
møde Dig i Bunden imorgen mod Aften, dersom Du ikke kommer
idag. Da venter jeg dig, om -- hvad Gud forbyde, om han
nogentid vil bønhøre mig -- Du skulde have havt Anfald igjen
af denne
[?] nye Syge, der forfærder mig i samme Forhold som
den forøger min Ømhed. Ihvordan det nu bliver med mit Møde,
saa kan kun min Forkjølelse, om den bliver ved det samme,
som den nu er, afholde mig fra at omfavne min Elskede nogle
Timer før ved min Mødereise. Og under alle Omstændigheder,
kjæreste Amalie, saa tænker jeg, idet jeg slutter fra mig selv,
at mine Linjer ville være dig kjærkomne. Kl.7 var jeg alt hos
din gode Moder, der bedrøvedes meget ved at høre dit Syg-
domstilfælde, som jeg ikke kunde tie med. Det laae og ligger
mig for tungt paa Hjerte. Din Moder trakterede mig med varm
Aftensmad og Punsch samt med Natteleje i din Faders Seng,
som bekom mig vistnok bedre end i Grønliekulden.
Siden har jeg idag været paa Bibl., hvor jeg kom forsaavidt
tidsnok som det først skal aabnes paa Thorsdag. Dette skrives
hos din Moder, hvor jeg venter Gløersen. Jeg har fortalt ham
om hvor godt jeg leed din Familie paa Moss uden Undtagelse,
og at jeg for Eftertiden vil heller tie end ved Svar give Anledn.
til Uvenskab med din Fader. Saaledes skal nok alt gaae godt,
Amalie; og Intet i Verden skal kunne trænge fiendtligen ind-
imellem vore Hjerter.
Gid jeg nu bare fik dette idag nedlagt paa Bunden. Det vilde
overtyde dig om min Længsel og at Du inderligen -- og nu
ængstligen -- elskes af
Din
Henrik --
TIL P. CHR. HOLST
|
| BLA BAKOVER |