| TIL FINANSDEPARTEMENTET
|
Christiania 31te Oktober
[1844.]
Beskjæftiget med at bringe min Ansøgning til Storthinget om
Eftergivelse af Omkostningerne ved min Sag med Foged Praëm
i Orden, nødes jeg til at bebyrde Departementet med disse
Linjer.
Da jeg med Vished tør antage, at Departementets Hensigt med
dets, ogsaa til Foged Praem meddelte, Skrivelse til mig af 10de
Mai, ikke strækker sig til at give Denne Vaaben ihænde imod
mig til at skade mig i Storthinget, og bemeldte Skrivelse dog
indeholder Udtryk, der, formedelst sin Ubestemthed, kunne gives
en saadan Anvendelse: saa er det min ærbødigste Anmodning,
at Departementet endnu i denne besynderlige Sag, for min Vel-
færds Skyld, vil være uleiliget med at afgive en nærmere For-
klaring over disse, for mig, formedelst min Modstanders Natur
og det Brug, han har viist at kunne gjøre med Breve, farlige
Udtryk.
Tiraden, at Departementet haaber, at jeg "alvorligen vil for-
tryde det gjorte Skridt, og søge i Fremtiden at afholde mig fra
hvad der kunde være underkastet en ligesaa ufordeelagtig Be-
dømmelse" aabner nemlig Adgang for alle mulige Gisninger om
at jeg maa have begaaet noget moralsk Slet, noget min Charak-
teer Forkleinende, eller at dog Departementet maa have havt
denne Anskuelse. Udtrykkene ere baade ubestemte nok til at
lade det Første indtræffe og strenge nok til at antage det Sidste.
Men da jeg nu ikke i denne Sag har andet at bebreide mig,
end en taabelig, men af Charakterens Aabenhed og min indre
Følelse af lidt Uret, af havt Ret netop udrunden, Handling, og
da min Hensigt er at undgaae under Afgjørelsen af min Ansøg-
ning enhver Yttring af Fiendtlighed, saaledes at jeg, saavidt mu-
ligt, indskrænker Ansøgningen til en blot Appell til Thingmed-
lemmernes allerede stedfindende Opinion: haaber jeg mit høit-
ærede foresatte Departement vil kunne sætte sig ind i baade
med hvilken Smerte og med hvilken Urolighed jeg maatte mod-
tage dets Skrivelse. Det er før hændt i Storthinget, at en Op-
læsning under Debatterne pludselig forandrede Thingets Mening
til Ansøgerens Skade; og anvendes nu Departementets Skrivelse
saaledes, da maa jeg, istedetfor den fredelige Fremgang, jeg vilde
|
| d.V,b.2,s.323 |
bruge, udruste min Talsmand med Gaardermosagens og den
Praëmske Sags afskyelige Detaljer, og jeg maa af min Mod-
standers, endog før vor Proces, rene nedskrevne Ord: at Øde-
læggelse af min Livsbane er hans Meed, søge at gjøre mit bona-
fide-Spørgsmaal til ham, om han ikke fandt sig opfordret til at
bistaae med Omkostningerne, mindre urimeligt i Storthingets, end
det desværre har synts i Departementets Øine.
Da endvidere den Reservation ved Forligsafslutningen, Praëm
vilde imputere mig, er vederlagt, haaber jeg, at det kongelige
Departement ikke negter mig en saadan Forklaring af ovencite-
rede Ord, at Ingen kan troe, at Departementet mener dermed,
at nogen moralsk slet Handling af mig begaaet ved Forespørg-
selen hos Hr. Praëm. Thinget vil, saa haaber jeg om den der
bliver berørt, henregne den til de individuelle, som En billiger,
en Anden ikke, alteftersom Charakteer og Convenientsbegreberne
ere forskjellige.
Ærbødigst
Henr. Wergeland.
TIL STORTINGET
|
| BLA BAKOVER |