TIL NILSON
|
E. Pgd. 25. Marz/34.
Høistærede Herr Procurator Nilson.
Dersom De skulde have Tid saavidt, tør jeg da udbede mig
en liden Underretning om Dom kan ventes paa Vaarthinget?
Jeg har nemlig en Londonsreise i Tanke, men før den vigtige
Epoche er over, vil jeg ikke iværksætte den eller indlade mig
med nogen Skipper.
Man beretter mig, at P. ofte gjæster Dem under Deres Arbeide.
Vel! er det saa, da er det Dem ubehageligt -- det siger idet-
mindste min Følelse mig. Imidlertid -- det være sagt med usvæk-
ket Agtelse for Deres Retskaffenhed -- jeg kan ikke undlade
stundom at tænke mig ham bestormende denne; og jeg behøver
at gjenkalde mig Deres Tilsagn om den reneste, (men alligevel
vanskelige) Upartiskhed, for ei at blive urolig -- og det trods
de flere Forbrydelser og Utilladeligheder, som han ei har kunnet
vride sig fra. De vil finde dette desuagtet naturligt -- det gjæl-
der mere min Velfærd end hans: min totale, før den endnu har
begyndt: hans kun for en Deel.
Men -- nok! Mere skulde let overgaae til Insinuationer lige-
saa frugtesløse hos den Retfærdige som utilladelige og unødven-
dige for
Deres
med Høiagtelse
Henr. Wergeland.
Jeg har aabnet Brevet igjen -- idag (Askeonsdag) beretter et
Rygte -- jeg skal ved Leil: nævne Hjemmelsmanden -- 1. at P.
har været hos Dem i flere Dage. 2. at Dommen er falden saa-
ledes: Wergel: 30 Sp. Mulct -- Udtrykket qvæst: mortificert --
Omkostningerne ophævede.
Om det første har jeg intet at sige, omendskjøndt jeg ei kan
negte, jeg ikke hørte det uden en ubehagelig Følelse. Om det
andet, saafremt der er noget deri, hvilket Gud forbyde! -- kun
dette: at da maa Bedrag og Udsugelser til Blodet og Voldsom-
hed af oprørende Art være Smaating, og at jeg er forloren -- .
Men saa stor en Uret vil dog ikke skee, eller er det Spil
hvori min Velfærds Ruin kun er en liden Bête, at jeg opofres
|
| d.V,b.2,s.278 |
en Fiendes Hevn? Han tog maaskee kun Munden saa fuld for
dog at vinde noget.
Alene Tanken om at hint Rygte skulde være sandt sætter mig
i en Bevægelse, hvoraf -- De tage det ikke ilde op -- jeg seer
disse Atpaalinjer bære Spoer.
TIL KONGEN
|
| BLA BAKOVER |