| PROTOKOLLDIKTAT FOR KOMMISJONEN NEDSATT I
ANLEDNING AV "TORVSLAGET" 17 MAI 1829
[Kristiania 30. mai 1829.]
[Til 1ste Qvæstion: Var Deponenten sidstleden 17de Mai tilstede paa Fæst-
ningsvoldene eller Bryggerne ved Dampskibets Ankomst?]
Deponenten var den 17de Mai tilstede paa Fæstningsvolden
og Bryggen, lidt efter Dampskibets Ankomst. Aarsagen hertil
var det Rygte som Deponenten havde hørt, at der fra høiere
Steder skulde være draget Omsorg for, at Dampskibet, som
bærer Constitutionens Navn, mod den almindelige Orden, ikke
skulde indtræffe, hvori Publicum ikke undlod at lægge Betydning.
[Til 2den Qvæstion: Deeltog Deponenten der i at synge eller i at raabe
Hurra, hvilke Sange i saa Fald, og i hvilken Anledning, raabtes der Hurra?]
Deponenten saae fra Fæstningen Dampskibets Ankomst, og
udraabte der, om han erindrer ret, 2de Gange: "leve Constitu-
tionen, Hurra!" og formoder han saaledes at være den Person,
som Stiftamtmanden har i denne Anledning omhandlet i sin For-
klaring. Deponenten forlod Fæstningen for at ile til Bryggen,
hvorda imidlertid Dampskibet allerede var ankommet i Havn,
hvor han traf en temmelig betydelig Folkemængde, og paa den
egentlige Toldbodbrygge, hvoriblandt de Andre, hans Excellence
Statholderen, Stiftamtmanden, Commandanten, og nedefter til
Politieadjudanten, en Deel Mennesker, beskjæftigede med Sang og
Hurraraaben, uden dog at kunne opgive, om de nævnte Herrer
heri deeltoge.
Deponenten begav sig nu paa et, ved Enden af Toldbodbryg-
gen beliggende Skib, ogsaa opfyldt tildeels med syngende Men-
nesker, hvor han da af og til, efter Evne deeltog i Sangen.
|
| d.V,b.2,s.369 |
De Sange, som bleve afsjungne, troer Deponenten findes alle af-
trykte i et lille Hefte, trykt hos Torkild Borg, og Deponenten har
ved ethvert Selskab i frie Luft, været Vidne til, at saadanne
Sange endes med et Hurra.
[Til 3die Qvæstion: Hvilke Flere deltoge heri, og skete dette efter noget
foregaaende Overlæg, og da hvilket, samt hvor og af hvem foranlediget?]
Foruden Deponenten bemærkede han ingen anden end Candi-
datus juris Krogh, Student Borchsenius, Student Høstad, ditto
Strøm og Student Heffermehl. Om dette skede efter noget fore-
gaaende Overlæg, veed Deponenten ikke, da han først ankom
midt under Sangen.
[Til 4de Qvæstion: Var det Deponenten eller nogen Anden, som hver Gang
begyndte med Hurraraaben og Skrigen?]
Deponenten veed ikke, om der var Nogen, som hver Gang
begyndte med Hurraraab.
[Til 5te Qvæstion: Tog Deponenten Plads paa noget af de ved Bryggen
liggende Skibe, og da hvor paa samme, og skete dette med eller uden Ved-
kommendes Tilladelse?]
Deponenten havde Plads paa et det Heftyske Handelshuus til-
hørende Skib, hvor han, med en af Heftys Handelsfuldmægtige,
forhen om Dagen uden speciel Tilladelse fra Skibets Eier eller
Reder, havde været ombord; og paa den omqvæstionerede Tid,
da han fandt Skibet forud opfyldt med Folk, troede han saa
meget mere at kunne undlade at erhverve de saakaldte Ved-
kommendes Tilladelse.
[Til 6te Qvæstion: Efter hvilken Opfordring var det, at Deponenten forlod
Skibet eller Bryggen? og gik Deponenten derpaa i samlet Følge, og da med
hvem, opad Toldbodgaden, og siden standsede ved Studentersamfundet?]
Deponenten forlod Bryggen omtrent Kl. 6, paa ingen anden
Opfordring, end hans egne trette Beens, og gik derfra alene op
i Byen for at besøge en syg Ven, Stud: juris Lerche, hvor han
forblev ligetil om Aftenen omtrent Kl. 10.
[7de Qvæstion: Af hvilken Grund deeltog Deponenten i dette Følge?]
7de Qvæstion bortfalder.
|
| d.V,b.2,s.370 |
[8de Qvæstion: Deeltog Deponenten i at raabe Hurra paa denne Vei, hvo
begyndte hermed, og hvilken var Hensigten hermed?]
8de Qvæstion ligeledes.
[9de Qvæstion: Kan Deponenten opgive, hvilke af Følget da gik ind i Stu-
dentersamfundet, og hvilke tilforn havde deeltaget i det Middagsselskab, som
der skal have været afholdt?]
9de Qvæstion ligeledes.
[Til 10de Qvæstion: Veed Deponenten, om der samme Sted holdtes noget
Samqvem mellem Folkehoben og Studenterne inde i Samfundets Localer, enten
ved Samtaler gjennem Vinduerne eller i anden Maade, eller ved fælleds Syngen
og Hurraraaben, eller ved at Studenterne snart opholdt dem i Samfundet,
snart i Folkehoben?]
Deponenten fandt ved at gaae forbi Studentersamfundets Lo-
cale, paa sidstnævnte Tid, Alt fuldkommen roligt der, ingen Folk
paa Gaden, ja Vinduerne, trods Heden, i Samfundslocalet lukkede.
[Til 11te og 12te Qvæstion:
11) Hvorhen begav Deponenten sig herfra?
12) Forsaavidt Deponenten fremdeles opholdt sig paa Gaden, spørges: hvor
forblev han saaledes, i hvilken Hensigt og hvorlænge; og deeltog han i Sær-
deleshed i at raabe Hurra eller pibe, eller i andre lydelige Yttringer, og i saa
Fald i hvilken Hensikt?]
Ved det chemiske Laboratorium møder Deponenten en Mængde
spadserende Mennesker, hvilken han, da den bestod af enkelte
Rækker Vandrende, maatte antage for et saadant Tog af Lyst-
vandrende, som man ellers i smukt Veir møder paa Promenaderne.
I dette Tog eller i disse Rækker opløftedes af og til et Hurra-
raab, hvilket, saavidt Deponenten, der standsede og lod Rækkerne
passere sig forbi, bemærkede, især kom fra enkelte Hobe halv-
voxne Drenge, hvormed Spadsererækkerne rigelig vare spæk-
kede. Hvis disse Rækker, der naturligen i Begyndelsen bestod af
Drenge og yngre Mennesker, i Midten af Voxne Mennesker af for-
skjellig Stand og Kjøn, i Enden af ældre Folk, og hvoriblandt han
bemærkede saa adstadige Matroner, som man nogensinde seer 2de
Gange gaae i Kirken paa en Søndag -- skulde kunne kaldes et
Tog, da maatte det være fordi, som Deponenten bemærkede, en
Deel, Politieofficianter, som efter Sigende skal have succederet
Generalmajor Wedel Jarlsberg, indtoge den første Plads.
|
| d.V,b.2,s.371 |
Deponenten fandt saa lidt besynderligt ved dette Tog, at han
kun blev bevæget til at gjøre Følge med, da han bemærkede en
Politiebetjent, som gjennemkrydsende Folkemængden, ruskede og
slog hist og her de Smaadrenge, han kunde attrapere under
Hurraraaben.
Deponenten fulgte nu Hoben alene igjennem øvre Slotsgaden,
Grændsegaden, forfølgende Politiebetjenten, for at give ham et
godt Raad, da Deponenten bemærkede, at Hurraraabene tiltoge
hver Gang han udøvede sin Myndighed. Ved Torvet var Depo-
nenten saa heldig at naae Politiebetjenten, og tiltalede ham om-
trent i følgende Udtrykke: "Hør min Mand, vil De følge mit Raad,
saa slaae ikke Gutterne, fordi De hører jo at Raabet hver Gang
bliver værre, lad Mængden gaae sin Gang, saa skal De see, at
Mængden fordeler sig i alle de Gader, som gaaer fra Torvet, og
bliver da gjort til Intet." En anden Politiebetjent som flux stak
Ørene til, gav et Svar, hvoraf Deponenten maatte slutte, at man
nok havde Lyst til at faae fat i ham, nemlig: "forsvarer De da
Oprøret Hr. Wergeland?" Deponenten blev ham Svaret skyldig,
og fulgte atter de Spadserende, som blev opholdt, hvis han
kan slutte fra sig selv, af Nysgjærrighed ved paa Torvet at see
Commandanten i fuld Uniform holdende til Hest, tilligemed nogle
andre uniformerede Herrer. Mængden sluttede sig ørkesløs om
de ligesaa ørkesløse Herrer til Hest, af og til paa samme Maade,
som under Spadserefarten til Torvet, hørtes Hurraraab, uden at
Deponenten kan sige, om det istemtes alene af Mængden tilfods.
