Henrik Wergeland

HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.	DIKT	3. BIND 1842-1845


d.I,b.3,s.158	EFTERSPIL TIL FJELDEVENTYRET OPFØRT OM VAAREN 1844 PAA DET DRAM. THEATER I CHRISTIANIA Personerne: ØSTMOE senior. ØSTMOE junior. FlNBERG HANSEN Studenter. SORENSKRIVEREN FLERE STUDENTER (Paa Scenen tilvenstre sees Indgangsporten til Hotel de Scandinavie i Christiania med Indskrivt over. Scenen belyses kummerligt af en Gadelygte. Porten er lukket men forsynet med Klokkestreng. Baggrunden dunkel Gade, hvorfra kommer Arm i Arm behørigen vinterreiseklædte forhenværende Lensmand Østmoe og Mons, paa hvis Hat en Guldtresse antyder, at han nu har Ombudet.) -- Mons -- -- Fanden reise til Byen til Marken for at more sig paa Komedi, naar man skal se sig sjøl, Farbror! Gamle Østmoe Uf, Mons! det er vel det Styggeste En kan see. Men . . . . . (hyter) Mons Og slig, som dem grein og gloede paa os! Gamle Østmoe Ti stille Mons. Jeg er i sligt Homør, at jeg kunde æde mig selv med Finmut og Alt fra Top til Taa. (hytende). Men den Bjerre- gaard og den Thrane! dem har været ihop om Spillet . . . . Mons Jagu har dem været ihop om det; jeg saa dem paa Komedien. Og saa hviskede og tiskede dem: "se! se! der er bestemt gamle Lensmand Østmoe." Gml. Østmoe Hørte jeg det ikke nok? Og da jeg saa snuede mig om, nikkede dem til mig og sagde: "velkommen til Byen Hr. Lens- mand." Men jeg skulde velkomme dem, havde jeg dem paa Østmoe Mons.
d.I,b.3,s.159	Mons Det fik da bli mig, som pro tempora er Lensmand. Og det vidste dem nu, for dem pegte paa min nye Uniform og sagde: "gratulerer med ombudet, Hr. Lensmand." Gml. Østmoe Lad os bare komme i Qvarteret Mons, og faae os en doktor, saa kjøbe vi imorgen tidlig ind Stadsen til dit og Ragnhilds Bryllup, og fare saa af denne fordømte By. Den er ikke som i gamle Dage. Da var en Lensmand anderledes extimeret. Men hvor Fanden bliver Jenta af? (Kimer paa Klokken). Mons Hun har vel nok med at varte disse Studenterne op, som satte sig til at holde Kommers paa N. 12, da vi gik paa Komedien. -- Gml. Østmoe Nævn ikke dem mere Mons. Det suser i Hovedet mit bare jeg tænker derpaa. (Kimer paa Klokken. Finberg og Hansen aabner et Vindu ved Porten). Finberg Hei da! hvem holder sligt Spektakel paa Porten. Gml. Østmoe Lensmand Østmoe senior og junior fra Landet. Boe paa N. 11. Finberg og Hansen (Paa eengang med munter Forundring) Ei vore gode Venner fra Landet! Strax, Strax skal de komme ind (forlade Vinduet). -- Mons Jagu! holder dem paa endnu. Men gid Fanden tog dem. Jeg kjender nok Fuglene Farbror, og hugser dem siden sidst. (Finberg og Hansen kommer ud. Et stærkt Lys strømmer ud af Porten.)
d.I,b.3,s.160	Finberg og Hansen (tagende dem i Haanden) Velkommen til Byen Hr. Lensmand! Velkommen Hr. Mons. Hansen Ei ei! gratulere med Ombudet Hr. Mons. Det gik jo som Fod i Hose som Sorenskriveren har fortalt os. (Mons gjør bittersøde Miner.) Finberg Tak for sidst Hr. Lensmand; det var et Forlovelsesgilde, som sagde sex. Og fra Albek kan jeg hilse. Han og Marie leve i bedste Velgaaende. Vi besøgte dem i Julen, og fulgtes nu ind med Sorenskriveren, som ogsaa bor her paa No. 10 og i Aften er vor Gjæst. Hansen Som jeg tænker vore Venner her ogsaa ville blive. Finberg Naturligviis Hr. Lensmand. Baade de og Hr. Mons. Der kommer Sorenskriveren selv for at hente os. (Sorenskriveren og de Studenter, som er Finbergs og Hansens Gjæster komme ud.) Sorenskriveren Hvad seer jeg? Tak for sidst, Svoger! Nu hvorledes fornøie de dem i Byen? Markensgang kan jeg troe. Gml. Østmoe Daarligt Hr. Sorenskriver, daarligt. Jeg har aldrig gjort slig Markenstour. De skulde bare vide, hvad der er hendet os i Aften. Men, men, men saasandt jeg er Lensmand Østmoe. Sorenskriveren Nu da?
d.I,b.3,s.161	Gml. Østmoe Det er saa skammeligt Hr. Sorenskriver, at jeg ikke kan faae Mæle for mig, saa flau er jeg. Mons End jeg da. Gml. Østmoe Fortæl du da Mons. Mons Ja jeg skal sige Hr. Sorenskriveren -- vi have seet os sjøl paa Komedien iaften. Lyslevende, saa det gjerne kunde betyde noget Stygt. -- Finberg Aha i Fjeldeventyret? -- Gml. Østmoe Just netop skulde jeg tro. Er det ikke til at blive gal over. Og jeg kan godt mindes at baade han Bjerregaard og Thrane, som har været ihop om det, har været paa Østmoe. Finberg og Hansen Berolige dem Lensmand. I Fjeldeventyret ere jo vi med for en Dag. Mons Aa jo vi saae det nok. Akkurat som det gik til paa Knetteberg- sæteren. Finberg Og paa Østmoe Hr. Mons. Gml. Østmoe Jeg holdt ikke længer ud end til tredie Akt var forbi. Saa tænkte jeg, det kunde være nok Harcellas for een Aften, og saa gik vi. Men saasandt . . . .!
d.I,b.3,s.162	Sorenskriveren Ei Lensmand! Var de bleven længere vilde de have seet mig med -- -- Gml. Østmoe (forbauset). Hr. Sorenskriveren! Naa det maa jeg sige! Sorenskriveren Ja alle vi som havde Del i den Historie oppe i Bygden hos Jer ifjor Sommer, have maattet frem paa Scenen. Gml. Østmoe Naa! den Bjerregaard, det maa da være en topmaalt En. Hr. Sorenskriveren selv. Sorenskriveren Ja, hvad har I saa at klage Hr. Lensmand? Gml. Østmoe Nei da. Gu'bevars! Mons Saa kan nok vi med taale at blive harcellerte. Finberg Og saa tænker jeg vi gaae ind og heller drikke Digterens og Komponistens Skaal der have vidst at faae noget saa smukt ud af vort lille Fjeldeventyr. Studenterne (omringende Lensmændene): Ja kom! kom!
d.I,b.3,s.163	SANG (Mel. af Fjeldeventyret.) Finberg Ja kom og klink og drik Bjerregaards Skaal! Og tøm saa en for Waldemar Thrane! Isammen nu ad Stjernernes Bane de ile imod Aandernes Maal. Dog glemme de ei Pletten, hvor de Geister ifra Støvet sprunge, lyttende i Serafimers Chor til Modersmaalets søde Tunge. (Chor de 4 sidste Linier). Hansen O hvis min Ahnelse feil ei slaaer, iaften er de Tvende tilstede. Jeg skimter Bjerregaard histnede, og paa sin Skammel Waldemar staaer. I deres Aasyn straaler Fryd: de see at Folket ei kan glemme Modersmaalets den søde Lyd men tryllebindes af dets Stemme. (Chor de 4 sidste Linier). Finberg Og begge Aander har digtet deri; ja Bjerregaard og Waldemar Thrane har mægtet Folkets Geist at mane i Toneklang og i Poesi. O søde Modersmaals Musik, som vi i deres Digtning høre! Som for den Tørstige liflig Drik, du var jo for vort norske Øre. (Chor de 4 sidste Linier).
d.I,b.3,s.164	Hansen Thi byde vi Digternes Aander et Ly i Folkets Hjerte, om de nedstige engang iblandt fra Himmerige, at høre deres Digtning paany. I Folkets Bryst der boer den Klang, som gjennem Eventyret strømmer. Folket ved Fjeldpigens søde Sang i sine Dales Skjød sig drømmer. (Chor de 4 sidste Linier). Tutti Ja kom og klink og drik Bjerregaards Skaal! Og tøm saa en for Waldemar Thrane! Isammen nu ad Stjernernes Bane de ile imod Aandernes Maal. Dog glemme de ei Pletten, hvor de Geister først fra Støvet sprunge, lyttende i Serafimers Chor til Modersmaalets søde Tunge. (Alle gaae ind i Hotellet. Lensmændene føres først).