| TIL STUDENTERSAMFUNDET
|
Eidsvold Præstegaard 18. Sept. 29.
Til p. t. første Directeur i det norske Studentersamfund.
Jeg tør herved anmode Dig, min Ven og Broder, om i de
norske Studenters Samfund, heelt at oplæse disse Linier, samt
paa dettes Vegne inden otte Dage gjensende mig dets ærede
Svar, hvoraf jeg haaber at see, at jeg ikke greb feil, da jeg hen-
vendte mig til en nødvendig og sand Oplysnings Venner og
varme Understøttere.
Præliminariter behøver jeg vel ikke at demonstrere over at
|
| d.V,b.2,s.380 |
dette Ord "Oplysning" er vort fælleds Schibboleth -- at det er
den høieste Pligt for Dem, der fik det Selv at kjende i udstrakt
Betydning, at stræbe at vise i Daad, at de have fattet og for-
staaet denne til Gavn for Almeenheden -- at Religionen er ble-
ven Grundlaget eller Lampen for denne Oplysning -- at alle
Kundskabens Elementer ere blevne indsluttede i Religionens Ele-
menter, i denne Form først indgives Mennesket, og ere saaledes
blevne os Selv indgivne som Børn. Ligesaalidt behøver jeg vel
at paapege andre Beviser end Enhvers Erfaring for, at Fleer-
heden af Menneskene deres hele Liv igjennem forblive, medhen-
syntil Forstandsudvikling, Børn, ihvor besynderligt det end maa
forekomme os, at Verden i det Hele i denne Henseende er ryk-
ket saa lidet frem, at en Almuesmand paa Herodis Tider og En
i vore Dage ere saa lidet forskjellige i aandig Udvikling, som et
graat Skjæg i Jødeland kan være det fra et ligeformet i Norge.
Dette er isandhed saa, omendskjøndt maaskee enkelte Arter af
den grovere Overtroe har tabt sig formedelst det Exempel, der
nolens volens har indvirket paa de lavere fra de højere Classer.
Men Grunden til hiin sørgelige Sandhed, at de højere Classer af
Borgerne bestandig gaae fremad imod Oplysning og aandig Fuld-
kommenhed, medens de lavere Classer i Aarhundreder blive
staaende paa samme Trin, stikker, efter min Overbeviisning:
1) deri, at de raae Elementer og de mystiske Dele af Religionen
ere den eneste og udelukkende Kundskab, som bibringes dem; og
2) deri, at de korte Udtog, hvori denne udelukkende Kundskab
bibringes dem, af en slags, isandhed latterlig Respect (som for
Mumier) aldrig forbedres eller gives en passende Udvidelse eller
Forandring; men som en Huusgud eller Nationalgud, hos nogle
Folkeslægter, agtes de at vinde for Slægterne i Værd, ved deres
Ælde, og saaledes gaae de, som et helligt Arvestykke, som en
hellig Arvering, der maa passe til Ætlingernes Fingre i tusinde
Led, om end Fingrene skulle blive krogede, uforandrede gjen-
nem Seclerne. --
En saadan Almeenbog, hvorved dette er Tilfældet, er hos os
Dr. Martin Luthers liden eller mindre Catechismus. Den kan
have været meget passende for det mystiske 15 -- 16de Aarhun-
drede eller for Tider, da man i Masse adskilte sig fra den
katholske Formular-religion, der da forekom afsmagelig og uvær-
dig; men mig har det oprørt i mit Inderste, da jeg nu nøjere
|
| d.V,b.2,s.381 |
ved Confirmations-praxis lærte den at kjende, at den endnu maa
tjene til Grundvold for Almuens Underviisning. Med den endnu
brugelige Bog, Pontoppidans Forklaring (som kunde passet sig
paa den Tid den blev skrevet, den danske Christian 6tes Decen-
nium, da Folket i et despotisk Land maatte rette sig efter Despo-
tens Lune, som da favoriserte Devotionen) er rigtignok det
Samme Tilfældet, at den er i høi Grad ubrugbar, Gud og Menne-
sket og Christus (paa hvis Kappe Mester Eriks Fadæser kom-
mer) i lige høi Grad fornærmelig; men en Forandring i den kan
man fra Regjeringen om en Tid vente, hvorimod Cathechismen
skal blive som den er. De ægte Lutheranere lyve, naar de paa-
staae, at de ingen Helgener have som Catholiker og Thibetanere;
thi den ellers al Agt værdige Luther er dem nok en større Hel-
gen end Benedict og Lama for hine; blot det ei behager en eller
anden Ivrer at ophøje Mester Morten til Gud. Catechismens
Uforanderlighed synes idetmindste at tyde hen paa en stærk
Mening om Dr. Luthers Ufeilbarhed. Et Expl. af den følger her
med, forat Enhver kan, ligesom jeg, blive overtydet om Nødven-
digheden af en Forandring deraf. Hertil, til en saadan hensigts-
mæssig Forandring, har Brevskriveren, hvis ikke en Dygtigere
vil paatage sig dette Hverv, besluttet at anvende sine ringe Evner;
og, da han troer det at være den bedste Maade hvorpaa man
ihast kan faae den udbredt blandt Almuen, at en stor Deel gratis
uddeles: saa er det, at han herved foreslaaer Studentersamfun-
det, saafremt det er enigt med mig i det Nødvendige i en for-
bedret Udgave af hiin almene Bog, og i det Værdige for det
norske Studentersamfund i at fremvirke den: at
der decreteres:
1) Et Oplag af 1000 Expl. af:
"Martin Luthers mindre Catechismus"
til Brug for Sandhedens enfoldige Venner
omarbeidet af
en Jesu Discipel, og udgivet af det norske Stud. Samf.
besørges trykt af Omarbeideren paa Samfundets Be-
kostning.
2) En Committee nedsættes til gratis Distribution af 700 Explr.
hvorimod de resterende 300 tilfalde til lige Deling Sam-
fundet og Omarbeideren til Salg.
|
| d.V,b.2,s.382 |
Bekostningerne kunne ikke blive betydelige, da det er blot de
5 Parter jeg agter at give mig af med, uden at endse det lange
papistiske Anhang om Skriftemaalet, Bønformularer etc. For-
resten anbefaler jeg endnu engang dette Forslag til Samfundets
Opmærksomhed, udbeder mig Taushed om dette Hele og en venlig
Erindring af Hver især.
Eidsvold Præstegaard 18. Sept. 29.
Henr. Wergeland.
P.S. For 15 Spdlr. troer jeg man kunde faae Trykning og Heft-
ning. Samfundet kunde maaskee sætte disse 15 som maximum,
og blot nu bevilge 10 Spd.
PROTOKOLLDIKTAT I GARDERMO-SAKEN
|
| BLA BAKOVER |