|
125. Urters Optagning og Nedsætning.
Foruden Chalotteløg, der, som før er nævnt, optages
i Slutningen af Juli, og Timian, der maa tages, naar
|
| s.113 | den har sin fulde Væxt, men endnu er grøn, saa er Por-
reløg det første, der maa indtages om Høsten; deres
grønne Blade blive bløde og slimagtige af en eneste Frost-
nat. Hovedkaal og Spidskaal taale heller ikke at fryse;
er det tilfældigviis skeet, da bør den ikke optages fros-
sen, men man bør heller oppebie en mildere Dag, at
den kan tøe op paa Roden. Snee er endnu værre end
Kulde; thi den lægger sig imellem Bladene, og vil bringe
Kaalen til at raadne hastigere. Enhver faaer rette sig
efter sin Egns Climat og passe Tiden. Gulerødder tage
ikke Skade af en Frostnat, da Græsset skjæres fra, og
Kulden ikke saa hurtig naaer Roden; det samme gjælder
om Persillerødder og Selleri; men da man gjerne ønsker
at beholde lidt friskt Grønt ved disse, saa gjør man bedst
i at optage dem før Frosten. Man kan godt lade nogle
af disse Rødder staae igjen til Vaaren, paa et Sted,
hvor man ikke vil spade tidlig; man har da Grønt strax
Sneen er borte, og Rødderne kunne ogsaa bruges, men
ikke gjemmes længe. De mindste Rødder bør udvælges
til at blive staaende; de kunne undertiden voxe under
Sneen.
Kaalrabi har mere godt end ondt af en Frostnat,
og man vover den derfor længst. Grønkaal kan som sagt
staae ude om Vinteren. Det nye Grønne, som da spirer
ud af Stilken om Vaaren, er den fineste og nydeligste
Kaal. Bønne- og Ertegræs bør ikke blive staaende, naar
der ikke er mere at hente deraf; thi deels vansirer de
Haven, deels kan det gives Kreaturene til Nattefoder
naar det ikke bliver for gammelt og bruunt. Har man
|
| s.114 | ondt for Svineføde, da kan det hakkes med Stilke, Blade
og Alt, koges med en Smule Salt, og jevnes med en
Haandfuld Meel.
126. Rødder.
Naar Rødder optages, afskjæres Græsset strax, paa
Gulerødder ganske nær, paa Persille og Selleri bliver Hjer-
tebladet og nogle af de nærmeste Stilke siddende, for at
have lidt frisk Grønt om Vinteren; ere disse Stilke for
lange, skjæres lidt af Toppene. Paa Sellerirødder af-
skjæres desuden alle de fine trevlede Rødder nedenunder;
disse kunne, naar de et Par Dage ere tørrede, nedlægges
lagviis med Jord; naar man da behørig vasker og skyller
dem i flere Vand, kunne de koges med Kjød til Suppe,
og hjelper meget paa Kraften. De øvrige Rødder ligge
ogsaa nogle Dage paa et Gulv at tørres, derpaa blandes
tør Sand og fugtig Jord i Kassen. Forholdet i denne
Blanding maa rette sig efter Kjælderens Fugtighed. I
denne Sand sættes Rødderne tæt ved Siden af hinanden,
lige op og ned, eller lidt paaskraa, dog maa de ikke
berøre hinanden. Naar en Rod er sat, fyldes Sand paa
til Rødderne ere skjulte, Græsset staaer ovenfor Jorden,
og saaledes vedbliver man, til Kassen er fuld. Det er
rettest at sortere store og smaae Rødder hver i sin Kasse,
eller i hver Ende af Kassen for Hurtigheds Skyld, naar
man skal bruge dem. Efter nogle Dages Forløb vil det
visnede Græs reise sig, og staae friskt det meste af Vinte-
ren, hvis Jorden ikke er for tør; er den derimod for vaad,
kunne Rødderne, og især Porreløg, der nedsættes paa
samme Maade, raadne, saa at en passende Middelvei er
|
| s.115 | nødvendig. Istedetfor Kasser kan man kun slaae Bord
op et Par Alen fra Kjælderens Væg, ligeledes for
begge Ender, lade Gulvet være Bund, og fylde Jor-
den i dette Rum. I Mangel af Kjælder, eller hvor den
ikke er god, kan man ogsaa have saadanne Kasser med
Grønt staaende paa et koldt Værelse, hvor der ildes ne-
denunder, og bedække dem med uldne Klæder, naar det
fryser. Sandet maa da naturligviis være fugtigere end
i Kjælderen. Gulerødder lægges ganske ned med tør Sand,
hvis Kjælderen er fugtig, eller med Blanding, naar den
er tør; de kunne ogsaa ligge uden Noget. Er man pla-
get af Rotter, da er det bedre at tage et Bord, hvorpaa
Benene staae et Stykke ind under Skiven, og hvor Rot-
terne altsaa ikke kunne kravle op, sætte det midt paa
Gulvet i Kjælderen, og belægge det med Jord, der maa
være fugtigere end i Kassen, da den er mere udsat for
at tørres. Paa denne Jord lægges Rødderne rundt om
Kanten med det Grønne udenfor; i Midten kan man
lægge Gulerødder og Rødbeder, saa fyldes Jord paa,
og saa lægges atter Rødder; men det ene Lag maa altid
gaae lidt indenfor det andet, for ikke at falde ned, saa
at det danner en Pyramide, der seer godt ud, naar det
Grønne reiser sig opad. Man kan lægge Persillerødder
paa de to Sider, og Selleri paa de andre to; man kan
ogsaa gjøre Forskjel paa store og smaae Rødder ved hver
af disse to Sider.
127. Kaalhoveder.
maa først hænge nogle Dage paa en Stang med
Roden opad, for at al Fugtighed kan dryppe ud; man
|
| s.116 | bør ellers, naar det kan skee, optage Hovedkaal efter flere
Dages Tørveir. Før den ophænges, maa al Jord slaaes
vel af Roden, at den ikke skal drysse ned i Bladene. De
fleste løse Blade, der ikke høre med til det faste Hoved,
bør være afplukkede og brugte til Sviin, medens Kaalen
endnu staaer i Haven; men den maa ikke ribbes for nær,
og derfor er der altid nogle løse Blade, der visne og af-
tages, naar den tages af Stangen, og føres til Kjælde-
ren, hvilket skeer, naar man seer den er tør. De fleste
hænge den ogsaa her under Loftet, men da der altid er
varmest, har jeg fundet, at den holder sig langt bedre
ved at sættes med Stilkene ned iblandt Poteterne, dog
saa, at disse ikke naae op paa Hovedet. Spidskaal saa-
velsom Savoikaal maa optages tidligere end Hovedkaal,
og bruges først; nogle gode faste Hoveder kan man be-
vare nogle Uger paa samme Maade.
Naar Blomkaal er vel tør, binder man Bladene
sammen over Blomsten, og sætter den ned i lidt fugtig
Jord eller i Potetesbingen; den maa aldrig hænge; thi
da voxer den faste Blomst ud i Grene.
|
| bla bakover |