HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 2. BIND: RETTSINNLEGG. SUPPLEMENT

TIL JENS OBEL PRAèM
Eidsvold Pgd. 13 Dcbr. 29.
   Noget Svar paa hvad De til Overflod spørger om erholder
De nu ligesaalidt som nogensinde før.

d.V,b.2,s.93      Uden at lade mig bevæge ved Deres gjentagne af og til smid-
skende Anmodninger, Forslag o: a: d. eller af Frygt for nogle
smaalige Trudsler, som synes tagne af den anden i Mbl. 275
Anonymes Hjerne, men alene af et Slags Galanteri for D's resp:
Familie, for hvem jeg nødig vilde være Aarsag til at den maatte
blive borte fra en Familiefest i vort Huus, som jeg vidste den
gjerne vilde bivaane, og hvis Nærvær man fra vor Side ligesaa
nødig vilde undvære, føjede jeg Dem saavidt, at jeg forsikkrede
Dem atter om, hvad jeg 1000gange havde sagt Dem; men som
De, af Mangel formodentlig paa Kjendskab til den ædlere Bund
i Menneskets Hjerte, syntes at finde ikke saa naturligt og ligetil
endda, nemlig om at jeg ikke havde til Formaal for St. i No. 268
at fornærme eller reelt skade Nogen at Stykkets Motiv ikke
var Ondskab eller Skadelyst eller Lyst til at vælte mig ind paa
Dem og i Proces. Hvor overflødigt det er for ethvert Menneske,
naar han ikke er en stemplet Forbryder, at attestere at han ikke
ledes af en uværdig Sjelstilstand til nogen bestemt Handling, ind-
saae jeg vel sagtens ligesaaklart da som før og nu; men da det
lader til at De finder Behag i, og jeg saae at jeg fremmede hiin
Hensigt ved at umage mig med at give saadant Certificat, saa
viste jeg Dem en saadan uforskyldt Høflighed, hvortil jeg endog,
paa Deres yderligere indstændige Anmodning lagde Løfte om at
frafalde for Retten at søge En af mine Skamflikkere i Avisen,
mod det gjensidige Løfte fra Dem, at De om et Par Dage vilde
sende mig en Tilbagekaldelse af de Haansord, De selv har søgt
at opløfte mod mig i Aviserne. Saa (NB. her staaer et Ord i
Copien, som jeg ei forstaaer) var jeg, at jeg, efter Aftale om en
Samtale før hiin Fest, umagede mig hen til Dem, at jeg føjede
Dem i at nedskrive hvad jeg Sandheden tro kunde sige og vilde
have sagt til Deres Familie, og i at frafalde Tiltale imod min In-
juriant, da han syntes at være Dem meget nærangaaende (skjøndt
denne Indrømmelse dog mest kom af at jeg vel ikke havde syn-
derlig Tid og Lyst til at rode i sligt Sk ..), og lovede at indstille
Alt, hvoraf da den naturlige Følge skulde være, at De til Vederlag
gav mig privat Opreisning for de Skamflikker, der tydeligen og
direkte fra Dem ere henslængte i Aviserne paa mit Navn. Ja
dertil bevægede mig Godhed for Deres Familie og den Tro, at
jeg i Ubetydeligheder gjerne kunde føje En, der var min Ven
før han blev uværdig dertil, skjøndt jeg Intet havde af ham at
d.V,b.2,s.94   frygte for -- En jeg fandt for Skranken baade mod min Fader
og hans Søn -- En, der bagtalte Sønnen for Faderen, ja noget
endnu værre i Befippelsen -- som forhaante mit Navn i Avi-
serne, og -- derom er jeg ved Dem Selv overbeviist -- gjorde
dette med mange Fingre, enten sættende Consorter dertil eller
selv under falskt Vizir. Jeg glemte alt Dette, og var tilfreds
med, at Alt var stille mellem os -- tilfreds med, at jeg fremdeles,
uden deri at see Hevnelysten, maatte lide af Dem som min
Modstanders Sagfører i Justizsagen baade ved Sagens desaarsag
urimelige Længde som ærgre mig over Deres Fordrejelse deraf.
   Nu -- seer jeg mig til Løn opholdt i at forfølge Sagen mod
hiin Calumniant alene ved vore gjensidige Løfter. Indtil nu har
jeg holdt mit; indtil nu har De brudt Deres. Sagen er in statu
quo før 6te Novbr. 1Kom De med hvad De behager, i hvilken
Proces De lyster; jeg er rustet og forfølger min, overladende til
Dem at handle forat fornærme og reelt at skade.

Henr. Wergeland.

TIL HEIRET, HAGE, FINDSTAD O. S. V.
1  tilbake Iblandt andet gjerne med hvad De 6te Nov. sagde at ville
forskaane mig for i Justizsagen: "nogle Bitterheder (eller Be-
skjæmmelser), som de hadde tiltænkt mig" -- efter Deres egne
Ord. Før baade Bitterheder og Smudserier sammen i Eet -- --
(NB. Afskriften er her ulæselig) -- .
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE