HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV

TIL P. L. MØLLER
Grotten 9 Aug. 42.
   Jeg har da her, min Ven! rablet Noget ned mig Selv betræf-
fende. Men, som fra din Side belovet, paa Diskretion og Æres-
d.V,b.1,s.325   mands Parole, saaledes at det 1) bliver mellem os; 2) afbenyttes
af dig som Materiale blot, og frit og uafhængigt; 3) tilintetgjøres
efter Afbenyttelsen. Raadfør dig ellers med Convers.lexikon der
Gegenwart. Jeg troer det er der.
   Du kan gjerne med Sandhed paastaa, at jeg har været meget
daarlig, men at jeg nu er en streng Dommer, som blot stunder
efter at kunne redigere med Kniven i Haanden -- at jeg har
været haardt behandlet, saa Løvetanden er mit Symbolum. Først
1834 kan jeg angive som Tiden da jeg begyndte at skilne mel-
lem Godt og Ondt. Sk. & Messias er extemporeret ned for største
Delen og saa det Meste f. Ex. den indiske Cholera heel igjennem,
og den er korrekt, og Opium (skreven paa et Par Dage i rimede
Vers forat forsone min Fader paa hans Geburtsdag, efter en Dis-
put i Anledning af nogle Vers). Nu gjør jeg det ikke mere.
Men Trykningen har stundom begyndt naar jeg har leveret et
Par Blade. Det er Tilfælde med Cholera og Farcerne, idet-
mindste med de fleste, med dem der ere skrevne i Chnia nær
Pressen.

   Det er vel Dig, jeg kan takke for Træsnittene! De ere alt
tilbage hos Flinch, il divino. Encourageer ham til at lægge
ivejen med Farcerne, hvoraf jeg da vilde tage bort det formeget
personlige og andet Unødvendige. Eller skulde En ville udgive
mine lyriske Sager i eet Bind, de behandlelige i "Ringene" og
de spredte. Du erindrer jeg talte derom, og at jeg kun forlangte
et Par 100 Explr. -- Kanskee man ikke bliver saa uvillig naar
Du gjør dine Landsmænd noget bekjendt med mig. Men lad ikke
din Godhed for mig løbe af med Upartiskheden! Det kan du
dog forsikkre, da det lader sig paavise, at ærlig Velvilje mod
den hele Menneskeslægt gaaer igjennem alt hvad jeg under mit
Navn har skrevet. Siful er en Alf, der boer i min Sjels Skygge-
side -- mit bedre Jegs Halvbroder -- Ismael, hvis Haand & c.

   Nu levvel, Møller! En anden Gang et ordentligere Brev. Held
til dine Idrætter! Du har havt falske Venner her i dem derude
paa Sommerbaltet
[?]
. Fra den Kant har jeg hørt, at Du vil skrive
en Satire over Norge og mere dertil. Skriver Du til mig, som
jeg haaber, saa lad mig vide hvad Du har af mig, skal jeg efter
Evne supplere. Vale! valeas!

Din
Henr. Wergeland.

d.V,b.1,s.326      Kjære! Kan Du træffe min Fætter Kancellist Looft, saa ønsk
tusind Forbandelser over ham paa mine Vegne fordi jeg endnu
ikke har faaet mine Manuscripter. Sagen er mig angelegen. Dog
seer jeg just i dette Moment, at Anholms Paket er kommen.
Muligt de ere med den; men hver Gang har jeg fundet mig
gjækket.

  

