| TIL NILS DAHL.
|
Grotten, 11 Okt. 1844.
Min Hjertens Tak, kjære Ven, for den sande Livsbalsam, Du
sendte mig i dit inderlige og skjønne Digt. Det traf mig høist
lidende, saa jeg ikke strax kunde takke Dig og byde Dig mit
Venskab ukjølnet igjen, og siden har et Foretagende, jeg vil om-
melde nedenfor, samt Udhalen fra Trykkeriet med "Jødinden,"
som jeg vilde sende Dig, udsat disse Linjer, der skrives under et
stærkere Haab om at see Livet reddet, end jeg nogensinde under
min lange Sygdom har havt. Virkelig synes jeg nu paa 4de
Dag at spore en mærkelig Bedring, skjøndt jeg endnu neppe
kan reise mig, naar jeg er paa Huk eller Knæ; men jeg har faaet
Appetit, og den Kvælen for Brystet er betydelig lettet. Vi ville
altsaa haabe; og isaafald at jeg bliver stærk nok til en Reise
paa Vaarsiden, er min Plan at gjenvinde min Helse i Italien.
Høstklimatet frygter jeg dog -- ikke Vinterens saameget, da frisk,
elastisk Luft virker ligesaa forfriskende paa mig, som den fug-
tige nedtrykkende.
Det er ellers ved at holde min Aand i Vivacitet ved at give
den noget at arbeide paa, at jeg -- mod Lægernes Anordning --
befinder mig bedst; og jeg har da ikke begyndt paa noget mindre
end Augiasarbeidet at omarbeide Skabelsen etc. Det kommer
til at lide store Reduktioner -- og sandelig de behøves. Titelen
bliver sandsynlig blot "Mennesket." Jeg ansøger Vid. Selskab
nu om Understøttelse til dets Udgivelse. Da jeg med det Samme,
som Medlem, sender min Læsebog, 2 Dele, Jødinden og Lodsen,
som tildels Udbytte af disse Sygemaaneder, haaber jeg at bevæge
|
| d.V,b.1,s.365 |
DHrr. til at give en Oxe, som tærsker saa flittig, det Knippe han
ønsker.
Dit Digt har vundet særdeles Bifald fra den æsthetiske Side
her. Jeg deler dette med de mange Kompetente, hvis Yttringer
jeg har hørt, men at jeg dog skatter højere den Venskabets Deel-
tagelse, der har dikteret
[det], maa Du troe.
Min Lykønskning til dit Thingvalg og det hjerteligste Levvel fra
Din
Henr. Wergeland.
TIL MICHAEL S. WARBURG
|
| BLA BAKOVER |