|
KONGEN LIDER!
O, at der i al min Graad,
Konge! var et Helsensraad
for din svare Smerte!
At der var en Helsebod
i den varme Strøm af Blod
i mit friske Hjerte!
Som en Reen og vilden Elg
over hver en Frastands Svælg
vilde jeg da springe;
sank, bedækket af min Sved,
for min Konges Leje ned,
Frelse Ham at bringe.
|
| d.I,b.3,s.165 |
Og jeg badede Hans Fod
i det varme friske Blod
af mit eget Hjerte,
og i sidste Graad, som flød,
svalte jeg med Balsam sød
Kongens svare Smerte.
O, med Døden kjæmped jeg: --
Som en Slange skal den ei
paa en Helt sig liste.
Jeg den frelsende Sekund,
i en Søvn saa sød og sund
skulde fra den vriste.
Og naar Kongen vaagned saa,
liig en Ørn fjernt i det Blaa
Dødens Skygge svævte.
Men ved Foden af hans Seng
klang det som om brast en Streng
naar den højest bævte.
O, Kong Carl, det Liig, man nu
midt i Glædens Hast og Hu
af din Hal mon bære,
har en Normands Hjerte gjemt,
hvori klang en Harpe stemt
til hans Konges Ære.
|
| BLA BAKOVER |