HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV

TIL MICHAEL S. WARBURG
Christiania 22de Juli 1844.
   Højtagtede Hr. Warburg! Jeg var for slet, da Dr. Ballin var hos
mig sidste Gang til at kunne tilskrive Dem min Tak for Deres
deltagende Skrivelse, men det er mig en Trang, at gjøre det, og
det skee da nu! Jeg veed ellers ikke hvad jeg skal troe om
min Sygdoms Udgang. Lægerne haabe bedre jo mattere og us-
lere jeg bliver, men idag lod jeg mig hemmelig bringe en Bog
over Lungesygdomme, og deraf læste jeg mig til, at jeg har et
af de farligere Tilfælde, nemlig en Lungeflades Sammensynkning,
saa Cellerne forsvinde og Lungerne opfyldes med Sliim. Imid-
lertid har jeg her paa Sygelejet udkastet Planen til "Jødinden"
en Samling af 9 -- 11 eller 13 blomstrende Tornekviste -- et Pen-
dent til den foregaaende og af samme Tendentz. Døer jeg vil
mine oprigtige og af Hjertet udrundne Bestræbelser for Israels
Folk være mig en glad Tanke i det Sidste, om Gud forunder
mig Besindelsen. Staaer jeg over, da er den gamle Kjæmper
atter paa sin Plads. Her ligger ved min Seng Pakken af "Indlæg
i Jødesagen", der ere bestemte til de Storthingsmænd som ikke
var der forrige Gang. Men endnu har jeg ikke havt Lejlighed eller
Kraft til at expedere dem. Noget Frø falder imellem Klippen,
noget i fængende Jord -- som altid. -- (Vedlagte røde Dug burde
d.V,b.1,s.358   svinges "i sin naturliga storlek föran Götheborgs rasande tjurs
ögon" G. L. Ikke sandt?) -- Jeg er i Øjeblik som nu vel til-
sinds -- ja altid vel tilsinds, forsaavidt jeg ikke knurrer eller
frygter. Men, kjære Ven, naar jeg letter mig op og seer Somren
udenfor mine Vinduer, denne Sommer, jeg ikke har nydt med
alle dens extraordinaire Glæder -- eller naar jeg seer i Spejlet
eller seer paa mine indsvundne Lemmer -- da bliver jeg tung
om Hjertet.
   Men Levvel! Tak for Deres Deltagelse! Levvel!
Henrik Wergeland.

   P. S. Hauser var her med en Charlatan af en Sanglærer
som hedder Schütze, og var saa artig, gjentagende imod min
første Benegtelse at modtage saadan Høflighed, at ville spille
hos mig ved Sengen. Men da han ikke kom, antager jeg at hans
Kammerat har talt nogle tydske Ord til min Kone, som hun ej
har forstaaet rigtig, om at der skulde sendes Bud efter Violinen.
Han gjorde furore.

TIL HALVOR H. RASCH
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE