|
JØDEFRYGTEN
Christiania Intelligentssedler 31. aug. 1844. Denne er noget ganske overordentlig overdreven i de fleste af vore mindre oplyste Borgerklassers Hoveder. Man indbilder sig saaledes, at Landet vil blive oversvømmet af bare Schakker- jøder; men 1) see til Nabolandet, er man der plaget af det Slags Folk? 2) og har ikke vort Land allehaande velsignet gammelt dansk Lovgods, der sætter Grændser for Handelens Frihed og fremfor Alt for en saadan Omstreifen med gamle Sager og Smaavarer, saa naturlig og nyttig for Massen end slig Handel kunde synes at være? Den dannede Jøde er ærgjerrig; han sætter Priis paa politisk Frihed og den Ære, hvormed den omgiver Borgeren; han vil gjerne deeltage i offentlige Sager. Slige Mosaiter ville gjæste Norge, og Folk, som have Noget at anvende paa Spekulationer paa vort Lands naturlige Fordele. Spekulationer? Gudbevares! Det er et frygteligt Ord for Nor- | |
| d.III,b.3,s.620 |
mænderne, som vi vide, hvorfor de ogsaa saa sjeldent give sig af dermed. Men hvilke Spekulationer? Vore dyre offentlige Laanecasser, den endnu ubluere private Pengehjælp (indtil 80 pCt. pro Anno) indbyder Capitalister til at lade sine Penge komme Folk tilgode til lavere Procenter; og dette vil dog vel ingen Skade være. Mangt et Stykke Land, mangen norsk Myr, hvis Opdyrkelse ikke kan bære mere end henved det Halve af de sædvanlige Renter og Afdrag, som fordres, vil da maaskee komme under Hævd. Mærker den mosaiske Capitalist, at han, formedelst de lave Procenter paa hans nærværende Opholdssted og de høie i Norge, kan staae sig ved der at gaae en Middelvei, saa kommer han; og velkommen bør han være. Men endnu et Par Spekulationer, som rimeligviis ville falde Jøder ind. 1) at benytte vore herlige Vandfaldes nu tildeels spildte Kræfter -- ofte midtinde i Byerne -- til allehaande Fabriker; 2) at faae Fiskerierne drevne med vedbørlig Penge- magt; og 3) kanskee at faae nogle Bjergværker op igjen. Ved alt Dette vil dog Folk leve med dem og ved dem. Eller hvorfor skulde oplyste Jøder, der i ingen Dannelsens Henseende kunne skilles hverken fra Hr. Baron von Grøditzberg eller DHrr. Eng- lændere i Alten, ikke opføre sig ligesaa vel som Disse, især de Sidste, til det Lands Bedste, hvor de bruge sine Penge? Nei, Jødefrygten er for stor. Den tænker blot paa de forag- tede, og derfor foragtelig blevne, Jøder i Nordtydsklands Stæ- der; men den kaster aldrig Øinene paa de Lande, hvori de nyde Frihed. Der er Jøden overalt et ganske andet Menneske  hanskiller sig ikke fra Nationen uden ved sin Tro, og den er man oplyst nok til at lade ham beholde for sig selv. Betræffende de Underviisningsbøger, hvorefter denne læres i begge Lande, da kan Nedskriveren forøvrigt forsikkre, at de bruge en saa for- træffelig, ja nydelig forfattet Bibelhistorie, at af vore kun Herslebs kan maale sig med den, og en Lærebog, der svarer til vor Forklaring i alt andet end i dennes Dunkelhed og tvære Stiil, og i Pligtlæren saaledes affattet, at vore egne Børn gjerne kunde bruge den. At deres Bibelhistorie standser med det gamle Testamente og altsaa ikke omhandler vor Religionsstifter, følger af deres Tro paa en kommende Messias. Men Denne tænke de |
| d.III,b.3,s.621 |
oplyste Jøder sig ikke længer som en Messias for dem alene, men for den hele Menneskeslægt, som han skal meddele en fæl- les Læres Lys. Men der rinder mig ihu endnu en Jødefrygt, som jeg ogsaa har fornemmet, nemlig det Skrækkelige, at tænke sig Jøder endog som Indehavere af norske Embeder, t. Ex. et Geni maa- skee endog som Finantsminister? Nu! vare de naturaliserede, maatte Adgangen til hvad Talentet kunde naae staae dem aaben. Beyen af Tunis har en christen Statssekretær, saa han er gaaen endnu videre i Tolerance. Thi i hvilken christen Stat vilde man vel taale, at en Mahomedaner indtog en saadan Post? Og han har valgt Manden for hans egen Skyld; thi ellers sættes i de Egne de Christne efter Jøderne i den offentlige Agtelse. |