   Fød i Chsand 17de Juni 1808 af Forældrene daværende res.
Capellan Nicolai W. og Dorothea Thaulow (en fra det Slesvigske
stammende i Danmark og Norge udbredt Familie. Se Gjessings
Jubellærere). Wergeland (eller vel rettere Værgeland) er Navnet
paa en Gaard i Evindvig i Yttre Sogn, hvorfra Bedstefaderen,
som var Kirkesanger, flyttede ind til Bergen. Æten besidder
den endnu og er bekjendt for sin Høide og at dens Medlemmer
gjerne blive gamle. Kun en Farbroder af Nicolai Wergeland
vides før denne at
[have]
hævet sig fra Bondestanden, idet han
nemlig tjente sig op ved Garden til at kunne tage Afsked som
Kapitain. I 1817 forflyttedes Faderen som Sognepræst til Eids-
vold, hvorved Sønnen kom til at erholde sin Opdragelse i Gene-
ralmajor Auberts Huus og at gaa paa Chnia Kathedralskole fra
1819 -- 25. Aubert opdrog ham som sine egne Børn spartansk,
og det har maaskee sin Andeel i den Sundhed og Styrke W.
nyder, skjøndt hans Konstitution er af Naturen meer end al-
mindelig stærk. Begyndte allerede i 1821 i anden Klasse at
skrive i Morgenbladet, som dengang var meer æsthetisk. I 1825
Student med laud og i Foraaret 1829 havde han 2den Examen
og theologisk Examen med haud. Havde allerede dengang ud-
givet Skab. Men. & Mess., Sinclars Død, et Bind Digte og nogle
Farcer under Pseudonymnavnet Siful Sifadda. Hans første sær-
skilt trykte Arbeide viste sig under dette Navn i Farcen "Ah!"
i 1826. Førte et temmelig lystigt Liv og besidder neppe nogen
synderlig theologisk Lærdom; men i hans Prædikener fandt Publi-
cum meget Behag. Opholdt sig, med Undtagelse af en Reise til
Frankrig og England i 1831 og i Norge i 1832 hos sin Fader
under hyppige Besøg i Chnia indtil Høsten 1834, da han lod sig
indskrive som medecinsk Studerende. Han kom nemlig ingen
Vei i Kirkedepartementet, uagtet Kongen yndede ham og uagtet
han havde udgivet en Række Almueskrivter og stiftet en heel
Deel Almuebogsamlinger ved sin Popularitet. Denne befæstedes
d.V,b.1,s.327   ved den Aabenhed, hvormed han fremtraadte dels som Almue-
oplysningsbefordrer dels som Talsmand for 17de Mai, og ikke
mindst ved den Tale han holdt for en umaadelig Folkemasse og
for Storthinget under aaben Himmel 17 Mai 1833 ved Minde-
støttens Afsløring for forhenværende Statsraad, Storthingsmand
Chr. Krohg. Hans Skribentvirksomhed lader sig dele i følgende
Grene:
   1) Hans reent poetiske (Messias -- 2 Bind Digte -- Sørgespil-
lene Sinclars Død og Barnemordersken -- Dramaerne Opium og
Den Indiske Cholera samt Hytten, Skuespillet Campbellerne (med
2 Prologer) samt to endnu utrykte do. og en Mængde adspredte
mindre Digte. Særskilt udkomne ere Digtene: Cæsaris -- Blaa-
myra -- Spaniolen -- Jan van Huysums Blomsterstykke -- Svalen
og de to smaa Samlinger eller Cyklus'er Langeleiken (Poesier i
Nationaldialekt) og Jøden). 2) Hans satiriske (Farcerne: Ah!
-- Irreparabile tempus -- Harlekin Virtuos -- Fantasmer -- Om
Smag og Behag man ikke disputere -- Papegøjen (med et pole-
miskt Bihangsskrivt, kaldet Commentæren -- Stockholmsfarerne
Nr. 1 og Nr. 2 -- Norge i 1800 og 1836 -- De sidste Kloge --
Kringlen eller Norske Almacks -- Engelsk Salt -- Vinægers Fjeld-
eventyr -- Dompapen -- Verden tilhører os Jurister. Herhen
hører ogsaa hans Sifuliner Epigrammer mod Welhaven samt
en Mængde spredte Sager). 3) filanthropiske (sit venia!) "For
Almuen 1 -- 6 Hefter -- Læsebog for Almuen -- Normandens
Katechismus -- Folkeviser -- Veslebrunens Tale (Om Pligter mod
Dyrene) -- Indlæg i Jødesagen -- Bladet "For Arbeidsklassen,
3 Aargange. 4) historiske. Norges Historie i 2 Dele (ræson-
neret Foredrag) -- Carl Johans Historie efter hans Valg i Sverige.
-- Norges Constitutionshistorie -- 1 og 2 Hefte -- Desuden har
Begyndelsen viist sig til "Almuestalsmanden Lofthuuses Historie".
5) Taler: Ved Krohgsstøtten -- Til Forfædrenes Erindring --
17de Maitaler -- Den Tale, jeg vilde holde ved Agershuus Amts
Valgmøde -- En Samling af Prædikener -- Christsind i Landfarsot.

   Desuden en Mængde politiske og satiriske Opsatser i bunden
og ubunden Stiil i forskjellige Blade, især Morgenbladet. Op-
traadte i 1835 -- 37 som Redaktør af "Statsborgeren", som da
antog en mere bidende og harcellerende Tone, navnlig mod den
Constitutionelle, og ophørte at være et Denunciationsblad mod
Embedsmændene. Udgav ogsaa sine patriotiske Flyveblade for
d.V,b.1,s.328   Menigmand. Var vel siden 1836 ansat som Amanuensis ved Uni-
versitetsbibl., hvormed han forlod Medecinen, men skadede sig
ved sine politica hos Regjeringen og Kongen. Vandt atter Dennes
Yndest ved sit Digt "Kongens Ankomst" i 1838 Decbr., saa han
fik Haab om et Kapellani, hvorefter han stundede, da han havde
forlovet sig med en Pige uden Formue. Men en Aften attra-
peredes han i Kongevagten hos Officeren med et lystigt Selskab,
der førte Guitarer og Punsch med sig. Der blev Sag mod Offi-
ceren og Kapellaniet røg i Lyset. Kongen lod ham da tilsige et
Par 100 Daler i 2 Aar og Udsigt til Befordring, hvilket W. mod-
tog mod at maatte arbeide for Almueoplysningen. Han udgav
da Bladet for Arbeidsklassen. Senere har Hs. Mt. tillagt ham
300 Spd. i andre to Aar og i Høsten 1840 udnævnt ham til Bureau-
chef for Rigsarkivet. Siden Vaaren 1839 er han gift og har bygget
sig en liden Villa paa et smukt Punkt nær Chnia, kaldet "Grot-
ten", fordi Huset virkelig staaer ovenover en Klippegrotte. Hs for-
rige Venner glemte, at W. altid har været en Enthusiast for Carl
Johan, og behandlede ham grusomt som en Apostat, hvilket der
dog ikke er Spoer af i noget af hans seneste Skrifter.
   P. S. I Bien, et Maanedskrivt, staaer en Mængde Poesier (ero-
tiske deriblandt) ligesom Oversættelser af de europæiske Natio-
nalsange kan erindres.

   P. S. NB. Cantate ved Bogtrykkerfesten.

TIL MICHAEL S. WARBURG
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE