|
KORRESPONDENCE. CHRISTIANIA, 31TE MAI
Lillehammers Tilskuer 7. juni 1844.
Den samme kolde Nordenblæst, som blandede sin Bitterhed
i 17de Maibægrene paa den høitliggende Kongsgaardsbakke,
holder ved endnu næsten daglig til stor Skade for Vegetationen
paa Marken. Følgerne vise sig allerede hist og her i den for-
kuede Engbund.
-- Den Idee med Korporationsfaner vandt almindeligt Bifald
den 17de Mai. Man har nu noget at holde sig til, som altid vil
bringe Folk paa Benene og tillige paabyde Orden. Flere af
Fanerne, som ikke bleve ganske færdige, skulle ogsaa til næste
Aar yderligere dekoreres. Possementmagerne vare iblandt andet
ikke forsynede med Guldkvaster, som flere af Korporationerne
dog ønskede at have haft.
-- Vore Skibe ere endnu ikke komne tilbage fra første Ud-
reise. Flere af dem kjæmpe rimeligviis paa Hjemfarten med
hine stadige Nordvinde.
-- I Kirkegaden have to unge Kjøbmænd aabnet et Non plus
ultra af elegant Luxusboutik. Vor stakkels Industri og vor stak-
kels Selvstændighed! Men naar skal endelig et andet Told-
system begynde, som gaar ud paa at beskatte den forarbeidede
Luxus og at fremme Indførselen af raa Produkter. Arbeids-
lønnen blev dog i Landet, og Saamange behøvede ikke at vende
sine Øine til Amerika, drevne til Fortvivlelse af vort juridiske
Utøi, som suger Marv og Kraft af Landet. En energisk For-
andring af Toldsystemet i den Retning, vilde snart bringe Bom-
ulds- og Klæde- ja Silke-Manufakturer iveiret, og Normanden
vilde idetmindste kunne klæde sig med sine Hænders Gjernin-
|
| d.III,b.3,s.586 |
ger. Hvorledes er det ikke i Sverige? Smugleriet betvinger ikke
der Nationalindustrien. Det er kun den høieste Luxus, som bru-
ger andet end svensk Klæde -- en Fabrikation, der har gjort
Norrköping til en mægtig By. Hds. M. Dronningen gaar ikke
i andet Silketøi end i svensk. Gustav III skabte den svenske
Manufaktur-Industri, især ved at indkalde Udlændinger; og
isandhed nogle belgiske og franske Klæde- og Bomuldsvæver-
familier, samt nogle sachsiske eller schlesiske eller svenske Lin-
nedvæverfamilier, anbragte hist og her i Riget samtidig med at
Tolden kastede sin Tyngsel paa de forarbeidede Artikler og
lettede Indførselen af de raa, vilde maaske gjøre Underværker.
-- Kand. theol. Monrad, Universitetsstipendiat, har ansøgt
Lektorat i Filosofien; men han skal finde Modbør hos et ret-
troende Kollegimedlem paa Grund af et Skjæg, han har lagt
sig til i Udlandet. Det er rigtignok af de rare; men Herregud --
Jedermann sein Lust. I gamle Dage hørte Skjægget til en Filo-
sofus, og Lektor Welhavens Skjægløshed har slet ikke beviist
dets Unødvendighed, for den Filosofi, han har doceret Ung-
dommen udi, skal, som der siges, have været saa ganske uden
Been og Marv, at den ofte tjener til Løier, og at dens Puerilitet
saaledes iblandt andet, i Mangel af bedre Bænkvittighed, sattes
i en Slags Forbindelse med Filosofusens Skjægløshed.
|
| BLA BAKOVER |