For Menigmand No 6-7, 9. febr. 1837
9. febr. 1837. Det den 15de Oktober forrige Aar samlede, og den 20 s. Maaned aabnede overordentlige Storthing er nu hævet, efter at have været samlet noget over 3 Maaneder, vel noget plud- seligt, men dog ingenlunde med saadanne Tegn paa Hs. Maje- stæts Uvillie, som det i Juli Maaned forrige Aar adskilte ordentlige Storthing, medens de fleste af sidste Things Beslut- ninger meget mere synes at have fundet Hs. Majestæts Bifald, ligesom Nationen i det Hele har Grund til at glæde sig over Resultaterne af dets Virksomhed, om end ikke alle Sager fik det forønskede Udfald. For at sætte Dig -- menige Borger og | |
| d.III,b.3,s.104 |
Bonde! -- istand til at dømme om Rigtigheden eller Urigtig- heden heraf, skal nærværende Blad stræbe paa kortest mulige Maade at give Dig en Oversigt over Thingets vigtigste For- handlinger. Fuldmagternes Revision -- der forøvrigt befandtes i sin Orden -- havde foranlediget endeel nærmere Undersøgelser angaaende Repræsentanten Mjelvas Forhold, der efter det ordentlige Storthings Opløsning havde foretaget en Reise til Stockholm, for at laane Penge af Kongen, eller med andre Ord -- efter hvad Rygter berettede -- for at lade sig bestikke, men, af Mangel paa tilstrækkelige Beviser imod ham, ledede Sagen ei til andet Resultat, end det -- i al Fald høist sandsynlige -- at Hr. Mjelva formodentligen slipper for Eftertiden, som Re- præsentant i al Fald, for at fristes til lignende Foretagender. De ved Aabningen fremlagte Dokumenter bleve simpelt hen Protokollen vedlagte, uden at der denne Gang var noget Spørgs- maal om at besvare Trontalen, hvilket man havde omventileret efter det ordentlige Storthings Aabning, men hvormed Kongen havde været misfornøjet. Thingets vigtigste Lovarbeider ere følgende: 1) Love om Formandskaber paa Landet og i Byerne. Disse saa yderst vigtige, saalænge og saa længselfuldt forventede Love, der skulde løsrive Borger og Bonde af Øvrighedens For- mynderskab, og give ham Ret til ligesaavel, hver inden sin Kommune, at ordne og bestemme alle Kommuneudgivter,  defleste af de smaa, men til en stor Totalsum opløbende Poster, som han finder i sin Skattebog, som han paa Thinge gjennem sine udkaarne Mænd bestemmer Statsudgivternes Størrelse, og paalægger de Statskassen tilflydende Skatter og Afgivter, disse Love vare, efter at de af Storthinget i 1833 dertil fattede Be- slutninger ikke vare blevne sanktionerede, forelagte sidste ordentlige Storthing med betydelige Forandringer, men bleve her paa Grund af Thingets pludselige Opløsning ikke tilende- bragte. Det overordentlige Storthing fattede Beslutninger til disse Love, fast i alle væsentlige Punkter i Overeensstemmelse med de kongelige Propositioner, og saaledes bleve de endelig sanktionerede -- hvorlænge man end frygtede for det Modsatte. Kan man end, som det synes, ei være synderlig fornøjet med, |
| d.III,b.3,s.105 |
at disse nu sanktionerede Love, aldeles have ophævet de i 1833 Aars Beslutninger indførte Folkeforsamlinger, og i deres Sted -- formodentlig af Frygt for ellers rimeligviis ikke-paafølgende Sanktion -- indført Kommunerepræsentanter, kan man dog trøste sig over denne Mangel, deels ved Udsigten til, naar For- mandskaberne først ere komne i Gang, at kunne faae det rettet, deels ved det gamle Ordsprog, at Noget er bedre end Intet; overhovedet er disse Loves heldbringende Indflydelse paa Alles Velvære, og paa Uddannelsen af Sandsen for og Kjærligheden til vor Forfatning, virkelig saa iøjnefaldende, at deres Istand- bringelse maaskee kan regnes for det vigtigste og lykkeligste Foretagende af Statsstyrelsen paa mange Aar. 2) En Lov om Haandværksdrivten, der skulde bidrage til endelig engang at forberede i al Fald den Tid, da Grundlovens Bud, at Næringsfrihed skal finde Sted, kan blive til Sandhed, besluttedes ogsaa af Thingenes Afdelinger, men blev desværre ikke sanktioneret, hvortil man angiver som Grunde nogle, som det dog synes, temmelig uvæsentlige, at nemlig den paatænkte Lov vilde skille Ejerne af nogle Bagergaarde i Bergen ved deres Rettigheder, og at den nægtede Haandværksmestere fra Byer, der have Laug, Ret til at indføre deres Fabrikata til andre, hvor Laug ligeledes findes. 3) En nye Toldlov havde samme Skjæbne, hvilket var saa- meget mere sørgeligt, da den vilde have fritaget os for det lidet opbyggelige Syn af det med ikke-norske Farver rigeligen for- synede saakaldte Unionsflag paa vore Toldboder og paa Told- betjentenes Krydsfartøjer, og istedet herfor havde paabudet Brugen af det lovbestemte norske Koffardiflag. Man siger ellers, at Sanktion væsentlig blev nægtet, fordi en Paragraf af de ældre Toldlove var udelukket af denne, der gav Tolddepartementet den ukonstitutionelle Ret, at kunne eftergive Vedkommende aldeles alt Ansvar af Straf og Konfiskationer for Overtrædelser af Toldloven, og saaledes paa engang begunstige enkelte Kjøb- mænd, og berøve Staten og Toldembedsmændene de forvirkede Varer og Mulkter. 4) En Lov angaaende Betaling for Breve og trykte Sagers Forsendelse med Posterne, blev derimod sanktioneret, og er ligesaa vigtig, som nyttig, saasom den, ved at gjøre denne lov- |
| d.III,b.3,s.106 |
bestemt, berøver Regjeringen den Ret, som den havde, til, ved at nægte at bevilge, eller ophæve en allerede bevilget Porto- moderation, at raade saa at sige almægtigen over Avisernes og andre Tidenders Tilværelse. Imidlertid beholdt dog Regjeringen Ret til endnu yderligere at nedsætte Betalingen for enkelte Blade, eller Tidsskrivter -- som den maatte finde særdeles nyttige -- en Bestemmelse, om hvis Hensigtsmæssighed der kan være grundet Tvivl. 5) En Lov om nogle Skyds-, Indqvarte- rings- og andre Udgivters Overtagelse af Statskassen, blev næg- tet Sanktion, men derved skal intet være tabt, da man siger, at den vilde have paa en mindre billig Maade forrykket de bestaaende Forholde mellem Kjøbstædernes og Landets Inter- esser. 6) En Lov betræffende en Forandring i Mæglerloven blev sanktioneret. 7) En Lov om Brændeviins Salg og Udskjenken, der stræber at modarbeide det tiltagende Fylderie ved nye, skjærpede og mere hensigtsmæssige Regler, blev sanktioneret, hvorimod 8) Loven angaaende Brændeviinsbrænden med mere, forblev uforandret, da en Lovbeslutning i denne Anledning fat- tedes saa seent, at man ei fik Sanktionen -- om den ellers vilde være paafulgt -- tilbake fra Stockholm. 9) En Lov angaaende hvorledes herefter skulde forholdes med Udredelsen af visse Præstationer, Jordebogsrettigheder kal- dede, der fra gamle Tider have fundet Sted, under Navn af Leding o. s. v. nød Sanktion. 10) En Lov angaaende Seiladsen paa Langesundsfjorden henlagdes endelig efter vidtløftige De- batter, da man antog at en saa speciel Lov ei burde emanere. Derimod udkom og sanktioneredes 11) en Lov om den nye Matrikuls Indførelse, 12) Lov om nogle ubetydelige Forandrin- ger i Loven om det beneficerede Gods, og endelig 13) Lov om nogle Delinqvent-Omkostningers Betaling af Statskassen istedet- for Kommunerne. Til Hævdelsen af vore unionelle Rettigheder foretoges flere Skridt. Vel lykkedes det ikke Patrioterne, at faae tilføjet Be- villingen til den fælleds Ministerkasse nogen Klausul, om at de Svenske derfor have at aflægge Regnskab, og vel maatte man ogsaa lade Afgivten til den svenske saakaldte Konvoikasse pas- sere, uagtet man kom efter, at disse Penge, efter at Røver- staterne i Middelhavet havde ophørt med at røve de christne |
| d.III,b.3,s.107 |
Magters Fartøjer, hovedsagelig anvendtes til visse særegne Norge uvedkommende Sager f. Ex. den svenske Gøtha-Kanal; imidlertid udfærdigede Thinget dog inden lukte Døre en -- som man haaber -- kraftig Addresse til Kongen, betræffende alle vore unionelle Klagepunkter i Almindelighed, og den norske Regjering anmodedes om, at anvende de kraftigste Anstren- gelser for at drive det saavidt, at de svenske Autoriteter bleve tvungne til at aflægge Regnskab for Bidragene til Minister- og Konvoikassen, og selv at bevirke det norske Handelsflags Aner- kjendelse paa alle Have. Til at befordre den endelige Istandbringelse af den længe ventede Kriminallov nedsattes en af Regjeringen udvælgendes Kommittee, der skulde endeligen istandbringe dette Lovforslag, efter at have modtaget Betænkninger fra Alle, der maatte ville indgive saadanne, i Haab om at faae Andeel i de derfor ud- lovede Belønninger af 20 til 50 Spd. pr. trykt Ark. I at bevilge de forlangte Statsudgivter viste Thinget sig, i det Hele taget, meget rundhaandet. Det bevilgede saaledes store extraordinaire Summer til Søvæsenet, i Særdeleshed til nye Krigsfartøjers Bygning, og til Søtogter, ligeledes til Landmili- tairetaten -- hvoriblandt de nødvendige Udgivter til Landvær- nets Oprettelse -- samt til Slotsbygningens Tilendebringelse i indeværende Budgettermin til 1ste Juli 1839. Desuden blevemange Summer, der i foregaaende Statsregnskaber vare udsatte til Ansvar for vedkommende Regnskabsbetjente, eller decide- rede til Erstatning, ligesom ogsaa flere af Statens andre Krav paa Private, eftergivne, Stempelpapiirsafgivten blev nedsat til det Halve. Tolden paa mange Varer blev ogsaa nedsat -- hvor- imod rigtignok Brændeviinsafgivten blev forhøiet, saa at almin- delige Apparater i Byerne nu betale 4 &bmskilling; af hver 10 Potters Rum i Afgivt i Døgnet, og forholdsviis mere for de halv- og heel- pistoriske Apparater, og der bestemtes ogsaa en saadan For- skjel mellem Byerne og Landet, saa at Kjedler under 300 Potter paa Landet kun skulde svare 2/3 Deel af den Skat, der paahvilede dem i Byerne. Men hvad der i denne Green af Thingets Virk- somhed er det Mærkeligste; og som Du, min kjære Borger og Bonde! nok vil føle de heldbringende Følger af, er at -- Land- og Kjøbstedskatten er ophævet indtil 1ste Juli 1839, til Trods |
| d.III,b.3,s.108 |
for Alt, hvad der blev arbeidet derimod af Folk, der ei unde den menige Mand bedre Vilkaar, af Frygt for at han skal blive -- forvænt. Lad denne Tidende gjenlyde fra Nord-Cap til Lindesnæs: "vore Kommuneudgivter bestemme vi herefter selv, til Staten betale vi ligefrem ikke en Skilling!" Imidlertid skylde vi dog Sandheden at Sige Eder, at det just ikke er saa sikkert, at jo Skatter til Staten senere hen igjen kunne blive paalagte, dersom mindre heldige udvortes eller indvortes Omstændig- heder skulde gjøre saadant nødvendigt, dog -- den i al Fald midlertidige Lettelse, som Borgerne have ved deres Ophævelse, er vis, ligesom man ogsaa derved tør haabe, at komme efter, om de uhyre opgivne Skatterestancer virkelig endnu ere ubetalte af Skatteyderne, eller maaskee -- skulde være, men ikke findes hos Oppebørselsbetjenterne. Men -- nu har jeg een Ting, som jeg alvorlig vil lægge Dig paa Hjertet, min kjære Borger og Bonde! Slaae op i din Skattebog, og undersøg Størrelsen af de Summer, som Du herefter sparer i Skatter. Læg hertil saa- meget, som Du ved den gjennem Formandskaberne -- vel ikke i det første Aar, da paa engang baade forrige Aars af Stats- kassen udlagte, og ogsaa indeværende Aars løbende Kommune- udgivter skulde udbetales, men sikkert siden -- bevirkede For- mindskelse i Dine aarlige Udgivter, og bestem den samlede Sum, som Du nu engang er vant til at afsee fra Dit daglige Behov, hvis Du fremdeles uden altformeget Savn kan gjøre dette, til at befordre Din egen Dannelse ved Læsning af Dagblade, Tids- skrivter og andre nyttige Bøger, fremfor Alt saadanne, der tjene til at gjøre Dig nærmere bekjendt med Fødelandets For- fatning, og til Dine Børns Underviisning i nyttige Kundskaber, udenfor deres almindelige til Konfirmationen nødvendige, men, det veed Gud! tarvelige Børnelærdom! Ja! Lad det være et Ord, gjør det, og Du skal ved at spore de heldbringende Virk- ninger deraf, baade hos Dig selv og Dine Børn, takke det, i mere end een Henseende, overordentlige Storthing, der satte Dig istand til at kunne afsee de hertil nødvendige Summer! Efter alt dette, have vi saaledes klarligen Anledning til at være tilfredse med Resultaterne af det overordentlige Storthings Virksomhed i det Hele, og det samme gjelder ogsaa for Regje- ringens Medlemmer, der ei alene ikke bleve dragne til Ansvar |
| d.III,b.3,s.109 |
for nogen af deres siden 1833 foretagne Handlinger -- uagtet, som rimeligt, der om enkelte af disse kunde være adskilligt at sige -- men ogsaa erholdt flere hædrende Beviser paa Nationens Tilfredshed med deres Færd. Opløsningen af Thinget foregik den 24de sidstl. med de sæd- vanlige Ceremonier, Trontalen, der oplæstes af Statholderen, Grev Wedel Jarlsberg, er saalydende: "Gode Herrer og norske Mænd! Istedetfor at gjøre gjældende vidt udstrakte, af det europæiske Statsfor- bund erkjendte og garanterede Rettigheder, forenedes i Aaret 1814 tvende ædeltsindede, fra samme Forfædre nedstammende og af Forsynet, ved geogra- phiske Forhold, til gjensidig Beskyttelse under eet Overhoved bestemte Na- tioner, til fostbroderligt Venskab og fælleds Forsvar. Begges Oprigtighed og Redelighed gjorde den indgaaede Pagt hellig og ubrødelig. Den 20de Okto- ber 1814 besluttedes Norges Forening med Sverige. Denne Beslutning, ligesom de den 4de November fastsatte, samt den 10de s. M. antagne Grundlov- bestemmelser, fremstille sig i dette Øieblik levende for Min Erindring, uden at Jeg angrer deres Antagelse. Mine Pligter have udgjort et stadigt Formaal for alle Mine Tanker, dem Jeg med Glæde henvender mod den vedvarende lykkelige Fremtid, som den Algode synes at berede Halvøens Indbyggere, hvis stedse tindrende Stjerne tilsmiler dem Held og Velsignelse. Begge Rigers Indbyggere have samme Interesse. Norge har med Sverige lige Ret- tigheder. Var det nødvendigt paany at indrømme disse, eller udfordredes Mit Blod for, enten med Hensyn til deres Form eller Materie, at sikkre deres Urokkelighed, skulde Jeg med Glæde bringe dette Offer, og finde Mig lykkelig ved at give Norge et fornyet Beviis paa Min uafladelige Omhu for at bevare dets Indbyggeres personlige Rettigheder, som ere uadskillelige fra Rigets politiske Uafhængighed. Blandt de hellige Pligter, som paahvile Mig, er ogsaa den, overeensstemmende med Grundloven, at fjerne ethvert Angreb paa dens Ord. Da imidlertid Ufuldkommenhed klæber ved dette, som ethvert andet menneskeligt Værk, vil Jeg, langt fra at udsætte de Forbedringer, som Jeg maatte ansee nyttige, og som kunne foretages i Samklang med vore Love og navnlig med § 112 i Grundloven af 4de November 1814, samt med stadigt Hensyn til Opretholdelsen af vore gjensidige Forpligtelser, -- med Bered- villighet gaae dem imøde. I det Jeg herved erklærer Norges Riges 4de overordentlige Storthing hævet, gjentager Jeg for Eder, hvad Jeg ytrede ved det 1ste overordentlige Storthings Opløsning den 26de November 1814: "Aldrig have Nordens ældgamle Nationer skjænket Tilnavnet, den Gode, til en Fyrste uden Kraft. Viser Eder som en værdig Afkom af disse agtværdige Forfædre. Beholder, som de, Fædrenelandets Vel til Maal for alle Eders Bestræbelser. Lærer, som de, Eders Børn, at den sikreste Borgen for deres |
| d.III,b.3,s.110 |
Rettigheder er, troligen at opfylde indgangne Forpligtelser. Begynder atter de Forretninger, som I forlod, for at svare til den almindelige Tillid. Guds- frygt er den eneste Frygt et frit Folk bør have, gid den blive Eders Veileder og Loven for Eders Gjerninger. Lyksalighed skal da fæste sin Bolig hos os, og Scandinaviens Frihed skal staae urokket som dens Fjeld." Jeg forbliver Eder, gode Herrer og norske Mænd, Alle i Almindelighed og Enhver i Sær- deleshed, med al kongelig Naade og Yndest velbevaagen. Givet paa Stockholms Slot den 19de Januar 1837. Carl Johan. Løvenskiold." Skjøndt der nu i denne Tale er adskilligt mindre rigtigt f. Ex. naar Norge og Sverige siges at have samme Interesse, adskilligt mindre glædeligt f. Ex. den idelige Gjentagelse af Ønsket om Grundlovs-Forandringer, og adskilligt mindre forstaaeligt f. Ex. hvad der menes med de "af det europæiske Statsforbund erkjendte og garanterede Rettigheder, "som Folkene i 1814 ikke gjorde gjældende; thi Norge har aldrig ladet sig indfalde at paastaae Kieler-Traktatens Opfyldelse som nogen "Ret," saa aander dog hele Talen kun Tilfredshed og Velvillie, hvortil Hs. Majestæt ogsaa formeentlig havde Grund, og er i saa Henseende yderst afstikkende fra det ordentlige Storthings Opløsningstale, hvorfor ogsaa det overordentlige Storthing igjen optog den af det ordentlige tilsidesatte Skik, at lade den norske Regjering komplimentere gjennem en Deputation, der forøvrigt handlede og behandledes paa sædvanlig Maade. Held og Lykke følge de hjemdragende Storthingsmænd! Hvilket forbausende Exempel paa de heldbringende Følger af vor frie, demokratiske Forfatning, dette Storthings Virksomhed vil afgive for vore Naboer, de Svenske -- hvis demokratiske Opposition mandigen -- men ei med meget Held strider for at lette Folkets af Aristokraterne paalagte Byrder -- og de Dan- ske -- som man, nedtrykte som de vare af Skatter og Udgivter, har seet sig nødt til at tilstaae en Karrikatur af en frie Forfat- ning, for at de taalmodigere skulde bære de fornyede Byrder, der vare nødvendige, for at forebygge, at Staten skulde spille formelig Bankerot -- kan man let begribe. [Her følger "Af Normandens Katechism".] |