HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

[EN ERKLÆRING AV DEN HOLLANDSKE KONGE
OM JØDENE]
Christiania Intelligentssedler 2. sept. 1844.

   I No. 198 af dette Blad for 26de August findes blandt Be-
kjendtgjørelserne et "Varsko!" og et "Indsendt," hvoraf en
anden Indsender i No. 200 tog Anledning til at beklage, at
Raaheden kunde være saa skamløs at ville paa en saadan Maade
angribe en høiagtet Mand, hvis Patriotisme er ophøiet over en-
hver Tvivl, og om hvis Retsindighed der ei kan være mere end
een Mening. Der have tillige i længere Tid verseret Rygter om,
at enkelte Agenter blandt vor Handels- og Haandværksclasse
skulle have søgt at udbrede en famøs Pasquille mod Jøderne
af den omvendte danske Jøde Nathanson (der flere Gange skal
have været paa Daarekisten), ligesom man har hørt omtale, at
disse Machinationer fra enkelte Borgere havde Indflydelse paa
det sidste Storthingsvalg her i Staden, og hvorom de "Firehun-
dredes" Stemmesedler skulle have baaret tydelige Præg. See
desuden Inseratet fra "En Haandværker" i Adressetiden No. 51.
Denne Intollerance og Conservatisme hos mange Individer af de
næringsdrivende Classer synes ikke at tyde hen paa den Oplys-
ning, som kunde være ønskelig. Beklagelser over denne aande-
lige Tilstand finder desuden Hjemmel i uimodsagte Paastande
derom i de andre Hovedblade, -- hvorhos der i No. 200 udtryk-
d.III,b.3,s.622   kelig er sagt, at der findes hæderlige Undtagelser blandt de
næringsdrivende Classer. En Inds. i dette Blads No. 203, og
som underskriver sig "Hverken Haandværker eller Kjøbmand",
har dog viist, at Raaheden og Uvidenheden ogsaa har sine Skrib-
lere og Agenter udenfor disse Classer. Hans Logik er høist
original: "Forfatteren af bemeldte Product (i No. 200) er efter
al Rimelighed hverken Kjøbmand eller Haandværker, og til hvil-
ken Stand hører han da? Til Embedsstanden maa han høre!!!"
(sic!) Det er en logisk Slutning, der kan lade sig see! Deraf
tager han nu Anledning til at give fra sig en heel Mængde
Invectiver mod "Embedsmændene" og "Embedsstanden," hvilke
Udgydelser tage sig ud som Hundens Bjæf mod Maanen. Dog
dette er af de Slags Producter, der qvæles i deres eget Smuds,
sit venia verbo, og hvilke ei taale, at man rører ved dem.
   Som et Modstykke til hine Anstaltmageres Optøier mod Jø-
derne, troer man her at burde indtage følgende Beretning af
den danske Berlingske Tidende af 21de denne Maaned.

   Luxembourg. Jøderne. Præsten for den israelitiske Menighed, Dr. Hirsch,
havde Audients hos Hs. Majestæt Kongen og holdt følgende korte Tale:

   "For Deres Majestæts Fødder nedlægger Bestyrelsen for den israelitiske
Menighed sin Hylding og den meest levende Erkjendtlighed for de mangfol-
dige Velgjerninger, hvormed D. M. har overøst os. Alt hvad vi for os, for
vor Gudstjeneste og for Organisationen af vore Skoler kunde ønske, er ædel-
modigen bevilget os af D. M. Da vor Religion foreskriver os at være troe
Undersaatter selv i de Stater, som behandle os stedmoderligen, hvormange
Forpligtelser have vi da ei mod en Konge, der skjænker vor Gudstjeneste
samme Beskyttelse som alle andre Religionssecter? en ophøiet Slægt, der
selv i forfølgelsestider skjænkede et Tilflugtssted til de fordrevne Israeliter?
Gud bevare D. M."

   Kongen svarede:

   "Ei blot i Storhertugdømmet Luxemborg; men ogsaa i mine Nederlande
befinde sig mange Israeliter i Statens Tjeneste; og jeg kan blot lykønske
mig dertil. Stedse have Israeliterne opført sig som troe Undersaatter og
stedse have de været mit Huus hengivne. Til alle Tider have mine Stater
været aabne for dem og til alle Tider have de viist dem værdige dertil."

   Et saadant Skudsmaal erholde Jøderne fra et Land, hvor de
ere frie, og have opholdt sig i saa mange Aar. Behøves der
noget yderligere Beviis for det Upatriotiske og Intollerante i
vore Smaasjeles Bestræbelser for at holde dette driftige og nyt-
tige Folk bortfjernet fra vort Land, hvis Industri og Fabrik-
virksomhed næsten = 0?

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE