| TIL AMALIE BEKKEVOLD
|
Eidsvold Præstegaard, Nytaarsdags Morgen 1839.
Amalie, min Elskede!
Det Aar, hvori Du gav mig dit Hjerte, tilhører nu kun Erin-
dringen; et begynder, der ligeledes skal forsvinde, men idet det
forsvinder, overtyde os om, at vor Kjærlighed ikke tilhører
Aarene, men Evigheden. Lader os idag udvexle denne Tro med
hinanden! Det er vore Gaver, en aandig Ring imellem vore Sjele.
Ja, min Amalie Sofie, som har min Sjels Højagtelse og mit
Hjertes hele Kjærlighed, Forsikkringen om at Du stedse vil be-
sidde disse under Aarenes Flugt, er min Gave til Dig idag, saa
simpelt fremsat som her, forat Du des før maa troe det. Og
Du gjør det!
Bevar dette Papir imellem vor Kjærligheds Erindringer. Jeg
skal ikke blues, om Du viser mig det paa min sidste Dag.
Din
Henrik.
TIL AMALIE BEKKEVOLD
|