Hvad Hurraraabene angaaer, da istemtes de aldrig af den hele
samlede Mængde; nogen Piben hørte Deponenten da ikke. De-
ponenten, og formodentlig den hele Mængdes Nysgjærrighed, fik
snart ny Næring, ved at see en ny Trop Ridende ankomme, led-
saget med Lygter. Her gjorde Deponenten, der den hele Aften
ikke oplod sin Mund, sig skyldig i den første Uorden. Han af-
brød nemlig det ved Sidstnævntes Ankomst, der begav sig hen
til Commandanten med øvrige Følge, opkomne Stille, ved en
Latter, erindrende sig vilkaarlig Diogenes' Lygtehistorie. Til-
bagetrykt af Stimmelen, som opkom ved, at en, Deponenten
ubekjendt, af Herrerne til Hest, holdt en lille Tale til Folket,
hørte Deponenten kun en enkelt Tirade af de næsten øieblikkelig
efter Talen, efter Sigende oplæste Oprørsartikler. Et Hurra reiste
sig atter, efterat disse vare læste, og en Pibe lod sig høre, fra
|
| d.V,b.2,s.372 |
den Kant, hvor nogle Politieassistenter havde deres Stade. Fem
Minutter, saavidt Deponenten uden Uhr kunde slutte, efter Op-
rørsartiklenes Oplæsning, ankom Cavallerie og strax efter Infan-
terie paa Torvet, og efter et ligesaa kort Mellemrum, kun udfyldt
med en Proclamation fra Commandanten til Damerne, hvis Text
var, saavidt den af Deponenten lod sig fatte, at Damerne vilde
han raade til at gaae, thi nu indestod han ikke for noget, gjorde
Cavalleriet et Choc i en Halvcirkel fra Ole Heyerdahls Hjørne,
hvor Deponenten hele Tiden havde sit Stade, rundt Vandposten,
svingende om ved Steenhobene, hvor Folk faldt hulter til bulter.
Da Deponenten havde Plads omtrent hvor de gallopperede ud fra,
og hele Tiden var alene maneuvrerede han heldig nok, baade
ved dette første Choc og det andet, som i samme Direction da
tydeligen strax ved Udgallopperingen var Aarsag i, at Folk, hvor-
iblandt Deponenten bemærkede Børn og Qvinder, faldt om hin-
anden med Skrig og Jammer, uden at kunne angive om nogen
kom til videre Skade, da Deponenten skyldte sit eget Liv, med
Øinene at forfølge Chocet, hvilket paa samme Maade foer
fremad og endte med en formelig Attaqve paa Stenhobene.
Deponenten hørte Hug og Skrig, saae Sablerne svinges, kort
det hele Optrin havde Udseende af en Massacre.
Han ilede hen til Valpladsen, da Seierherrerne havde forladt
den, hørte Forbandelser over den fientlige General, Gudskelover
fordi de vare komne fra den Pust med Livet, Jesunavn! Blodet
springer ham ud af Skulderen, fra en Trop, som syntes ledsage
en Mand, formodentlig den Saarede, henimod Kirken. Om et
saadant Tilfælde ikke skulde blive nøiere oplyst, da veed Depo-
nenten, at der iblandt de Blesserede have været Folk, som have
besluttet at dække deres Saar med Kjærligheds Kaabe, hvilket
Vidnerne, dog, saavidt Deponenten veed, ikke have tilladt.
Men hvor Mange kan det ikke have lykkets, saaledes i Gjer-
ningen at misforstaae et Moralbud. Rygtet melder dog, at paa
Valpladsen ved Steenhobene, skal en gammel Kjelling, som sad
paa Steenhobene, være bleven, efter et kort Angreb af Lieute-
nant Morgenstjerne ved et forunderlig høit og velført Hug, hugget
ned fra sit Tilflugtssted samt have brudt sit Laar under hans
Hest. Hvis noget saadant var skeet, da troer Deponenten at
have maattet høre nogen fremstikkende Qvindestemme, hvilket
Deponenten dog ikke lagde Mærke til, da Alt der var Jammerskrig.
|
| d.V,b.2,s.373 |
Det lod nu til, at Cavalleriet havde opsøgt sig andre Volter;
idetmindste blev han ikke saa voldsomme Choc meer var fra
den Plads han fremdeles beholdt ved Kirkegadens Begyndelse.
Infanteriet saae Deponenten nu sørge for Exec: af Oprørsacten,
men paa en Maade, der, saavidt han kunde blive var, ikke kom
nogen til legemlig Brøst. Deponenten opholdt sig i den nederste
Deel af Torvet, saaledes at Kirkegaden bestandig stod ham aaben,
og besøgte han ogsaa 2de Gange uden Hinder, den i General
Haxthausens Gaard boende Kjøbmand Herre. Ved det andet
Choc var Student Leganger tilstede og undveeg paa samme Maade
som Deponenten. Klokken omtrent 12 møder han paa sin rolige
Hjemgang, udenfor Haxthausens Gaard i Kirkegaden, et Detache-
ment Cavallerie, hvis venstre Fløimand, Gud veed af hvad Grund,
hilser ham i Forbifarten, uden mindste foregaaende eller efter-
følgende Tiltale, med et temmeligt drøit Klingeslag over Ryggen;
han vender sig øieblikkelig, for at faae Gjerningsmandens Nummer
opgivet, men denne iler med de øvrige Ryttere videre frem, uden
at see sig tilbage og forsvinder paa Torvet.
Bureauchef Christensen og Kjøbmand Herre vare Vidner til,
fra den Sidstes Vinduer, at dette passerede. Lieutenant Morgen-
stjernes Udsagn om, at denne Jæger opgav paa Spørgsmaal, at
hans Hest var bleven slagen af den han da hug, benægtes. En
Usandhed bør dog have Rimelighed; men hvad rimeligt er der i,
at en enkelt Person (thi han var næsten den Eneste idetmindste
paa den Side af Gaden), angriber med et tyndt Spanskrør, som
da var hans eneste Vaaben, paa et saa aabent Terrain og paa
en Tid, da Fortoug og Trapper ikke af Cavalleriet bleve respec-
terede, et Cavallerie-Detachement med dragne Klinger, hvis Fryg-
telighed og uskaansomme Fremfærd Deponenten havde været Øien-
vidne til, og forhen har Erfaring om? De nævnte Vidner maa ogsaa
kunne oplyse, om Rytteren har fortalt sin Officier sandt eller ikke.
Rigtignok kunde et Slag fra Deponentens Side med et tyndt sort
Rør i Tusmørket, have undgaaet deres Opmærksomhed, men en
mærkeligere Lyd, end med et hvert andet Stokkevaaben, maatte
have paafulgt, og desuden maatte et hurtigt Sidespring, være den
nødvendige instinctmæssige Bevægelse hos ham, for at undgaae
det Gjenhug, han maatte vente.
Deponenten bar dengang Studenteruniform; da han ikke kunde
faae Jægeren eller den Commanderende fat, gik han hjem og
|
| d.V,b.2,s.374 |
bar den selv ned i Commandantens Gaard, med et Brev, hvori
stod hvad Commissionen af selve Brevet allerede har erfaret.
Da intet heraf blev modtaget, sender han det Dagen efter gjen-
tagne Gange ned i det Ankerske Fideicommisses forrige Gaard;
da Budet omsider erklærede sig uvillig til at gaae, formenende
at han derfra ikke kom tilbage med Livet tredie Gang, sender
han et nyt Bud, en trettenaarig Dreng, som feiltagende sætter
den i den af Commandanten forhen beboede Gaard, hvor nu
Statholderen opholder sig. Dette Bud fortæller Deponenten, at
en Ordonants i Stiftsgaarden, ridende Jæger Jens Guldbrandsen,
havde fortalt ham, at Lieutenant Baron Wedel Jarlsberg havde
bestilt dem (eller en?) til at slaae Wergeland, hvor de traf ham.
Paa Spørgsmaal benægter Jægeren at have sagt saa, men Jæge-
ren som slog Deponenten, vil maaskee kunne give Oplysning.
Foruden paa det omtalte Sted paa Torvet, var Deponenten og-
saa tilstede oppe ved Studentersamfundets Locale, hvor han
fandt Gaden spærret med Infanterie, ligesom en Cavallerie-Trop
krydsede ved Hjørnet. Deponenten hørte her Generalmajor
Baron Wedel Jarlsberg i Forbifarten befale de Faae paa Hjør-
net, uden at krænke den spærrede Gade, samlede Folk, at de
skulde forføie sig bort, da han ellers inden et Minut, skulde være
Mand for at faae dem bort med Magt. Da Deponentens Nys-
gjærrighed nu var mættet, gik han hjem.
[13de Qvæstion: Er enten Deponenten eller Nogen, han kan navngive,
under det Passerede den 17de Mai anmodet om at afholde sig fra at synge,
raabe Hurra, pibe o. s. v., eller om at bortfjerne sig, og hvor og af hvem er i
saa Fald dette skeet, og hvad har Deponenten i den Anledning svaret og fore-
taget?]
Til 13de Qvæstion svarede Deponenten Nei.
[Paa Tilspørgende
bemærkede Deponenten, at han ikke har hørt Hurraraab "for 17de Mai".]
[14de Qvæstion: Har Deponenten været udsat for nogen personlig Over-
last samme Aften, og i saa Fald hvilken, samt hvorved foranlediget?]
14de Qvæstion er allerede besvaret.
[15de Qvæstion: Er Deponenten allerede forinden 17de Mai indtraf, advaret
fra, eller anmodet om, at afholde sig den Dag fra enhver Uorden, eller fra
enhver offentlig Høitideligholdelse af Dagen, som formeentlig Aarsdag af Con-
stitutionen, og hvorledes er saadan Advarsel eller Anmodning skeet?]
|
| d.V,b.2,s.375 |
Til 15de Qvæstion Nei.
[Til 16de Qvæstion: Har Deponenten enten nede paa Bryggerne eller i Ga-
derne eller paa Torvet om Aftenen eller Natten den 17de Mai bemærket
nogen af de Medlemmer som deltoge i Selskabet i Studenter-Samfundet, hvil-
ket Selskabs Medlemmer navnlig vare de, som ere anførte paa den under No.22
fremlagte Liste?]
Deponenten har omtalt, som de paa Skibet eller Bryggen
værende Studenter Cand: juris Krogh, Student Høstad og Stu-
dent Borchsenius, hvilke han med Vished veed vare tilstede ved
Aftensmaaltidet i Studentersamfundet.
[17de Qvæstion: Om Deponenten veed noget mere til Oplysning i denne
Sag eller at tillægge sin Forklaring?]
Da kan Deponenten blot efter Rygtet og Samtale som nær-
værende opgive Student Strømsøe, admissus juris L. Stang, Stu-
dent Georg Dallas Bull, Student T. Bernhoft, Lieutenant Meinertz
som nærværende civil paa Torvet, og Fuldmægtig Johan Collet.
[Deponenten blev derpaa forelagt som 18de Spørgsmaal: Hvorfor bortfjer-
nede han sig ei fra Torvet og tilstødende Gader, da han erfarede at Oprørs-
loven var læst og Folket befalet at begive sig bort? Deponenten svarede:]
Nysgjærrighed førte ham til Torvet, de anførte Scener bragte
ikke Nysgjærrigheden til at lægge sig, Oprørsloven har han hver-
ken før, da eller siden hørt, og skjøndt han var vidende om, at
en saadan Artikel blev oplæst, hørte han dog af Folk dersteds,
som han ikke navnlig kan opgive, at det havde intet at betyde,
som kunde komme Livet til Skade, da den 3de Gange skulde
oplæses, hvilket Deponenten antog ikke at kunde være skeet i
saa kort Tid. Deponenten saae Ingen, hverken Mand eller Qvinde,
begive sig bort. Den tilstødende Gade maatte Deponenten holde
ligesaa usikker som Torvet. Deponenten var den hele Tid alene,
og deeltog ikke i nogen lydelig Yttring. Deponenten opgav som
en af dem, der kunne give Forklaring om nærværende Sag,
Cand. theol. Wedøe, samt Maler Gjøs. I Anledning af, at fore-
gaaende Deponenter have opgivet, at Student H. Wergeland
skulde have været beskjænket, blev han derom tilspurgt, men
han benægtede aldeles at saadant havde været Tilfældet. Som
Vidner i denne Henseende opgav han Fuldmægtig Ullich og Han-
delsbetjent Poppe.
|
| d.V,b.2,s.376 |
Til sit Svar til 13de Qv. tilføiede Deponenten, at det Rygte, uden
at kunne opgive bestemt hvorifra, er kommen ham for Øre, at be-
meldte Aften En af de af Politiet antagne lønnede Politieassistenter
pludselig skal have faaet det Indfald at gaae hen til Commandanten,
som da skal have været til Hest, tage sin Hat af, sigende: "nu falder
jeg fra", hvorpaa han, svingende sin Hat, skal have istemt et saadant
Raab: "Hurra for 17de Mai".
Deponenten har ikke bemærket nogen Mand, paa hvis Hat
17de Mai var malet, hvorom han nu blev tilspurgt.
TIL LUDVIG MARIBOE
|
| BLA BAKOVER |