| TIL JENS OBEL PRAèM
|
[Eidsvoll] 20 Nov: Aften
[1833].
S. T. Proc. Praëm.
Ligesaavel som jeg havde det Haab, at denne Proces skulde
lære Dem adskillige uundværlige Dyder saasom Retsskaffenhed,
Mildhed, Barmhjertighed, Redelighed, og a: fl., om end Udøvel-
|
| d.V,b.2,s.172 |
sen af disse skulde faae et snevrere Omraade end tilforn: saa
havde jeg ogsaa troet, at en Smaalighed, et lumpent Hang til at
skuffe Aabenheden skulde forsvinde af Deres Gemyt. -- Jeg
seer nu, at den er det naturlig og ligesaa hensynsløs som den
Egenkjærlighed og Havesyge, der har ført Dem til Deres Lykkes
og Forhaabningers Afgrund. Min Gud -- jeg kan ikke uden at
rødme tænke mig et Mske med den Forvorpenhed og Fuulhed,
men taabelige Fuulhed -- rødmede De ikke selv, da De skrev
det? -- som siger til en Anden i mit Forhold til Dem: "kom lad
os tales ved og viis mig da den Tjeneste at fremtae de Docu-
menter De endnu har tilbage" -- og som tilstaaer Deres Ønske,
og skriver Dem til: naar han vil føje Dem; og disse Rænker vil
De fremlægge. De ville jo overvælde Dem med Skam Praëm!
Skal det være Triumf? Nei, den er Dem værdig; kun Dem!
Følg dette Raad: red hvad De kan ved en anden Adfærd end
en saa høist taabelig og beskjæmmende; og søg ingen Støtte i
den Beskyldning mod mig at jeg harcellerer Dem. Tro mig, efter
umaadelige Fornærmelser, tager jeg min Rolle i Deres Sørgespil
med mere Beklagelse og Ædelmod end Had. Dertil er De mig
for elendig og beklagelsesværdig.
Henr. Wergeland.
TIL BORCHSENIUS
|
| BLA BAKOVER |