|
124. Plantning af Ribs- og Stik-
kelsbærbuske.
Da Frugtvine nu blive saa meget i Mode, og be-
gynder at fortrænge udenlandske Vine, saa er det ogsaa
|
| s.110 | rigtigt at plante saa mange Ribs- og Stikkelsbærbuske,
som man har Plads til. Naar de skulle sættes, kan man
enten optage en ung frisk Busk med mange Rodgrene, og
uddele dem til enkelte, eller man kan tage de Rodskud,
der altid skyde op ved Siden af enstammede Buske, eller
ogsaa sætte de saakaldte Stiklinger; Rodskud ere de van-
skeligste til at groe, helst naar de have skudt meget fro-
digt i Veiret. Naar disse eller de andre Qviste med Rod
skulle sættes, graves først et Hul, meget større end Roden
behøver; man fylder det med god Jord (den omtalte
Dyngejord er hertil meget almindelig), blander den med
lidt gammel Gjødsel, og sætter Qvisten lige ned i Hullet.
Medens En holder den opret, drysser en Anden Jord over
den med en Spade; man ryster i Qvisten, saa at Jorden
kommer vel under alle Smaarødder, helder Vand derpaa,
og atter Jord; tilsidst trædes Jorden fast til ovenpaa, og
det hender sjelden at de døe, naar de ere satte paa denne
Maade, helst naar det skeer om Høsten efterat Løvet er
faldet af. Sættes Qvistene omkring et Urtebeed, da be-
høves ingen bedre Jord, blot lidt Gjødsel, men Jorden
maa alligevel spades løs et godt Stykke omkring, saa at
de fine Rødder kunne udbrede sig. Stiklinger ere de
Skud, som Busken har skudt det forrige Aar; de afskjæres
ved en Knude, kløves i Enden, hvor man stikker et Byg-
korn, og nedsættes i god Jord, de maa være løs spadet,
og trykkes fast om Qvisten. De maa sættes om Vaaren,
saasnart det er muligt at spade Jorden; thi hvis de be-
gynde at skyde Knop, er det for seent. Det er usikkrere,
|
| s.111 | om Stiklinger leve, end Rodskud, men lykkes de, saa blive
Bærrene paa disse Buske større og Busken holder sig læn-
ger frisk end de Andre. Man kan gjøre sig en liden
Planteskole af Stiklinger, der da kunne sættes meget tæt,
og siden udplante dem, naar de ere 1 1/2 Aar gamle; de
maa da staae 1 1/2 Alen fra hinanden. Stikkelsbær tri-
ves godt i Sandjord, naar den gjødsles vel. Ribs lide
bedre Leer. Om Høsten bør der lægges Gjødsel om Bu-
skene; har man Raad dertil, saa kan man grave en Rand
om hver Busk, lægge Gjødsel deri, brede Jorden over og
trampe den til; den bliver da liggende, men i Mangel
deraf maa man tage noget af den Gjødsel, der er bestemt
for Haven, lægge den rundt om Buskene om Høsten, og
atter føre den ud paa Sengen, naar de spades om Vaa-
ren. De eenstammede Stikkelsbærbuske have ofte saa
myge Grene, at de bøie sig mod Jorden, og voxe fast
der, da skyde de atter op, og disse Skud, der have en
fiin Rod, ere de allerfortrinligste at sætte om Høsten.
For at befordre dette kan man, naar Grenen er bleven
saa lang, at den slæber paa Jorden, stikke den fast der
med en Træegaffel, for at ikke Vinden skal bevæge den,
og hindre den fra at fæste Rod.
Stikkelsbærbuske, der ikke ere eenstammede, bør be-
skjæres indeni, saa de have Luft og Sol. Somme skjære
unge Skud bort. Naar der om Sommeren sætter sig
Orme paa Buskene, saa maa man først see at afplukke
dem saa godt man kan, og derpaa strø tør Kalk over
hele Busken, helst skal man slaae den fra neden af op
|
| s.112 | imod Bladene, da Ormene meest sidde paa Undersiden;
indtræffer der Regn strax efter, saa hjelper det bedst; det
skader vel Bærrene noget, men Ormene ruinere den al-
deles. Hvor saadanne Orme pleie at indfinde sig, er det
ogsaa godt hele Vinteren igjennem at slaae alt det Sæ-
bevand man bruger, over Buskene gjennem et Dørslag,
hvilket efter en Storvask ikke bør forglemmes. Viser der
sig Moos paa Grenene, bør den aftørres med en Uldklud,
naar der nylig har regnet, og gaaer da ganske let af.
Saadan Moos trækker Kraften fra Buskene og skader dem
meget; det bør skee før det tager Overhaand, da det ellers
bliver et uendeligt Arbeide.
Større Frugttræer sættes paa samme Maade, og
gjødsles ligedan om Høsten, kun alt efter en større Maa-
lestok. Kredsen, der skal graves omkring dem til Gjødsel
maa være 1 a 1 1/2 Alen fra Træet. Moos skader dem
endnu mere end smaa Buske, og maa derfor aftørres paa
samme Maade, eller afskrabes med en Træekniv, hvis den
er bleven haardere; de have meget godt af at vaskes med
Sæbevand om Høsten eller meget tidlig om Vaaren.
Skal et Frugttræe flyttes, da maa man iagttage, at den
samme Side bliver vendt mod Nord, som før vendte did.
De sættes bedst om Høsten, og om Vaaren efter maa
man ofte slaae Vand ved Roden.
|
| bla bakover |