HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 1. BIND: BREV

TIL CARL F. RIDDERSTAD
Eidsvold 5 Jan. 1840.
Ædle, trofaste Ven!
   Næst de Glæder, som en lykkelig Kjærlighed har bragt mig,
veed jeg Intet, som har glædet mig meer i det gamle Decennium,
end det Vidnesbyrd om et helligt Sjelevenskab, jeg modtog i dit
Brev netop som jeg stod paa Julefarten hid hjem. Idag, Dagen
før min Indreise til Christiania, har jeg benyttet den større Sam-
ling, som jeg har kunnet finde i min Faders Hylder af Hvad jeg
har skrevet, end jeg er i Besiddelse af, til, efter dit velvillige
Ønske, at levere Dig hoslagte Notater betræffende min Forfatter-
virksomhed. Naar jeg kommer til Christiania skal jeg søge sam-
men Hvad jeg kan finde og tilstille Dig det ad bedste Vei, jeg
kan opdage -- saavidt jeg nu troer ved Deponeren i Lundqvists
Boghandel, hvor Du da kan lade spørge efter en 14 Dage efterat
dette er Dig ihændekommet.

   Jeg har bragt min Amalie din og din Kones saa venlige Hilsen.
Hun har Hjerte til at forstaae hvorledes Vi kunde blive Venner
i Liv og Død ved første Møde, og forener sin Gjenhilsen med
den, jeg sender Dig og Den, der gjør Dig lykkelig, af mit ful-
deste Hjerte. Da hun kjender til, at jeg er mere ligegyldig, end
ret er, med Breve, maatte hun vel forstaae, at noget Ualminde-
ligt sysselsatte mig, da hun under Indpakningen fandt mig lig-
gende paa Knæ foran den aabne Kuffert, læsende dit Brev ved
Lyset paa Stolen, mellem Strømper og Linned, ikke reisende
mig, ikke svarende før jeg havde det fuldt tillivs. -- Jeg erin-
drer ikke hvor udførlig jeg har været i Beretningen om min
"Forandring", men det maa jeg dog vel have sagt Dig, at jeg
ikke søgte Andet hos min Viv end Godhed, Forstand og Tække;
og jeg føler en Triumf over at Enhver troer med mig, at jeg har
fundet det. Men jeg forlanger, at Du skal være udførligere om
dit Huslige, beskrive mig din Huustro, sende mig et Par af de
Poesier til Hende, som vist ikke ere udeblevne, hendes og dit
Barns Navn, fortælle mig hvor Du boer, i hvad Stilling etc. Intet
betræffende Dig vil være mig uden høj Interesse; jo nærmere
din Personlighed des mere. -- Jeg er vis paa at nogle af dine
Arbeider, navnlig dine sidste Poesier, vilde finde Afsætning her,
hvorfor din Boghandler burde hidsende nogle; for Länstidningen
d.V,b.1,s.236   haaber jeg at skulle kunne gjøre saameget, at den bliver holdt
af Morgenbladet og Athenæet. I det Første lader jeg indrykke
en Opsats efter dit Opgivende, saasnart jeg kommer til Byen.
   Jeg maa antage, at et vidtløftigere Brev til Dig, indeholdende
Forklaringer over Stockholmsfareren, Flyvebladet etc., efter at
jeg havde modtaget dine Tids- og Krigsbilder, er forkommet.
Men tag for dem min ærlige Erklæring om, at dersom nogen
Normand ærer din Nation, da er det jeg; men det Uvæsen af
krybende Supplicanter, at omgaae den konstitutionelle Autoritet,
ved en Stockholmsfart, hvorpaa man derinde sætter al for høj
Priis, fortjente vel en offentlig Misbilligelse. At den Normand,
som maaskee føler varmest og heftigst, blev det Individ, som
ved Storthingets Opløsning i 1836 tog Bladet fra Munden i den
Mening, at en Gjerning, som den Løvenskjold havde tilladt sig,
kun kunde skee under Norges Unionsforhold, og ikke om det
ikke leed under en fremmed overvægtig Indflydelse, var vel og-
saa temmelig "naturgemäss". I Besiddelse af en sekelhævdet
Nationalære, er det vel ikke saa let for Svensker at forstaae,
om en Normand ønsker at see sin nyere og ringere dog ube-
skaaret i sin Ringhed, og hvorledes han troer ikke at kunne
være paastaaelig nok i det Kapitel. Man begynder, og med-
rette, at mistvivle om Energien og Retsindigheden hos de i Uni-
onssagen Delegerede. Man hører Intet til deres Foretagender,
og Frygten for de svenske Medlemmers større Slughed og Uvilje
mod Koncessioner -- uden hvilke Unionen falder ved den første
Leilighed af nogen Betydenhed -- er ikke aftaget ved denne
Hemmelighedsfuldhed. Ligesom Ingen i Norge kan være eller
existere som Illiberal i den Bemærkelse som andetsteds, ere Alle
fanatiske med Hensyn til de Fordringer, Norge har paa Lighed
i udvortes Repræsentation o. s. v.

