| TIL CARL F. RIDDERSTAD
|
Christiania 30 Aug. 1839.
Kjære, gamle Ven!
Mit prosaiske Svar paa din poetiske Hilsen vil jeg troe Du
forlængst har modtaget. Men hvorfor skal vore gjensidige Med-
delelser bruge hele Aar? og saa er det dog blevet. Her er nu
en Leilighed med Storthingscoureren, som maaskee kan træffe
dig eller din nuværende Addresse, da han er Officeer, og jeg
benytter Leiligheden til at skrive til mine to kjæreste svenske
Venner, Dig og Gustaf Hjerta, der for Maaneder siden erindrede
mig med et Brev.
Da jeg haaber Tendenzen af Stockholmsfareren etc. siden mit
Sidste saa tydeliggjort for Dig, at vort Venskab intet Skaar har
|
| d.V,b.1,s.229 |
lidt, vil jeg sætte Dig ind i mit Liv, som det nu er. Min sidste
politiske Idræt er et vidtløftigt Toleranceforslag til Forandring i
Grundlovens Banlysning af Israels Børn, affattet i en Aand, som
noksom viser, at jeg ikke har forandret mig fordi jeg ikke var
vanvittig nok og slet nok mod min fattige Brud til, saa hadet
jeg var af vore Omnipotenzer, at afslaae Kongens frivillige Til-
bud af et Gratiale paa 200 Spd. i 2 Aar med Tilsagn om da at
kunne vente Befordring. Mit Poem "Kongens Ankomst" havde
stemt ham personlig gunstig for mig, og jeg havde været ansat
i et lidet Kald, om den Omstændighed, at jeg en Aften fornøjede
mig hos Officeren i Kongevagten med et Glas Punsch og Gui-
tarspil sammen med nogle Preussere, og hvoraf Wedel skabte
næsten et Regicidattentat, ikke var indtruffen under mit Suppli-
catur. Mange have tilladt sig endnu mere støjende Besøg; men
jeg kunde ikke gjøre det. Man skreg over Letsindighed; Kongen
sagde: "tout perdu!" Ingen tænkte paa, at man kan brække
Benet paa Stuegulvet. Kongen, som havde besluttet at gjøre
Noget for mig, tilbød mig da Ommeldte, som jeg modtog mod
Forpligtelse at udgive Skrivter for Almuen, hvilket jeg redeligen
har gjort og gjør. Dette Tilbud satte mig istand til at ægte min
Pige, og siden 27 April er jeg da gift, og hvorledes, vil Du see
af hoslagte, som vel er skrevet i Frierdagene, men hvoraf jeg
ikke vil have en Linje ændret.
Jeg er fordybet i Præparatorier til en Kulturhistorie, som jeg,
om Arbeidet lykkes, maaskee vil holde Forelæsninger over. Om
du har seet mit svenske Poem over Wallin (Morgenbladet) vil
du ogsaa have seet, at her er et qvalfuldt Helvede for Poeten.
"Din hand har hvilat på min hjessa.
Den lagerlös då er berömd.
Du signadt mig. Det var en messa,
som kunne frälsa en fordömd.
Nu kall den på min panna bäfve!
Den brinner af en smärta, ty
inom den dör (Nationen lefve!)
hvar enda dag en poesie." etc.
Er det rigtigt? Ingen har hjulpet mig, ikke en Lexicon en-
gang. Et broderligt Haandslag (Bibliothekklokken slaaer) fra
Din trofast hengivne Ven
Henr. Wergeland.
|
| d.V,b.1,s.230 |
P. S. Faaer Norge og Europa stort Nyt fra Sverig over Juul?
Russen tør være for occuperet for at kunne tale et Ord med.
Fostbrødrene kunne komme til at stikke Sværd i Jord og blande
Blod sammen, før man tænker. Men det er slet, hvad her for-
tælles, at Kongen selv maa dele, ja faae Broderparten af For-
bittrelsen mod Ministeriet. Her er han overordentlig populær.
TIL ANTON SCHJØTH
|
| BLA BAKOVER |