| TIL CHRISTOPHER A. HOLMBOE
|
Grotten 7de Jan. 44.
Høistærede Hrr. Professor!
Den Modersmaalets Sag, De har skrevet om, er upaatvivlig
Fædrelandets vigtigste, vigtigere end alle de politiske, aandelige
eller andre, som beskjæftiger Regjering og Folk. Men medens
Vi bie den lange Udsigt igjennem, som De aabner os til at er-
holde en Ordbog ved Samlinger, Korrespondencer & c i, virke de
skadelige Kræfter uden Aftagelse, saa at vor egen Ordbog bliver
|
| d.V,b.1,s.351 |
os fremmed netop i dens reen norske Indhold. Hvor finder jeg
ikke at Vanen med Læsningen af den danske Literatur virker
paa mig! Jeg maa ofte i mine Korrekturark rette nedskrevne
og alt trykte danske Ord til norske.
Men behag nu at høre en Plan til inden 1 -- 1 1/2 Aars Tid at
skaffe os en Lexikon, som dog ialfald vil kunne blive ret brugbar
om den end kun er foreløbig.
1. Alle de Ordsamlinger, man veed findes i Riget, hidskaffes.
Der bekjendtgjøres ogsaa efter slige, hvor Folk maatte have
beskjæftiget sig med at tilvejebringe saadanne, saasom Præster
i ældre og yngre Tid.
2. Disse afskrives alfabetisk af et Par dertil tagne Amanuenser.
3. Hvert Alfabet gjennemgaaes af Udgiveren, der forskyder eller
lader Ord blive staaende til Optagelse efter hans eget eneste
eller de Mænds Tykke, han derom konsulerer.
4. Nu tages en Molbechs Ordbog, hvorved lignende Valg fore-
gaaer med Pennen i selve Exemplaret, nemlig til Udstødelse
af de danske Ord, vi ikke vedkjende os. Ordbogen tages
fra hinanden Bogstav for Bogstav og hvert af disse gjennem-
skydes med rene Blade, hvorpaa de norske Ord indføres
eftersom de alfabetisk skulle have sin Plads.
5. Nu strax Bogstavet A er færdigt i Pressen o. s. v. Man
vælge Format som indlagte.
6. Storthinget eller Oplysningsvæsenets Fond eller Universitetet
(for hvem Ordbogen med Tiden vilde blive en god Forlags-
artikel og langt værdigere end Almanakken) maa ikke be-
tænke sig paa 1500 Spd. a 2000 forat skjænke Fædrelandet
denne Velgjerning.
Ved en saaledes trykt Bog, der i Fortalen anmelder sig som
foreløbig, kan Ingen tage Anhang ilde op. Et Anhang, inde-
holdende de norske Konstruktioner, som endnu lade sig redde,
vilde være fortræffeligt. Den, der taber Tid, taber Alt!
Deres
Henr. Wergeland.
|
| d.V,b.1,s.352 |
TIL JENS PETER BROCH
|
| BLA BAKOVER |