|
HUMANITET
(Indsendt.)
Statsborgeren 25. okt. 1835.
Mange ville studse ved at see denne Overskrift i Statsbor-
geren; og jeg har af flere Grunde intet derimod. Thi baade er
dette Blad udskreget for sin Mangel paa Humanitet, -- de Va-
nedyr, Menneskene, skrige villigen efter, og det har i Virkelig-
heden ofte viist hvad Ikkehumanitet er, skjøndt man i den sidste
Tid har kunnet lære dette endnu bedre af Morgenbladet. Der
har man nemlig seet Kjøbmand Thorne, umaadelig i sin Triumph
over Klokker Allum, forsøge, i Relation af et Rygte, under den
jammerlige Authorithet af et problematisk "skal", at tilføie sin
|
| d.III,b.2,s.244 |
af sin egen Eenfoldigheds Tyngde sønderknuste Fiende endnu et
Saar. Ikke fornøiet med, ikke agtende Forligets endelige Afgjø-
relse, har det været ham en Trang at føie til dets Bekjendt-
gjørelse en ny Beskjæmmelse, og at forøge de mange politiske
Viisdomme, hvormed han har villet velsigne Folket, ogsaa med
den Mening, at man i en Afbigt og Forlig for Forligelseskom-
missionen ingenlunde maa see noget Tilfredsstillende, noget en-
deligt Opgjør1, noget virkeligt Forlig, noget der bryder videre
Trætte, men kun en Klave om sin feilende Næstes Hals, der
kun overantvorder ham yderligere i Andenmands Magt, og gjør
ham til et forsvarsløst Maal for, hvad Gjengjældelse man kan
finde for godt, og troe endnu at skylde. Prokuratorerne, om
ingen Andre, maa være Hr. Thorne forbundne herfor; thi naar
Forlig ingen hemmende Virkning mod videre Fornærmelser
mere have, og saaledes ingen Tillid kunne nyde, vil der blive
nok af Sager, og disse da upaatvivleligen være at foretrække
for hine garantiløse Kapitulationer.
Men dette angaaer dog ikke Morgenbladets Redaktion. Den
er ikke mindre uskyldig deri, end Inds. antager Hr. Thornes
"saare" naturlige Fortrydelse, over at være forbigaaen ved Stor-
thingsvalget i sin Kommune, er i den paa Statsborgeren stik-
lende Overskrift og den Slutning, som han har givet sin Be-
kjendtgjørelse. Redaktionen forbeholdt sig selv en kraftigere
Fremstilling af, hvad der ikke er Humanitet, idet den af sin
|
| d.III,b.2,s.245 |
personlige Forbittrelse mod Bladet Statsborgerens forrige Redak-
teur, imod hvem den havde laant sine Spalter ud til Forsøg paa
hans borgerlige Ødelæggelse, lod sig forlede til den unødven-
dige, til Grusomhed grændsende, Haardhed, at sætte den Ankla-
gedes Avertissement om at ville sagsøge sin Angriber i umiddel-
bar Forbindelse med egne triumpherende Udladelser over en
Æresdom, der i en anden Sag overgik Manden, og en Bekjendt-
gjørelse af denne, som skede af Lyst, medens det var Pligt for
Vedkommende at gjøre dette, og det saaledes vilde skee
alligevel. Men herefter havde Morgenbladet ikke Tid at bie.
Jubelen maatte ud gjennem Ribbenene.
(Fortsættes.)
1 tilbakeDet Forlig, afsluttet inden Skouge Forligelseskommission, imellem Klok-
ker Allum og Johan Fr. Thorne, som Sidstnævnte offentliggjør i Tillæg til
Morgenbladet No. 290, og hvorefter Allum gjør Afbigt og vedtager 5 Spd.
Mulkt, ender vel med Forsikkringen, at "Sagen skal være op- og afgjort."
Men den høimodige Thorne vedhænger sin Bekjendtgjørelse af Forliget en
ny, om at "Allum skal have yttret: at han har faaet en halv Spd. af Pay for
Forfatterskabet af Stykket imod mig". Hvo føler ikke Hensigten og Menin-
gen heraf? Thornes videre Forebringende, om at Allum har ladet sig forlyde
med, at han skrev i Statsborgeren mod Honorar af sammes Redaktion, troer
Indsenderen at bringe den rette Mening ud af, naar han fortolker Allums
forfængelige Ord didhen, at han meente paa Grund af et Avertissement i
et af Statsborgerens tidligere Hefter, hvori udloves Honorar for antagne
Afhandlinger, at kunne vente sig honoreret for de Arbeider, som han havde
-- i Hovedet. Thi paa Statsborgerens Papiir har Inds. ingen Grund til at
troe, at noget allumsk Produkt, der kunde fortjene Navn af Afhandling, og
saaledes aspirere til Honoraret, nogensinde er kommet. |
| BLA BAKOVER |