| TIL FREDRIKA BREMER
|
Kristiania, 27 April 1840.
Jeg modtager i dette Øjeblik Deres højtskattede Present og
Deres venlige Linjer, bedste Demoiselle Bremer, med Glæde og
-- Undseelse. Endnu stikker Deres forrige Brev paa Notabene-
stedet i min Pult til først og fortrinsviis Besvarelse; men hør nu
|
| d.V,b.1,s.266 |
min Undskyldning: "Jan van Huysums Blomsterstykke," hvoraf
De vil have seet et Par Brudstykker, er bleven til noget Helt,
saa lidet det er, og jeg har vovet at kalde det en Buket til Fred-
rika Bremer -- en Komposition, "der vel er indgivet af Beskuel-
sens henrykte Øjeblik, men dog for fattig til ikke at trænge til
nogen Overbærelse for at turde hedde en Buket til den geni-
fulde Malerinde, som har valgt Menneskehjertets og Livets endnu
finere Blomster, end van Huysums, til Gjenstande for sin nyde-
lige Pensel." Dette lille Arbeide vilde jeg nu oversende med mit
Svar, men den eneste Presse, der havde typografiske Forziringer
nok for mit Øjemed, bliver først ledig i disse Dage. Mit histo-
riske Arbeide, hvorunder jeg stønner som Atlas, har ogsaa kun
tilladt mig i enkelte halve Søndagsmorgentimer at overlade mig
til den behageligste af alle Nydelser, at forsøge Gjengivelsen af
en vakt Skjønhedsfølelse. Men De vil have Taalmodighed, som
De har Godhed for mig. Min hele Korrespondance er i désordre.
Maaskee vil det være mig muligt ved samme Leilighed at kunne
sende nogle af hine Sortkridttegninger. Samtidig som den Mu-
sikus, der var i Besiddelse af de nationale Kompositioner, var
bleven anmodet om at skaffe mig dem i Afskrivt, var han sat i
Virksomhed -- om jeg ikke misforstod ham -- for Grevinde Som-
merhjelm gjennem en Student Dahlin. Med denne eller næste
Post skal dog Arbeidsmanden komme, som De har værdiget Deres
Opmærksomhed.
Men hvad skriver jeg her uden i hver Linje at røbe hvor dis-
siperet jeg har været og er. Men jeg skal tage mig betalt, naar
jeg faaer arbeidet mig ud af denne ægyptiske Trældom. Og det
er for vore forrige Ægyptere, for de Danske,1 jeg træller i disse
velsignede Solskinsdage, da jeg maa anvende saamegen Vold paa
mig selv, for ikke at følge en af de mange uvilkaarlige Indsky-
delser og gribe et af de Themaer, der stundom komme frem af
sig selv i min Sjels Overflade som Dybets Chimærer under den
solbestraalte Havflade, visende sig som sorte ubestemte Omrids
af en Form, der pirrer Fantasien og Nysgjerrigheden.
Klokken ringer 5; det er Ægypternes til Arbeide. Jeg har
netop iaften at skildre Kristian Frederiks første Landstigning paa
Hvaløerne efter en Overfart paa en Fiskerbaad, i Matrosforklæd-
|
| d.V,b.1,s.267 |
ning. Velan Prinds! den Begyndelse passer godt til det hele
Eventyr. Jeg vil forsøge fordi jeg maa, da jeg nu engang er inde
i det. Derfor -- Farvel Skaldinna! Clios Marmorkulde lægger
sig om alle de venlige og erkjendtlige Følelser, hvormed Deres
Deeltagelse og Godhed erindres af
Henr. Wergeland.
TIL KIRKEDEPARTEMENTET
1 tilbake I den Forstand, at Arbeidet skal tjene til at vække dem. |
| BLA BAKOVER |