HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV

TIL NICOLAI WERGELAND
Grotten 10 Febr 1845.
Kjære Fader!
   Mine Vers til Kongen gjøre furore. Min rolige Læge kyssede
mig paa Panden og fortalte at et Selskab (af instruerede Folk,
Præsten Lange fra Drammen & c.) havde været begeistrede deraf
til Extase, og en Storthingsmand (Thormod Knudsøn fra Thele-
marken, dannet og belæst vel saa meget som Fauchald selv) for-
talte at han og hans Kolleger ved Middagen havde yttret, at mit
Digt var meer end Æreport og altsammen. Flere har jeg ei
d.V,b.1,s.380   havt Besøg af. Men ingen Vers ere flydte lettere for mig. Mel-
lem de kjæreste Beviser paa Deeltagelse er, at Cand. Lassen
(Søn af Granpræsten) den bedste Sanger og Harpenist i Byen,
og ellers kun løselig bekjendt med mig, havde -- toucheret af
Stedet i Lodsen -- bedet mig om at maatte sætte sin prægtige
Harpe op hos mig, for af og til at spille for mig. Mens hans
saaledes Fredagaften spillede fra 6 -- 7, laae jeg og undfangede,
og da han gik fortalte jeg ham hele Ideen og hvad Harpespillet
havde bevirket. Den samme Improvisation og Fortælling forud
skede ogsaa ved Digtet "Kongens Ankomst". Da var min Til-
hører en militær Eventyrer, en Kapt. Heljesen, der misnøjd tog
Afsked i 1814 og nu -- efter Deeltagelse i preussisk Tjeneste
i Waterlooslaget -- vilde ind i norsk igjen. Vi havde taget hin-
anden under Armen i slet Lune ude ved Æreporten. Maalet
blev Hotel du Nord. Jeg pungede op med Toddy og under den
undfangede jeg hiin Poesi og reciterede Beenraden op derfor for
Msr. Bardolph under Navn af et Syn jeg havde havt ude ved
Æreporten. --
   Befindende brav. Men søvnløs efter hiin Fredagaften. Jeg
skulde skrevet til om Morgenen; men standsede efter 2 Timer
da jeg fandt Sluten brav og ikke turde forcere mig.

   Da jeg har glemt Netto af Vedøes Debet, sendes hoslagte Brev,
hvis Begyndelse upaatvivlig maatte bringe mig til at dreje hans
Paryk omkring. Slige Folk maa tages med simple Regninger ind-
lagte i tørre Skrivelser. Sic: N. N. debet -- osv. Siig mig ved
Leilighed, bekoster Du eller
[ -- -- ]
Gjør Du det, da er det at
sye ham ufortjente Puder under Armene. Han har ingen Nød
om han saa sad paa et Skjær.

De kjærligste Hilsener
Henr. Wergeland.

TIL NICOLAI WERGELAND
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE