|
[OM PROLOGEN VED DRONNINGENS
NÆRVÆR I TEATRET]
(Indsendt1.)
Statsborgeren 25. okt. 1835.
Den Buk, man2 begik ved at tilskrive Capitain Foss Student
Jensens Theaterprolog var ikke saa ubetydeligt endda. Ikke
med Hensyn til det lidet Kjendskab, Vedkommende derved
røbede til den Tydelighed, som er Capt. Fosses tarvelige Muses
smukkeste Prydelse; men især fordi man, til liden Ære for sig
selv, lagde for Dagen, at man dog kunde tiltroe en fornuftig
Mand Forfattelsen af et Produkt, som, om det end under Reci-
tationen vanskeligere kunde kontrolleres, dog ved første Gjen-
nemlæsning maa støde Enhver ved det mageløseste Nonsens.
Tvivler man, da behage man, at tage det ikke saa gamle3 Mor-
genblad for sig, eller blot selv at forsøge Forklaringen, som
Forfatteren er bleven skyldig, af den første Linie:
|
| d.III,b.2,s.246 |
"Kunst er Paradisets Palmelund," -- eller af den
"Kunst er Himmelbuens fine Grund."
Gjør Nogen det, da tilstaaes villigen, at
"Vinger -- Ørnevinger Sjælen fik,
Opad, over Himlen selv (!!) den ilte,
Speiled sig i Østens Purpurskjær."
Men vi ønske dog, at den saa lykkelige Sjel vil forklare os, hvad
den paa denne vidunderlige Fart opdager i den ubeskrivelige
Høide ovenover selve Himlen. Mon et Chaos? eller Tohu Va-
bohu, det maalløse Øde, den endeløse Tomhed? Ja i Sandhed
Prologisten synes der at være hjemme, og hans Prolog at godt-
gjøre Identiteten af Chaos og Tohu Vabohu. Ellers lære nogle
tautologiske Linier, at denne Flugt bevirkes alene ved Dron-
ningens Smiil, det er (saasom Hds. Majestæt er meget venlig og
ingenlunde sparsom paa Smiil), at:
"fra os til Paradiis er nu slet ingen Fart,"
hvis man vil tage Ordene "slet ingen" i den, ihvorvel mindre
almindelige Bemærkelse "ingen vanskelig." Men desmindre for-
tjener Hds. Majestæt unegtelig at opvartes med saadant Gods.
1 tilbakeNegtet Optagelse i Morgenbladet.
2 tilbakeD. e. Morgenbladet.
3 tilbakeDet er nu blevet gammelt formedelst den nye Maalestok for de ind-
sendte Artikler, som man har Grund til at troe anvendt. Imidlertid anbe-
faler Inds. de gamle Morgenblade; thi de nye blive Dag for Dag uslere.
Dog byder Retfærdigheden at tilstaae, at der er en vis Alderdomsærværdig-
hed ved disse Dagens nye Morgenblade; thi ligesom gamle Folk regne de
det ikke saa nøie med at gjentage det Samme. Redaktøren af den politiske
Artikel er en "stø" Mand, som troer, at en god Ting ikke kan høres for ofte. |
| BLA BAKOVER |