HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
VI.SUPPLEMENT. TEKSTKRITISK TILLEGG. REGISTER 2. BIND



TIL AGERSHUUS STIFT
Statsark., Oslo, Akershus Stift og Amt,
Innk. saker, 124, XIV; 8. juli 1836.

   Hermed giver Undertegnede sig den Ære at oversende det
høje Amt underdanigst Ansøgning om Bevilling til at erhverve
nye Oplysninger i Sagen med Procurator Praëm, hvormed følger
Acten mærket Nr. 55, samt Nr. 66, 67 og 74, og hvorom udbedes
Attest da Sagen skal fore den 11te næstkommende i Stiftsretten.
Kristiania 1836, 8de Juli.
Ærbødigst
Henr. Wergeland.

[Utenpå:] Til Agershuus Stift
Hermed en Pakke Acter.


ALIBAUDS HENRETTELSE I PARIS
Statsborgeren 4. aug. 1836.

   Den 11te f. M. guillotineredes i Paris en ung Mand Alibaud
fordi han den 25de Juni havde med en Stokpistol skudt paa
Kongen gjennem Vinduet paa Karethen, hvori Denne befandt
d.VI,b.2,s.44   sig med Dronningen og Princessen af Frankrig i Begreb med at
kjøre ud. Forladningen blev siddende i Kongens Barter, der ved
sin Størrelse ere det mærkeligste ved Høistsammes Fysiognomi;
Kuglerne i Karetloftet uden at gjøre Skade. Alibaud havde
været Soldat i 1830, gjort Parti med Folket, siden tjent ved et
franskt Korps i Spanien og efter sin Afsked derfra formedelst
en Duel, fristet forskjellige Maader at erhverve sit Udkomme
paa uden anden Lykke end at bevare et godt moralskt Navn i
alle Henseender. Saaledes havde han mistet sin Post som Han-
delsbetjent fordi han ikke var at bevæge til imod Sandheden at
sværge sin Husbond til Fordeel. Hans Forældre leve af et
Gjæstgiveri i Perpignan. Under Proceduren viste han megen
retfærdig Uvilje over Generalprokuratorens uværdige Forsøg
paa at sværte hans moralske Karakteer og Vandel, og lagde
for Dagen at han var en oprigtig Republikaner, som alene
havde Fædrelandets Bedste og at hevne Kongens Forræderi
mod Polen til Hensigt. Da han i sin af ham selv velskrevne
Forsvarstale for Pairernes Domstol kom til et Sted, hvori han
forsvarer Retmæssigheden af sit Foretagende og i Almindelig-
hed under lignende Omstændigheder, blev det ham forbudt
at udvikle sig videre ligesom og at vederlægge Anklagerens
Angreb paa hans Moralitet med Vidnesbyrd. Forbindelser
havde han ikke; men i længere Tid havde han besluttet
sin Gjerning. Han døde som det anstod en Mand, der vilde
have sig sammenlignet med Brutus og Carl Sand, hvilke
leve i hæderlig Amindelse. Men naar ville Menneskene
lære, at umoralske Midler bør saameget mindre anvendes for
en god Sag, som de ere unyttige? Kongemord, baade de utal-
lige som Konger have forøvet paa hverandre innbyrdes, som
de faa, der fra Enkeltes Side af Folkemasserne ere iværk-
satte og forsøgte, have aldrig berøvet Thronerne Glandsen og
Tillokkelsen. Uden kombinerede gjennemgribende Forholds-
regler og Forandringer er denne Forbrydelse uden fornuftig
Hensigt, og det ogsaa fordi dens Umoralskhed falder en
Nations store Masse i Øinene, der godt veed at en Konge næsten
uundgaaelig er blotsat for mangfoldige Individers og Partiers
Had. Derfor forskrækkes den og forbliver uvirksom medmindre
en afgjort Tyran, der have alle imod sig, er falden.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE