|
|
| d.III,b.3,s.111 |
OM PROKURATOR PRAèM
(Indsendt.)
Statsborgeren 26. febr. 1837.
Agershuus Stiftsoverretsadvokater have faaet et Medlem i
Prokurator Praëm, som man skal reise langt forat finde Magen
til, idetmindste ligesaalangt som Lieut. Roosen reiste, da han
ved Ophævelsen af sin Arrest lod sig avertere som ankommen
Reisende fra Agershuus til Carstensens Hotel, eller hvorfor
ikke -- om frem og tilbage er ligelangt -- fra Kristiania til
Agershuus.
Befordringen er ellers mærkelig som en af de Frugter, der
ere faldne af det Æretræ, som nu med de mægtige Grene
Løvenskiold og Wedlerne beskygger Norge, og hvorom Praëm
i sit Motto: "Æren er det feireste Træ i Skoven," i et Indlæg,
som burde være skrevet paa Ræveskind, i Sagen om Beskyld-
ningen forat være en Forbryder mod Stat og Menneskehed,
sandsynligviis mere profeterer end han besynger sin egen. Han
har ellers Fortjenester af Vægt, om man kan kalde en Stock-
holmsreise saa, samt at han ved Hs. Majestæts sidste Ophold
paa Eidsvoll Værk, der møbleredes af Bygden, betingede sig
paa Død og Liv Excellencen Løvenskiolds Værelser, som da
ret con amore pyntedes og indrettedes. Nedskriveren var Vidne
til den salige Fryd, hvormed han paaklinede sit Værk: "Hans
Excellence den norske Statsministers Gemakker." Ingen bil-
let d'amour kunde være skreven med større Flid og Henryk-
kelse. Nedskriveren beskuede den ogsaa med samme Ærbø-
dighed som en Bestalling. Og da Han nu for de Beundrende
aabnede Gemakkerne, og derimellem -- som et non plus ultra
af hensigtsmæssig Invention, og med triumferende Hentydning
paa det Beqvemmelige heri for Hs. Ex. at det var tæt ved
Sengen -- et lidet Gemak, som virkelig var nydeligt og be-
kvemt til sit Brug, nemlig om noget skulde paakomme Hs.
Excellence om Natten -- da lysnede virkelig det skumle Ansigt
som af en Inspirations Henrykkelser eller af et Barns uskyl-
dige Glæde over ret at have faaet Stuen i Orden for sin Dukke.
Han vidste hvad han gjorde. En god Katholik kunde ikke kre-
dense mere for en af de hellige tre Konger, om han kom i
|
| d.III,b.3,s.112 |
Besøg til ham. Hr. Praëm blev ogsaa forestillet Hs. Majestæt
ved General Wedel, og det var en Gruppe! Kongens ædle
Profil -- Praëms Sartinegesicht,1 Figuren i eetvæk bøjende
sig som Slangen i Solbad, Afglandsen af hiin Fryd snart for-
gaaende i Ærefrygtens Blegnen, snart glimtende over de skumle,
bevægede Træk, som den brudte Maaneglands over et storm-
rørt, mudderfarvet Hav -- og omkring denne Hovedgruppe Ge-
neral Wedels Patronatnæse i en beskeden Vinkel af mindst 40°,
og den paafaldende Kontrast imellem Paladinen Grev Brahes
aristokratiske Aasyn, hvorpaa Foragten isnede over al den Lav-
hed, han i sin Stilling havde havt Anledning til at være Vidne
til, og den norske Excellences yderst plebejiske, i hvis grove
Folder ingen saadan Livserfaring syntes at ligge opdynget. Ja
det var en Gruppe! -- Dette var nu om hans Fortjenester,
hvorimellem visse Folk maaskee kunde ville regne, at denne
dyderige Borger hidtil har været heldig i at see opfyldt sin
ædle Erklæring om, at det var ham "en hellig Borgerpligt at
forhindre Henr. Wergeland fra at blive Embedsmand," og at
man derfor ikke, samt "fordi han fra Barnsbeen af var en
Enthusiast for alt Militært," maatte undres over om han havde
smurt tykt paa (d. e. beløjet ham paa alle Sæt og Viis) i det
Indlæg, oplandske Kavallerikorpses Officerer havde engageret
ham til at skrive imod W. og hvoraf, som sit Mesterværk, han
tog sig den Ære at overrække General Wedel et Pragt- og
Æresexemplar.
Forøvrigt er det ligesaa beklageligt, at Hr. Praëm ikke har
faaet den Ansættelse, hvortil han selv har anseet sig meest
oplagt, nemlig som Bemyndiget til at anstille hemmelige Under-
søgelser hos Embedsmænd, som det er trøsteligt, at han kan
være vis paa at være uforglemmelig i den Egn han forlader.
1 tilbakeEn Politimester, for hvem F -- korsede sig. |
| BLA BAKOVER |