   De to sidste Farcer, jeg lod udgaae i November, havde en
rivende Afsætning, og have havt den Nytte for mig, at mine --
virkelig mistroiske -- Landsmænd have lært, at jeg ikke har
solgt min Pen for den Understøttelse, jeg, paa Tilbud, ikke paa
Ansøgning, og under Forlovelsesforhold har modtaget af H. M.
Tilbudte uden Forpligtelse, imodtog jeg dem mod at betale dem
ved Oplysningsarbeider, og det har jeg hidtil løst ved en Læse-
bog for Almuen, en til Asylernes Bedste udgiven liden Bog, en
Sangsamling med Fortale for Sjømænd, og nu ved Udgivelsen af
d.V,b.1,s.237   et Blad "For Fattigmand" eller for Arbeidsklassen -- et Fore-
tagende, som har Fremgang, og som overtyder de Mange, som
troede mig hensat i et uværdigt Afhængighedsforhold, om at jeg
i Philanthropisme som i Andet aldrig har været andet end mig
selv liig. Den Constitutionelles Insinuationer for at berøve mig
Kongens Understøttelse have i den Henseende været mig af
megen Nytte. Jeg troer idetmindste Selv, at jeg har faaet til-
bage det Meste af en Popularitet, jeg aldrig har søgt, men be-
siddet, og mistet endeel af fordi Menneskene maale En efter
deres egen Tommestok. Den kan komme til at blive brugt. Jeg
ahner større Ting fra Sverig, end Du lader til at vente. Naar
havde en Rev. slige Forløbere?
   "Hvad gjør du nu?" I flere Maaneder beskjæftiger Forelæs-
ninger over Kulturhistorien mig. Det er en økonomisk Opera-
tion for en Deel. En Prøveforelæsning i Studentersamfundet løb
vel af; men spør's nu om Saamange af det store Publikum tegne
sig, at jeg kan staae mig paa at fortsætte et Arbeide, der er
saameget mere anstrengende, som jeg maa qvæle Drivten til at
give de Poesier Liv, som idelig og altid skyde sig frem som vildt
Kjød fra Dybden af mit Væsen. Min Anerkjendelse er ellers i
betydeligt Fremskridende (en Englænder Laing deler den endog
med den Enthusiasme at han oversætter af mig) og dertil vil da
din i Morgenbladet oversatte Eosartikel ikke bidrage lidet. --
Bladet var sendt Morgenbladet af mig før Du var saa god at
sende mig det. -- Men har Du Materialier nok? Jeg gad vide
hvad du har af mig; og lad mig vide det. Jeg veed da hvad du
mangler. Erkjendende hvorhen min Extemporalmaneer ofte har
ført mig, brænder jeg af Utaalmodighed efter at kunne udgive
mine Arbeider i en kritisk Samling. Jeg har bogstavelig
[extem-
poreret?]
flere endog betydelige Arbeider -- de fleste af Far-
cerne, den indiske Cholera, Hytten o. s. v.

   Jeg kaldes bort. Før mit Næste skal jeg nærmere see efter
om noget Væsentligt i dit Brev, hvorpaa Du kunde ønske Svar, er
forbigaaet. Til da det broderligste Levvel fra din hengivneste Ven

Henr. Wergeland.

d.V,b.1,s.238   TIL ANTON SCHJØTH
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE